Sony har været ude og offentliggøre hvornår de lancerer PlayStation 4, men der er forsat ikke sat dato på lanceringen af Xbox One. Marketingschef for sidstnævnte konsol, Yusef Mehdi, har dog ved en konference kunne afsløre, at alt går som planlagt, uden dog at nævne en dato.
Således er masseproduktion af konsollen gået i gang, og Mehdi kunne samtidigt afsløre, at den endelige udgave vil have en processor, der arbejder ved 1,75 GHz, mod tidligere oplyst 1,6 GHz.
Denne hastighedsstigning kommer i kølvandet på en mindre stigning for GPU’en, der tidligere fik et løft fra 800 MHz til 853 MHz.
Både Xbox One og PS4 bygger på teknologi fra AMD, men det har fra starten været klar, at PS4 havde et forspring i forhold til ydelse sammenlignet med konkurrenten, et forspring som nu er blevet lidt mindre.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund