I lørdags modtog newz.dk et brev fra Cliches advokat og følte sig i den forbindelse, nødsaget til at nedtage alle nyheder vedrørende omtalen af sikkerhedsfejl hos Cliche.
Det fik naturligvis en del brugere til at undre sig og newz kommenterede beslutningen i vores forum. Dette affødte mange reaktioner blandt brugerne, som begyndte at diskutere problemet andetsteds, samt kontakte den øvrige danske presse. I den forbindelse skal det nævnes at newz.dk ikke har udsendt nogen officiel pressemeddelelse, som det er fremgået i pressen.
ComputerWorld bragte således en nyhed om den voksende sag, hvilket medfødte yderligere en nyhed, hvor Cliche via CW kræver at newz.dk kommer med et officielt dementi af nyhederne omkring sikkerhedsproblemerne, om nødvendigt ad rettens vej.
Vi skal med det samme understrege at skulle vi have skrevet noget forkert, så vil vi naturligvis som et seriøst nyhedsmedie bringe et dementi. Vi er derfor nu ved at undersøge sagen i detaljer. Vi mener at sidde inde med alle relevante oplysninger, men skulle der være en læser der har noget at bidrage med, hvad enten det støtter newz eller Cliche, så send en mail til [url=mailto:[email protected]][email protected][/url].
Husk, hold venligst en sober tone i diskussionen omkring dette emne.