mboost-dp1

unknown

TDC blokerer over 2 mio. emails om dagen

- Via Computerworld DK - , redigeret af tmathiasen

Den 31. august indførte TDC et spam og virus filter på deres mailservere, og dette har været tiltrængt.

I gennemsnit har filteret blokkeret 2 mio. emails om dagen, siden det blev aktiveret, hvilket svarer til ca. 60 % af den samlede mængde af emails.

7,8 % af de filtrerede emails indeholdt virus, mens resten altså var spam.

Ialt scannes mail til mere end 1 mil. brugere på TDC’s servere. Det nye filter er aktivt for alle brugere, og mails der stoppes af filteret placeres i en særlig mappe på brugerens postkonto.

unknown

Visuel historik over spam- og virus-aktivitet

- Via Raymond Chen - , redigeret af Net_Srak

Raymond Chen har lavet nogle grafer, der viser hvor mange og hvor store spam- og virus-mails han har modtaget gennem tiden.

En af graferne viser spam han har modtaget på en konto der ikke har været aktiv siden 1995. Alligevel har han på fire år modtaget omkring 35.000 spam-mails.

unknown

Firefox popularitet overstiger alle forventninger

- Via Spreadfirefox (sfx) - , redigeret af Net_Srak

Spreadfirefox.com havde startet en kampagne med det mål at opnå 1.000.000 downloads af firefox pre 1.0 release på 10 dage, et mål som blev nået allerede 4 dage inde i forløbet.

Deres mål bliver nu i stedet at se hvor hurtigt man når op på 2.000.000 downloads.

unknown

Open source 3D-motor på vej

- Via Irrlicht - , redigeret af Pernicious

Et open source projekt kaldet Irrlicht er ved at udvikle en fuld 3D-motor, som funktionsmæssigt ligner mange af de kommercielle produkter.

Projektet har netop frigivet version 0.7 og i denne version findes bl.a. funktioner som realistisk vand, dynamisk lys og skygger, gennemsigtige objekter, mulighed for at simulerer f.eks. sne, røg og ild, tekstur-animation og tåge.

Som noget helt nyt er en prototype af projektet i .net også inkluderet i den nyeste udgave.

3D-motoren kører på flere platforme og kan rendere vha. Direct3D 8.1, Direct3D 9.0 og OpenGL 1.2. Version 0.7 er testet på Windows og Linux, men burde også virke på andre OS.

unknown

Fildeling på mobiltelefonen

- Via NewScientist - , redigeret af Pernicious

Nokia arbejder på at lave et fildelingssytem til deres mobiltelefoner, for at brugerne lettere kan udveksle filer.

Det er Nokias udviklere i Ungarn, der er i gang med at udvikle softwaren, der i første omgang er lavet til deres 6600 model.

Prototype-netværket kan lige nu kun benyttes til at dele billeder og tekst, men vil senere også kunne klare musik- og videofiler.

unknown

Trådløse netværk misbruges til kriminalitet

- , redigeret af Net_Srak

I 2004 er de første eksempler på at kriminelle har udnyttet private trådløse netværk til kriminalitet dukket op.

Grunden menes at være at folk ikke gider sikre deres netværk og der skal en holdningsændring til i samfundet. Ejerne af trådløse netværk, står selv med bevisbyrden i tilfælde af at det er blevet brugt til kriminalitet, hvilket selvsagt kan blive et stort problem for dem.

unknown

Brasilien er computerkriminalitetens land

- Via BBC - , redigeret af Net_Srak

Ifølge 500 eksperter, som er forsamlet til konference omkring cyber-kriminalitet, stammer de fleste af de problemer, der findes i cyberspace, fra Brasilien.

F.eks. siger de, at 8 ud af 10 hackere stammer fra Brasilien, og 2/3 af alle børnepornografiske hjemmesider ligger på servere i landet.

I Brasilien er det ikke forbudt at hacke en server. Det bliver først ulovligt i det øjeblik, det kan bevises, at indbruddet er en del af et svindelforsøg. Dette og den generelle indstilling til kriminalitet i cyberspace, mener eksperterne er årsagen til den høje koncentration af problemer i Brasilien.

unknown

Orkan bremser kortvarigt spam

- Via BusinessWeek - , redigeret af Net_Srak

Orkanen Ivan som har spredt skræk og ødelæggelse, har måske også medført noget godt. Der er nemlig registreret mærkbart mindre spammail i postkasserne jorden rundt.

Florida, som blev offer for orkanen efter de caribiske øer, er også kendt som en af de stater, hvor meget spam udsendes fra.

Rygterne om at gud nu også er trætte af spammerne florerer allerede på nettet, men spammerne lover at de gør alt for at blive ved med at sende spam, orkaner eller ej.

unknown

Hitachi fremstiller 100 GB 2.5″ harddisk

- Via Hitachi - , redigeret af Net_Srak

Hitachi Global Storage Technologies har lavet en 2,5″ harddisk på 100 GB beregnet til bærbare computere og bladeservere. Disken kommer i to varianter, en med ATA interface og en med SATA interface. Disken er dermed Hitachis første 2.5″ harddisk der understøtter SATA.

Hitachi regner med at have kunne levere disken i løbet at fjerde kvartal i år.

unknown

Mere bredbånd i Sønderjylland

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Energi Danmark ESS vil indenfor de næste 6 måneder bruge 15 millioner kr. på at oprette et fibernetværk, der skal dække byerne Haderslev, Aabenraa og Sønderborg.

Der vil ikke være tale om, at der skal fiber helt ud til hver husstand. Derfor vil der i starten kun være 2,3 Mbit til private og op til 9,2 Mbit til virksomheder.