Sent i sidste uge stod Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen frem og bebudede, at han gerne så søgemaskiner, med Google i spidsen, betale en del af de penge, de tjener på søgninger. Det er samme idé, som i januar dukkede op i Frankrig.

Det ser dog ikke ud til, at forslaget vinder meget genlyd blandt de danske partier. Hos regeringspartierne er man helt modstander af idéen, og også hos et af oppositionspartierne er man skeptiske.

Venstre er bange for, at en evt. regning til Google vil blive sendt videre til brugerne, der i yderste konsekvens kan risikere at komme til at betale for at søge på nettet.

Hos De Radikale, som Mogens Jensen ellers havde sagt, stod bag forslaget, sammen med SF, tager man afstand fra idéen. Medieordfører Jørgen Poulsen fortæller til Comon, at man i partiet er stor tilhænger af vidensdeling, hvilket søgemaskiner er med til at fordre, hvorfor en afgift på disse er udelukket.

Det er ikke længe siden vi kunne berette, at de seneste tal fra Palm tegnede et trist billede for selskabet. Dengang var holdningen, at skulle Palm overleve, så skulle de opkøbes, og netop den løsning ser de nu ud til at gå efter hos Palm.

Palm Inc. har ifølge kilder tæt på sagen bedt firmaerne Goldman Sachs Group Inc. og Qatalyst Partners om at finde en køber til dem. Kilderne oplyser videre, at der allerede er kommet interesserede henvendelser fra både HTC og Lenovo.

Ved et evt. køb vil køberne ifølge markedsanalytikere få et brand, der står relativt stærkt i især USA, samt en teknologi, der er blevet rost meget, blandt andet WebOS, men som Palm ikke har kunnet udnytte.

Palms aktie har på det seneste været helt nede i $4 efter at have været oppe i $17 i oktober. Den nye udmelding har dog fået aktien til at stige, så den nu ligger i $5,16.

Ingen af de omtalte parter har valgt at udtale sig i sagen.

James Gosling startede tilbage i starten af 90’erne en lille projektgruppe, der skulle udvikle et objektorienteret programmeringssprog, som skulle afvikles på en virtuel maskine. Det arbejde var startskuddet på, hvad vi i dag kender som Java.

Gosling ses som faderen af Java, og han har netop valgt at sige op hos Oracle, her kort tid efter selskabet valgte at opkøbe Sun. Under Sun ledelse var Gosling øverste teknisk ansvarlige for produktudvikling, en stilling han også varetog hos Oracle for deres software-division.

Oplysningen om opsigelsen stammer fra Goslings egen blog, hvor han har valgt ikke at komme nærmere ind på, hvorfor han har sagt op, da han mener, det vil skade mere, end det gavner.

James Gosling skrev:

As to why I left, it’s difficult to answer: just about anything I could say that would be accurate and honest would do more harm than good.

Med opsigelsen træder Gosling i samme fodspor som andre prominente tidligere Sun-medarbejdere, der også har forladt Oracle umiddelbart efter opkøbet, heriblandt den tidligere administrerende direktør Jonathan Schwartz.

Antallet af hjemmesider, der indeholder videomateriale, vokser fra dag til dag, men der er langt fra enighed om, hvordan videoer skal vises. I dag er det en god blanding af alt fra Flash til java og afspillere installeret på operativsystemet.

HTML 5 er blevet nævnt som en fælles ny platform, alle kan benytte til at vise video, og flere og flere viser også interesse for det. Alt er dog ikke løst ved at vælge HTML 5, da man også her skal vælge, hvilket videoformat man ønsker at benytte.

Her er Google stor fortaler for Ogg Theora, der måske ikke er det nyeste og mest effektive format, men heller ikke dårligt, idet formatet er åbent og frit. Ulempen er dog, at udbredelsen af smartphones stiller nye krav, idet processorkraften i disse ikke er særlig høj.

Derfor har Google valgt at støtte projektet TheorARM, der arbejder på at lave en optimeret udgave af Ogg Theora, der kan afvikles på en ARM-processor. Google håber, at de med støtten kan gøre Ogg Theora og HTML 5 til en ny standard for video på nettet.

Den digitale tinglysning har været under voldsom kritik de seneste måneder, da projektet ikke har kørt som planlagt med store forsinkelser til følge.

Forsinkelserne har været skyld i, at mange borgere og virksomheder har mistet mange penge, et faktum som regeringen har valgt ikke at tage ansvaret for. Et nyt dokument viser dog nu, at regeringen var advaret på forhånd.

To måneder inden tinglysningen blev lanceret, sendte Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditgruppen et brev til Justitsministeriet, hvor det blev slået fast, at test viste store problemer. På den baggrund blev det anbefalet at revurdere planerne for lanceringen, hvilket dog ikke skete.

Flere overvejer at sagsøge staten for de tabte penge, og her kan brevet få stor betydning, idet det tidligere direkte er blevet afvist, at man var blevet advaret.

Det vurderes, at skandalen vil koste private og erhvervslivet op mod otte milliarder kroner.

Krigen mellem Adobe og Apple skærpes nu i tonen, efter Lee Brimelow fra Adobe forleden i sin officielle blog skrev ordene; “Go screw yourself Apple”.

Dette kommer som svar på, at Apple med indførelsen af det nye SDK til iPhone OS 4.0 udelukker brugen af ikke-godkendte programmeringssprog til enheder, der kører med dette OS.

Ifølge Brimelow er det meget uheldigt, at Apple kan afvise et program, udelukkende på baggrund af hvilken udviklingsplatform det er lavet på. Han mener, det er sket for at have absolut kontrol over, hvad udviklerne må og dermed bruge dem i deres kamp mod Adobe.

Lee Brimelow, Platform evangelist hos Adobe skrev:

What they are saying is that they won’t allow applications onto their marketplace solely because of what language was originally used to create them. This is a frightening move that has no rational defense other than wanting tyrannical control over developers and more importantly, wanting to use developers as pawns in their crusade against Adobe.

Læs hele Brimelows kritik af Apple ved at følge linket til kilden.

I Storbritannien har man tidligere været fortaler for den meget omdiskuterede 3-strikes-regel, der tillader myndighederne at lukke for internetforbindelsen for en person, såfremt denne ikke vil stoppe med at hente ulovligt indhold fra internettet.

Til trods for modstand i EU mod reglen, indførte Frankrig den i oktober, og nu kan den snart blive en realitet i Storbritannien. Her er et lovforslag netop, med stort flertal, blevet godkendt i Underhuset, som vil tillade 3-strikes-reglen.

Rettighedshavere er ikke overraskende glade for udviklingen og udtaler, at politikerne med valget anerkender, at det koster mange jobs, når folk piratkopierer.

Endnu er loven ikke vedtaget, men det forventes at blive en formalitet efter godkendelsen i Underhuset.

Den anden tirsdag i måneden benytter Microsoft traditionen tro til at udsende opdateringer til deres software, og denne gange er ingen undtagelse.

I morgen har softwarekæmpen 25 fejlrettelser på vej, der er beskrevet i 11 forskellige sikkerhedsnoter, hvoraf en del af dem kategoriseres som kritiske.

Alle de kritiske fejl omhandler muligheden for at afvikle kode på et system, der ikke er fejlrettet, hvilket også er tilfældet for et par af de fejl, Microsoft har valgt at kategorisere som vigtige.

En række af rettelserne er i forskellige versioner af Windows, men der er også rettelser på vej til Microsoft Office og Exchange Server.

Yderligere oplysninger om den kommende opdateringsrunde kan læses her.

De fleste ved godt, det er bedst for elregningen, når man ikke lader computeren stå tændt, efter man er færdig med at bruge den. Alligevel sker det mange steder, især for arbejdspc’en, at den bliver efterladt tændt, når man tager hjem fra arbejde.

Den situation havde man også i Fredericia Kommune, men en softwareløsning satte en stopper for det unødvendige strømforbrug.

Kommunen kunne registrere, at rigtig mange computere stod tændt døgnet rundt, typisk fordi folk fandt opstartstiden for computeren for lang.

Det fik it-afdelingen til at bestille et program hos sin leverandør, der nu sørger for, at computerne går i dvale efter fyraften. Dvaletilstanden benytter markant mindre energi, end når computeren står tændt, hvilket kan mærkes på el-regningen.

Ifølge digitaliseringschef Per Henrik Toftdahl fra Fredericia Kommune sparer man 500.000 kroner om året på løsningen, der kostede 100.000 kroner at udvikle.

Hos hjemmesiden Royal Pigdom har de taget et nærmere kig på, hvor gode brugere af de mest udbredte browsere er til at opgradere til den nyeste version. Resultater viser, at der er stor forskel blandt browserne.

Bedst ser det ud hos Google, hvor næsten alle brugere af Chrome har opgraderet til den nyeste version, allerede en måned efter den er udkommet. Dette skyldes især Googles aggressive opgraderingsstrategi, hvor brugerne ikke bliver spurgt, om de vil opgradere, men hvor opgraderingen sker automatisk.

I den modsatte ende finder man Internet Explorer, hvor udbredelsen af den efterhånden meget gamle Internet Explorer 6 stadig er højere end både Opera, Chrome og Safari.

Hos Firefox ser tendensen noget bedre ud, idet Mozilla aktivt, via browseren, opfordrer folk til at opgradere. Modsat Google gør de det dog ikke automatisk.

Også hos Opera og Safari er opgraderingstendensen bedre end for Internet Explorer, men heller ikke her på samme niveau som for Chrome.

Til trods for Googles tvungne opdateringer, så er det ikke noget, firmaet har fået kritik for. En af årsagerne til dette ligger ifølge Royal Pingdom i det faktum, at brugere af Chrome, og også Firefox samt Opera, typisk er mere computerkyndige og dermed bevidste om fordelene ved at holde sin software opdateret.