En ny undersøgelse foretaget af Comon viser, at kun 12% af de danske kommuner benytter open-source. Af de 84%, der ikke benytter open-source, har 44% undersøgt muligheden men fravalgt det, og de resterende 40% har endnu ikke overvejet det eller vil gøre det inden for nærmeste fremtid.
Professor Mogens Kühn Pedersen fra Institut for Informatik på Handelshøjskolen i København udtaler, at denne forholdsvis beskedne interesse for at benytte open-source i kommunerne ikke overrasker ham. IT-cheferne i de pågældende kommuner kan simpelthen ikke gennemskue styringen af et open-source projekt.
Konsulent Michael Hald fra Kommunernes Landsforening er enig i denne udtalelse, men siger samtidig at open-source ganske vist er billigere i licenser end proprietært software, men det beløb svarer kun til 10-20% af den samlede udgift ved brug af IT i administrationen. Hvis open-source løsningen er vanskelig at bruge i hverdagen, går besparelsen hurtig tabt.