mboost-dp1

unknown

Google browser?

- Via NY Post - , redigeret af Pernicious

Rygterne vil vide, at Google har hyret en række nye medarbejdere med henblik på at udvikle en ny browser. De nye medarbejdere omfatter blandt andet Joshua Bloch, som er en af de oprindelige udviklere af Java-programmeringssproget.

Desuden er der hentet fire medarbejdere fra Microsofts IE-afdeling, deriblandt Joe Beda, der har udviklet på Avalon, som er Windows´ Longhorns brugerflade.

unknown

Piratgruppen samler ind

- Via Piratgruppen - , redigeret af Miklos

Piratgruppen har startet en indsamling til hvad de kalder “Digital retshjælp”. Det er en ordning, der skal støtte personer, som Piratgruppen mener er blevet udsat for ublu erstatningskrav fra APG og andre.

Pengene vil gå ubeskåret til retshjælpen og kan indbetales via Paypal eller en bankoverførsel. Piratgruppen udtaler, at de ikke kan hjælpe alle på grund af begrænsede ressourcer. Man vil derfor prioritere sagerne alt efter hvilke der bedst kan fremme fildeling.

unknown

Half-Life 2 hovedperson i retsligt opgør

- Via GameSpot - , redigeret af Net_Srak

En strid mellem Sierra og Valve, hvor Sierra har udgivet Valves spil til netcaféer, har resulteret i bekymringer om at Half-Life 2 igen bliver udsat, denne gang til marts måned år 2005.

Valve sagsøgte Sierra tilbage i 2002 for krænkelse af copyright på deres spil, pga. førnævnte salg af spil til netcaféer. Retssagen blev mere kompliceret, med Sierra’s (Vivendi Universal Games) modargument – salg af produkter over Steam. Sierra mener at salget af Half-Life 2 over Steam vil være i strid med en aftale indgået i 2001.

Valve udtaler at de ikke vil ændre på deres planer om at udgive Half-Life 2 via Steam.

unknown

Måske endnu en fup webbutik

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Efter problemerne med Powerplasma.dk, som i øjeblikket bliver undersøgt af politiet, er der nu advarsler om en lignende sag.

Denne gang gælder det firmaet MP3 Town EU som tilbyder MP3 afspillere til meget billige penge.

Grunden til anklagerne er for det første de meget lave priser, som ligger tæt ved eller under indkøbspriserne, men desuden er der en række uoverensstemmelser på firmaets webside. F.eks. er selskabets beskrivelse af sig selv kopieret fra firmaet Advanced MP3 Players, og kontaktnummeret leder til et tysk firma, som godt nok sælger MP3 afspillere, men intet har med MP3 Town EU at gøre.

Politiet vil ikke indlede en efterforskning af firmaet, inden der foreligger en anmeldelse.

unknown

Ny rekord for virus og cracker angreb

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious

Inden for det sidste halve år er væksten af zombie-computere steget fra 2000 nye tilfælde per dag til 30.000. Grunden til den eksplosive vækst er ifølge Symantec, at spammere og viruskodere i stigende grad er begyndt at arbejde sammen. Motivationen bag dette samarbejde er, ifølge Symantec, penge.

Udviklingen inden for vira, der er rettet mod Microsoft, er ligeledes eksploderet i første halvår af 2004. Symantec taler om en stigning på hele 400 procent. I det første halvår af 2004 har Symantec således registreret ikke mindre end 5000 vira, der er rettet mod Microsoft.

unknown

Netbiblioteker i lommen på Microsoft

- , redigeret af Pernicious

Bibliotekernes nye tilbud om at låne musik over nettet er baseret på Phonofile.dk’s løsning, der igen er baseret på Microsofts proprietære DRM løsning.

Forbrugerrådet er stærkt kritiske og siger: »Bibliotekerne bør sikre sig, at de hverken laver en skævdeling af befolkningen eller støtter et monopol, som er problematisk.«

Også IT-ordfører Morten Helveg Petersen (R) er kritisk, fordi løsningen ikke lever op til regeringens egne retningslinier om brug af åbne standarder.

unknown

Demo version af Doom III

- Via Tom's Hardware - , redigeret af Pernicious

Hvis du er en af dem der ikke rigtig har turde at investere i det nye Doom III p.g.a. den blandede omtale spillet har fået, kan du nu downloade en gratis demo fra nettet og danne dig din egen mening.

Der er tale om en fuld ud spilbar version, med 3 levels samt en trailer. Demoen fylder 461 megabyte og kan hentes flere steder.

For at afvikle demoen kræves minimum en 1,5 GHz processor, 384 megabyte RAM samt et ATI Radeon 8500 eller Nvidia Geforce 3 grafikkort.

No Thumbnail

Britisk mand arresteret i sag om Cisco kode tyveri

- Via Silicon - , redigeret af Pernicious

Scotland Yard har arresteret en britisk mand på 20 år, der er blandet ind i tyveriet af Ciscos IOS kildekode.

Manden er blevet frigivet på kaution og skal for retten i november. Politiet er i gang med at gennemgå beslaglagt computerudstyr, for at finde flere beviser.

unknown

ATI indfører HyperMemory

- Via ATI - , redigeret af Pernicious

ATI vil med nye grafikkort der kommer senere på året, indføre en “ny” teknologi kaldet HyperMemory.

HyperMemory er en genindførelse af det delte hukommelsesprincip, hvor grafikkort og computer skal deles om systemhukommelsen. Dette begreb blev også forsøgt indført sammen med AGP soklen, men blev reelt set kun brugt til grafikkort integreret i chipsets. Det skyldtes at båndbredden var alt for lav, i forhold til dedikeret hukommelse på grafikkortet.

ATI mener at HyperMemory i forbindelse med PCI Express vil opnå samme ydelse som et normalt grafikkort. Det er dog ikke kun PCI Express der skal give hastigheden, men også en række smarte algoritmer, der skal sørge for at det data der bruges mest holdes i grafikkortets hukommelse.

unknown

Sasser bagmand ansættes af firewall producent

- Via Computerworld DK - , redigeret af tmathiasen

Manden bag Sasser og Netsky er blevet ansat hos den tyske producent af firewall løsninger Securepoint.

Securepoints direktør mener at Sasserforfatteren fortjener en chance mere, på trods af han står anklaget for computer sabotage.

Flere andre sikkerhedsfirmaer har i sidste uge sagt at virus programmører ingen chance har for at få arbejde hos dem. Disse udtalelser kom efter at en ny MyDoom variant blev frigivet, og denne indeholdt en besked om at forfatteren søgte arbejde hos antivirus firmaer.

Desuden mener mange at det at ansætte disse cyberkriminelle, er det samme som at opfordre til mere kriminalitet.