Til alle læsere af newz.dk, vil vi her på redaktionen gerne ønske jer alle et godt nytår.
2003 var et begivenhedsrigt år, der er mange ting der er værd at nævne, men da der er så mange, så kan det være svært at få et overblik, men her er der et par af dem.
Kigger man lidt i arkiverne, ser man at bl.a. SCO lykkedes at gøre opmærksom på sig selv, ikke nødvendigvis for noget godt, men hvad, dårlig reklame er bedre end ingen!
Microsoft gjorde sig bemærket ved endnu engang at være mål for en række ondsindede angreb, Slammer, LovSan/Blaster m.fl. Det skulle nu i 2004 resultere i en kraftig opstramning af sikkerheden, vi venter med spænding.
Det var lidt af en overraskelse da Valve pludselig kom med nye billeder og oplysninger om Half-Life 2, en endnu større overraskelse var at den skulle komme på markedet den 30. september. Hvad der derimod ikke kom som den store overraskelse, var at datoen ikke holdte og efter det efterfølgende tyveri af kildekode samt spildata, blev Half-Life 2 udsat med yderligere 4 måneder. Så må vi se om denne tidsfrist holder.
Der skete som sagt rigtig mange ting i løbet af 2003, tag bare et kig i vores arkiv. Vi er taknemmelig for den indsats en lang række personer har gjort ved at indsende nyheder til os, en indsats som vi håber de og mange flere vil gøre igen.
2003 var igen et godt år for newz, sitet har været under konstant forbedring, senest ikke mindst med vores nye server. Vi har haft en god tilgang af læsere, som vi er meget glade for, og håber at 2004 må blive et lige så godt år for os, og at det også bliver rigtig godt for jer.
Godt nytår
Hilsen newz.dk crewet