mboost-dp1

Louvre

Røntgenfotografering afslører Mona Lisas hemmelighed

- Via CNN - , redigeret af Net_Srak , indsendt af kastrup

Leonardo da Vinci er kendt for mange forskellige ting, men især hans maleri Mona Lisa skiller sig ud og er et af de mest kendte værker i verden.

Kunstelskere har dog længe spekuleret i, hvordan da Vinci kunne opnå de meget fine skygger i billedet, der er meget livagtige. Den hemmelighed har en gruppe af forskere nu afsløret ved hjælp af røntgenstråler.

Ved at bruge en teknik kaldet røntgen-fluoriserende spektrografi kunne forskerne se, at da Vinci benyttede en teknik kaldet sfumato, der er en blanding af tynde lag af maling, for at opnå de fine skygger.

Modsat de fleste andre, som benyttede teknikken, har da Vinci benyttet flere lag, end det er set på andre malerier, idet han brugte op til 30 lag, der hver har en tykkelse på mellem 1 til 40 mikrometer.

Wine

Wine understøtter 64 bit-programmer

- Via Wine HQ - , redigeret af Pernicious , indsendt af markjensen

Efter mere end to års udvikling har Wine-projektet opnået mulighed for at afvikle 64 bit-windowsprogrammer på 64 bit-versionen af Wine. Det er sket med den nyeste udgave, der netop er udgivet i version 1.2.

Wine (Wine is not an emulator) er et program, som gør det muligt at afvikle en lang række Windows-programmer, f.eks. Microsoft Office-pakkerne, på styresystemer som FreeBSD og Linux. Selvom Wine understøtter en lang række programmer, er projektet under konstant udvikling for at blive endnu bedre.

Foruden understøttelsen af 64 bit er der også blevet rettet over 3.000 fejl i programmet samt meget mere. Læs den fulde beskrivelse ved at følge kilden.

Indtil videre er det kun Linux-udgaven af Wine 1.2, der understøtter 64 bit, funktionen virker ikke under FreeBSD, PC-BSD, Solaris og OpenSolaris.

engadget.com

RIM svarer på Apples kritik

- Via Slashgear - , redigeret af Pernicious

Under fredagens pressemøde, hvor Apple svarede på den voksende kritik angående antenneproblemet med iPhone 4, blev det nævnt, at det ikke kun var et problem med iPhone 4, men et generelt problem i branchen. Dette har fået direktørerne for RIM, Mike Lazaridis og Jim Balsillie, til at komme med skarpe udtalelser om Apples beskyldninger og om Apple selv.

RIM siger selv, at de er en global leder, når det kommer til antenne-design, og at kunder med BlackBerry smartphones ikke skal bruge covers for at kunne opretholde korrekt signal.

Mike Lazaridis and Jim Balsillie skrev:
RIM is a global leader in antenna design and has been successfully designing industry-leading wireless data products with efficient and effective radio performance for over 20 years

RIM synes også, at Apple skal tage ansvar for deres beslutninger og ikke trække andre producenter ind i deres situation.

Læs også: Jobs: Der er ikke et problem med antennen

Motorola Inc.

Motorola afviser, at Droid X ødelægges af eFuse

- Via engadget -

Med lanceringen af Droid X-mobiltelefonen, har Motorola netop udsendt efterfølgeren til den meget populære Droid-mobiltelefon, men i kølvandet fulgte kritik over en funktion, der angiveligt kunne ødelægge telefonen, hvis man pillede ved den.

Motorola har anvendt IBM’s eFuse-teknologi, der ifølge oplysninger vil gøre telefonen ubrugelig, hvis en bruger piller ved enten Android-kernen, bootloaderen eller telefonens ROM.

Hos Motorola afviser man, at telefonen bliver ødelagt, men erkender, at telefonen ikke længere kan bruges, men, at det blot er indtil der kommer original software i den igen.

Motorola skrev:
In reference specifically to eFuse, the technology is not loaded with the purpose of preventing a consumer device from functioning, but rather ensuring for the user that the device only runs on updated and tested versions of software. If a device attempts to boot with unapproved software, it will go into recovery mode, and can re-boot once approved software is re-installed.

Telefonproducenten peger yderligere på, at det er meget normalt, at man forsøger at forhindre tredjepart i at manipulere med softwaren i sit produkt.

Læs også: Motorola Droid X har indbygget selvdestruktionsfunktion

SXC - patyvo

Mozilla øger dusør for sikkerhedsfejl med 500 %

- Via ThreatPost -

Mozilla mener det alvorligt, når de gerne vil have fundet fejl i deres software, og har hidtil givet 500 dollars i dusør til de, som har fundet en kritisk sikkerhedsfejl i deres programmer.

Nu går de mere aggressivt til værks og har øget dusøren til 3.000 dollars, eller lidt over 17.000 kroner i deres Security Bug Bounty Program. Dusøren gives kun til de, der rapporterer fejlen direkte til Mozilla, og hvor der er tale om en fejl, der kan udnyttes udefra.

Mozilla skrev:
A lot has changed in the 6 years since the Mozilla program was announced, and we believe that one of the best way to keep our users safe is to make it economically sustainable for security researchers to do the right thing when disclosing information.

Mozilla er en blandt få firmaer og organisationer, der officielt har meldt ud, at de vil betale for sikkerhedsfejl opdaget i deres software. Ordningen startede i sin tid med økonomisk støtte fra Linspire og Mark Shuttleworth.

Advanced Micro Devices, Inc.

AMD har igen røde tal

- Via TechSpot - , redigeret af kasperfmn

Hvor Intel netop har offentliggjort deres bedste kvartalsregnskab nogensinde, så har AMD, efter to kvartalsregnskaber med overskud, igen fået røde tal på bundlinjen.

Underskuddet kommer på baggrund af en kraftig fremgang i omsætningen, der for andet kvartal landede på 1,65 milliarder dollars, en fremgang på 40 % sammenlignet med samme periode sidste år.

Til trods for den forøgede omsætning var udgifterne en smule større, og det resulterede i et underskud på 43 millioner dollars, eller et tab på 6 cent pr. aktie.

Til trods for underskuddet så var resultatet bedre end forventet, idet analytikere havde troet, underskuddet ville være større. Det er især salget af grafikchips, der har været rigtig godt.

Lanceringen af Radeon HD 5000-serien har forøget omsætningen på grafikmarkedet med hele 87 % i forhold til samme periode sidste år, og 8 % sammenlignet med sidste kvartal.

SXC - melodi2

New Zealand stopper patentering af software

- Via NZCS News - , redigeret af Emil , indsendt af morphar

Softwarepatenter skaber ofte undren, og mange er ikke glade for, at de eksisterer, idet de nogle gange omfatter et patent på meget generiske funktioner.

I New Zealand gennemføres der snart en lov, der skal sætte en stopper for de mange tusinder af patenter, der dagligt udgør en økonomisk risiko for små innovative softwareudviklere.

Målet er at undgå en situation som i blandt andet USA, hvor det er et stort problem og har resulteret i flere og flere virksomheder, der udelukkende lever af at opkøbe patenter og sagsøge virksomheder, der bryder disse.

Selvom det ofte er de små softwarevirksomheder, man vil beskytte ved at forbyde patenter, så har to af landets største eksportører af software bakket op om den nye lov, da de også mener, det skader innovationen i branchen.

Google Inc.

Partier vil have Justitsministeren til at se på Google

- Via Danmarks Radio - , redigeret af Avenger- , indsendt af Taxwars

Sagen om Googles indsamling af WiFi-data i forbindelse med optagelse af billeder til Street View i Danmark og andre lande tager nu en ny drejning her i landet.

Hos Socialdemokraterne og SF vil man nu have justitsminister Lars Barfoed ind i sagen. Ifølge forbrugerordfører Benny Engelbrecht fra S mener man, at Google skal stilles til ansvar, da de ikke kan love at få alle data slettet.

Benny Engelbrecht, Forbrugerordfører hos S til DR skrev:
Google er verdens største datafirma, og vi skal ikke behandle dem blidt.

Det er ikke kun i Danmark man stiller sig kritisk over for Googles handlinger; også i lande som Tyskland, Frankrig og Spanien har indsamlingen vakt stor kritik, der alle har startet undersøgelser af det amerikanske firma.

Se også: Street View-bil klar igen, nu uden WiFi

Hewlett-Packard

Ny teknik fra HP kan give klare farver på e-papir

- Via Technology Review - , redigeret af Emil

Når det kommer til e-bog-læsere, der anvender tilstedeværende lys, som f.eks. solen, til at vise sit indhold, så kan langt de fleste kun vise gråtoner. Der arbejdes på udgaver med farve, men fælles for disse er, at farverne er meget matte.

Hos Hewlett-Packard vil man gerne lave om på dette og har opfundet en række nye farver, der giver meget kraftigere farvegengivelse end ved hidtidige tekniker.

Hemmeligheden er at anvende kraftige neon-agtige farver, der er special-udviklet i HP’s laboratorium, så farvepartiklerne reflekterer de ønskede farver, uden at der mistes for meget intensitet.

HP har lavet farverne ved hjælp af kompositmaterialer, der f.eks. kan omdanne blåt og grønt lys til rødt, og blåt lys til grønt. Ved at konvertere fra en mere energiholdig farve til en af lavere energi, så opnås de meget stærke farver.

Af samme årsag er det meget svært for HP at danne en tilsvarende kraftig blå farve, hvorfor man her må anvende en konventionel metode, men så bruge en større blå pixel.

Der er endnu tale om prototyper, og forskerne er først ved at undersøge, hvordan man kan masseproducere farverne, hvorfor der endnu ikke er nogen tidsplan for, hvornår teknologien vil komme på markedet.

Novell

openSUSE 11.3 udgivet

- Via openSUSE - , redigeret af Pernicious

Holdet bag GNU/Linux-distributionen openSUSE frigav i går den seneste version af systemet. openSUSE er en såkaldt out-of-the-box distribution, som forsøger at give en komplet “Desktop-oplevelse” fra det øjeblik, man installerer den på sin computer.

Nogle af de større nyheder er understøttelse af trykfølsomme skærme, som f.eks. HP Touchsmart, og integreret adgang til synkroniserings- og backuptjenesten SpiderOak.

Af andre opdateringer kan nævnes: Linux Kernel 2.6.34, KDE 4.4.4, Gnome 2.30.1 og diverse opdateringer af Firefox, Pidgin m.fl.

Vil man prøve den nye version, kan den findes hos openSUSE.org eller hentes via KLID.dk (KLID – En forening for professionelle Linux-interessenter i Danmark). Find desuden hjælp til installation og meget mere via openSUSE-guide.org.