mboost-dp1

Microsoft

Messenger-brugere oplever fejl

- Via MSN DK - , redigeret af Pernicious

Bruger du Microsoft Live Messenger i dag, vil du sandsynligvis opleve, at ingen af dine kontakter, eller kun en mindre del, er online. Eller sådan ser det i hvert fald ud.

MSN har netop udsendt en notits om problemet:

Messenger-brugere oplever i øjebliket at deres kontakter ser ud som om de ikke er online, selvom om de er logget på Messenger

Også på diverse forums og blogs er der klageråb over, at folks Messenger viser dem som offline.

Onlinechef i Microsoft Danmark, Troels Hviid, siger til Version2, at man endnu ikke kender omfanget af problemet, og at man arbejder på højtryk for at udbedre fejlen.

Piratgruppen

Piratgruppen udsat for desperat mediestunt

- Via Piratgruppen - , redigeret af Pernicious

Piratgruppen modtog for nylig en mail fra filmproducent Regner Grasten, hvori han undskylder at have brugt Piratgruppen i et mediestunt for at promovere filmen Winnie og Karina, der er blevet meget dårlig modtaget af de danske filmanmeldere og biografgængere.

Regner Grasten udsendte den 19. marts en pressemeddelelse, hvori det påståes, at Piratgruppen har brudt ind på filmselskabets område og stjålet masteren til den nye film.

Den 22. marts udsendte Grasten yderligere en pressemeddelelse, hvori det fremgik, at Piratgruppen angiveligt oplyser filmselskabet, at de vil vise filmen gratis på YouTube.

Sidstnævnte pressemeddelelse blev desuden bakket op af en video på YouTube, hvor hætteklædte personer, angiveligt fra Piratgruppen, kommer med trusler omkring aktionen.

Hos Piratgruppen har man ikke meget til overs for, hvad de kalder et ynkeligt mediestunt, men agter ikke at gøre mere ved sagen.

SXC - Wazari

For meget tid foran computer og tv kan give søvnløshed

- Via Politiken - , indsendt af Orange

Rigtig mange danskere har svært ved at få en ordentlig nattesøvn, typisk fordi kan det være svært at falde i søvn, når man endelig ligger i sengen.

Ifølge forskere, som avisen Urban har snakket med, så skyldes det i stor grad vores livsstil, der i større og større grad påvirkes af fjernsyn og computere.

Mange sidder hver aften foran enten fjernsynet eller computeren, hvor man, alt afhængig af, hvad man ser eller laver, kan få så mange input, at man tænker for meget på dem, når man skal i seng.

Det forårsager, at kroppen udsender et stresshormon, Certesol, i stedet for at forberede kroppen til at sove, hvilket fører til søvnløshed.

Jan Ovesen, søvnlæge hos Scansleep til Urban skrev:
Mange bruger deres aftener på både at følge med i spændingsfim i fjernsynet, spille computerspil eller tjekke mails og arbejde. Når de så lægger sig i sengen, kører tankerne rundt, og det påvirker vores evne til at falde i søvn.

Virgin Galactic

SpaceShipTwo er et skridt nærmere rummet

- Via Cosmic Log -

Virgin Galactic kunne i går sende deres WhiteKnightTwo-fly i luften for første gang med SpaceShipTwo, der har navnet VSS Enterprise, efter den blev præsenteret for offentligheden for tre måneder siden.

Det private rumfartsfirma har dermed nået endnu en milepæl i deres mål om at sende private, med mange penge, ud i rummet.

I første omgang forbliver SpaceShipTwo tilkoblet WhiteKnightTwo under flyvningerne, hvor man bl.a. vil teste aerodynamiske forhold. Når disse test er gennemført, skal Enterprise prøve at flyve for sig selv. Først uden brug af motor, og først engang næste år skal raketmotoren testes.

De første flyvninger ud i rummet med passagerer forventes at starte i slutningen af 2011 eller starten af 2012. Prisen for én tur bliver 200.000 dollars, og Virgin Galactic har modtaget de første 330 forudbestillinger.

Intel

Ny chip sparer energi ved at lave fejl

- Via Technology Review -

Den nemmeste metode til at sænke energiforbruget i en chip, er ved at anvende en mindre spænding, men ved for lave spændinger begynder der at opstå problemer.

Når spændingen kommer under et vist niveau, så begynder der at opstå fejl i funktionen af en chip, hvilket ikke er ønsket. Årsagen er, at de bliver mere følsomme over for støj, ligesom et fænomen kaldet “voltage droop” kan optræde. Her kan strømmen over en transistor falde, hvis mange transistorer pludselig skal forsynes med spænding, hvilket fører til fejl.

Hos Intel har de nu udviklet en chip, der kan kompensere for fejlene og dermed opnå en energibesparelse på op til 37 % i forhold til en chip uden fejlrettelse.

Der er stadig tale om en prototype, men det forventes, at Intel vil benytte teknologien i kommende mobile processorer.

Acer Inc.

Multitouch på ældre bærbare med Synaptics TouchPad

- Via engadget - , redigeret af Pernicious

Så godt som alle bærbare computere har et touchpad, og mange af disse stammer fra producenten Synaptics. Det betyder, at rigtig mange laptop-ejere nu kan få multitouch-funktionalitet.

I Synaptics seneste driveropdatering åbner de nemlig for understøttelse af multitouch på mange af deres ældre touchpads til bærbare computere. Driveren lukker op for rulning med to fingre samt tryk og svip med tre fingre.

Opdagelsen blev gjort af en bruger på hjemmesiden hardwarezone.com, der fandt funktionaliteten i en driver, som er tilgængelig hos Hewlett Packard. Her kan den hentes i en version til både Windows XP, Vista og 7.

Selvom driveren kommer fra HP, virker den fint sammen med bærbare fra andre producenter.

Google

Google har droppet censuren i Kina

- Via New York Times - , indsendt af mew

I går aftes besluttede Google at trække stikket på Google.cn og lede alle søgninger videre til søgesiden i Hong Kong, hvor søgeresultaterne ikke er censurerede.

Google har været i intense forhandlinger med Kina den seneste tid, efter de tidligere på året havde uønsket besøg på deres servere af personer, Google har fastslået, sad i Kina.

Fra starten blev det meldt ud, at Google ville stoppe med at censurere søgeresultaterne på deres kinesiske side, hvilket de kinesiske myndigheder ikke brød sig om, ligesom de afviste enhver involvering i angrebet mod Google.

Ved at videresende folk til hjemmesiden i Hong Kong håber Google, at Kina vil se det som en acceptabel løsning, men er godt klar over, de risikerer, siden bliver filtreret væk.

Med omkring 400 millioner internetbrugere i Kina, er det et potentielt stort søgemarked, Google vender ryggen. På andre områder forbliver Google i Kina, bl.a. med deres kort- og musiktjeneste, ligesom der ikke sker noget med deres kinesiske udviklingsafdeling.

Rent økonomisk forventes det ikke at koste Google ret meget, idet Kina kun udgør en meget lille del af Googles omsætning.

Palm

Palm i krise

- Via Ars Technica - , redigeret af Net_Srak , indsendt af DanaKaZ

Da Palm lancerede deres Palm Pre, fik telefonen meget god kritik, og den blev spået gode chancer i konkurrencen på smartphonemarkedet. Telefonen blev af flere set som sidste livline for Palm, og det ser nu ud til, at den livline er brugt.

Da telefonen blev lanceret, kostede en Palm-aktie blot 3 dollars, en pris der efter lanceringen steg til hele 17 dollars i oktober, siden er det gået ned ad bakke. Efter det seneste årsregnskab blev offentliggjort, der var meget skuffende, faldt aktien til 4 dollars.

Hos Ars Technica, der selv gav telefonen en meget positiv anmeldelse, da den udkom, har man kigget på, hvad der er gået galt, og fundet flere årsager.

Den største årsag er manglen på programmer, hvor der i dag er over 100.000 på App Store til iPhone og over 10.000 til Android, så har Palm Pre omkring 1.000. Det er ifølge Jon Stokes fra Ars ikke nok til at generere nok interesse for telefonen.

Et andet kritikpunkt var den fysiske kvalitet af telefonen, der ikke var særlig god, og som oftest resulterede i, den skulle til reparation.

Stokes ser nu kun to muligheder for Palm, enten bliver de opkøbt, eller de går konkurs.

Neofonie

iPad-konkurrent på Android

- Via engadget - , redigeret af Pernicious

Efter annonceringen af Apples iPad, har flere andre virksomheder luftet deres egne planer for en tablet-computer. I Tyskland har det forholdsvis ukendte Neofonie netop annonceret deres bud, WePad; en iPad-konkurrent, baseret på Google Android.

På papiret ser specifikationerne for WePad meget pæne ud, sammenlignet med iPad sågar overlegne:
[list][li]11,6″ skærm (-> iPad: 9,7″)[/li]
[li]1366×768 pixels (-> iPad: 1024×768)[/li]
[li]1,66 GHz ATOM N450 (-> iPad: 1,0 GHz Apple A4)[/li]
[li]2 stk. USB-porte[/li]
[li]Indbygget kortlæser[/li]
[li]Indbygget webkamera[/li]
[li]Adobe Flash-understøttelse[/li]
[li]Multitasking[/li][/list]

Batteritiden er på WePad dog kun på 6 timer, imod iPad’ens 10 timer. Derudover er WePad tungere, med sine 800 gram imod iPad’ens 680 gram. Prisen for WePad, som du kan læse mere om her (pdf), er endnu ikke oplyst.

sxc.hu

Universet tiltrækkes måske af et andet univers

- Via Discovery - , redigeret af Pernicious

Astronomer og videnskabsfolk har længe arbejdet med begreber som mørkt stof og mørkt energi, for at forklare nogle fænomener i universet, der hidtil har været svære at forklare.

Nu tilføjes der et nyt begreb, som forskerne har døbt “The Dark Flow” eller “den mørke strømning”. Årsagen er en bevægelse af hele universet, som de har meget svært ved at forklare.

Alexander Kashlinsky fra NASA’s Goddard Space Flight Center siger, at “Dark Flow” kan skyldes en påvirkning af et andet univers, der får vores univers til at bevæge sig i en bestemt retning.

Dette kan observeres på den måde galaksehobe påvirker baggrundsstrålingen udsendt fra The Big Bang. Vores univers nøjes ikke med at udvide sig konstant, det trækkes også over imod stjernebillederne “Kentauren” og “Søslangen” med omkring 1,6 million km/t.

Baseret på målinger af over 1.000 galakser og galaksehobe, så kan forskerne konstatere at trækket er jævnt for hele universet.

Alexander Kashlinsky, NASA skrev:
It’s the same flow at a distance of a hundred million light-years as it is at 2.5 billion light-years and it points in the same direction and the same amplitude. It looks like the entire matter of the universe is moving from one direction to the next.