mboost-dp1

unknown

Flere root DNS servere uden for USA

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

Der har været kritik af at flertallet af internettets root name servere, som er det øverste niveau i DNS hirakiet, stod placeret i USA og dermed gjorde risikoen for et samlet angreb større.

Det er nu blevet afhjulpet i det man ved hjælp af diverse rokeringer, har flyttet servere rundt og tilføjet nye således at fordelingen bliver mere jævn.

Samtidig har de ved hjælp af anycast routing opsat flere redundante servere. Disse ser ud som én server fra brugernes synspunkt, men er placeret forskellige steder på nettet. Det er med til at distrubere belastning og forhindre ddos angreb mod root serverne.

unknown

Mod-chips er lovlige i Italien

- Via The Register - , redigeret af Pernicious

En italiensk domstol har med en kendelse, legaliseret det at installere såkaldte mod-chips i spillekonsoller.

Dette kan gøres for at køre applikationer på maskinen, som ikke er godkendt eller signeret af konsollens producent. I den aktuelle sag er der tale om en playstation 2 fra Sony.

Når der er så meget debat om emnet, er det fordi at de fleste modificerede konsoller benyttes til at afvikle ulovlige kopier af spil.

unknown

Danmark får 100 Mbit bredbånd

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Alle Danmarks byer skal nu have “superbredbånd” hvilket vil sige fiberforbindelser på 100 Mbit/s. Til basisforbindelsen hører adgang til tv, telefoni, internet og video-on-demand. Prisen for basispakken der har 2 Mbit/s internetforbindelse begge veje, vil komme til at ligge på 140 kr. pr. måned.

Det er firmaet Nianet der står bag de ambitiøse planer, de regner med at de første 10.000 husstande får adgang inden årets udgang. Det drejer sig om alle husstande i Ballerup kommune, men der er også lavet en aftale i Esbjerg. Nianet har allerede 2000 kunder i Holbæk hvor man kørte en pilotinstallation.

unknown

Opportunity er landet og Spirit har det bedre

- Via NASA - , redigeret af hmn

Så er den anden rover, Opportunity, landet sikkert på Mars, og de første billeder er sendt tilbage til jorden.

Opportunity er landet på den modsatte side af Mars, i forhold til Spirit, i et område kaldet Meridiani Planum. Her håber NASA at finde rester efter et tidligere hav, da der findes store mængder af et materiale der typisk skabes i vandholdige miljøer.

Et par timer inden Opportunity landede, lykkedes det teknikere at stoppe Spirits konstante genstarter af sine systemer. Det skete da de bad roveren om ikke at benytte dens flash-hukommelse, og kan således nu komme videre i analysen af hvad der er sket med den.

Alt i alt har det været en hektisk uge på Mars, da også den europæiske sonde, Mars Express kun fremvise de første resultater, der påviste eksistensen af vand på Mars.

Løbende opdateringer fra NASA’s kontrolcenter kan findes her.

unknown

AOL anklages for at sprede kønssygdomme

- Via Wired.com - , redigeret af Pernicious

De amerikanske sundhedsmyndigheder anklager AOL, for at være med til at sprede kønssygdomme blandt bøsser, på grund af deres chatrum for homoseksuelle.

De pågældende myndigheder siger at 44% af alle nye tilfælde af syfilis, kan spores tilbage til kontakter på internettet. De ønsker derfor at AOL skal benytte bannere på de specifikke chatrum, som advarer om sygdommen.

AOL mener selv at de de opfører sig ansvarsfuldt, og påpeger at deres nuværende bannersystem ikke kan vise specifikke bannere i bestemte chatrum.

unknown

Winamps skaber siger op

- Via 1014 - , redigeret af Pernicious

For nyligt bragte vi nyheden om interviewet med Justin Frankel, skaberen af bl.a. Winamp og Gnutella,. Her fremgik det ret klart at han bestemt ikke var særlig tilfreds med sine nuværende arbejdsgivere, AOL.

Som det blev antydet sidst i artiklen, så har han nu valgt at forlade selskabet. Oplysningerne stammer fra Frankels egen .plan fil.

“January 22, 2004 @ 10:01pm
Just updated my .plan at landoleet.org, too. Won’t repeat it here (in two words:
I’ve resigned). So begins chapter 3… or something cliche/poetic there.
Or wait, does I’ve count as a single word? ha ha.”

unknown

Spirit rebooter konstant

- , redigeret af Zero

Sent fredag aften lykkedes det NASA at modtage 30 minutters data fra Spirit. Der er dog ikke tale om den store mængde, da roveren kun sendte 120 bit i sekundet.

Det er dog lykkedes NASA at konstatere at Spirit konstant genstarter sig selv. Den gennemfører en korrekt opstart, indlæser styresystemet og genstarter så, idet at systemet møder et ukendt problem.

Peter Theisinger, projekt leder hos JPL, forventer at det det vil tage flere dage at løse problemet. Han udtaler samtidigt at problemet ikke forventes at findes hos tvillinge roveren Opportunity.

Update: NASA har modtaget 73 Mbit data fra Spirit, da den pludselig sendte data til Mars Odyssey med 128 kbps. Det fremgår ikke om datakommunikationen hermed permanent er genoprettet til normal hastighed.

unknown

Hollywood dropper DeCSS sag

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Efter at CSS kryptering blev knækket af nordmanden Jon Johansen, publicerede en del personer koden på deres hjemmeside. En af dem var amerikaneren Andrew Brunner, som efterfølgende blev stævnet af DVD CCA (DVD Copy Control Association).

DVD CCA har nu bedt retten i Californien om at droppe sagen, der indtil nu har kørt i fire år. Brunners advokat er naturligvis glad for beslutningen, og mener at det er en stor sejr for ytringsfriheden.

unknown

NASA rekonstruerer Mars i 3D

- Via Nvidia - , redigeret af Net_Srak

Ved hjælp af Nvidia Quadro teknologi kan NASA fremstille Mars i 3D, via informationer sendt fra den nuværende rover Spirit og den ikke endnu ankomne Opportunity.

Med denne teknologi skulle NASA være i stand til at planlægge og styre de to køretøjer meget mere præcist. Det gør dem også i stand til at teste den rute roveren skal ud på, inden den rent faktisk sendes af sted.

unknown

SCO henvender sig til Kongressen

- Via NewsForge - , redigeret af Pernicious

SCO forsøger nu at henvende sig til Kongressen, med de samme udokumenterede beskyldninger omkring Linux, opensource og GPL Licensen som man har set hidtil.

Beskeden man vil have frem til kongressen er ret ligefrem. Opensource og GPL licensen i sig selv, er en trussel mod softwarebranchen, mod den globale økonomi og mod deres nationale sikkerhed.

Opensource organisationen OSAIA advarer mod SCOs FUD kampagne, og foreslår alle at læse SCO’s brev og sætte sig ind i sandheden om opensource bagefter.