Julie Amero, en lærervikar fra USA, stod til at få op til 40 års fængsel efter der kom en porno-popup frem på en computer, mens hun underviste. Amero, der selv siger hun ikke ved så meget om computere, kunne ikke få popup-vinduerne til at stoppe.
Et forsvarsvidne i sagen, der undersøgte computeren og ikke kunne bevise at hun ikke havde åbnet popup-vinduet med vilje, kalder sagen en af de mest frustrerende i sin karriere, da han var helt sikker på hun var uskyldig, men ikke kunne skaffe gyldige beviser.
Nu har hun heldigvis fået ret til en ny retssag, efter det er kommet frem at skolen ikke havde beskyttet computeren med antispyware eller en opdateret antivirus.