mboost-dp1

unknown

Fra alle os til alle jer

- Via newz.dk - , redigeret af Pernicious

Redaktionen ønsker alle brugere på newz.dk en glædelig jul.

Det bliver ikke til en rigtig hvid jul, men det er de fleste nørder nok også ligeglade med, sne er jo kun noget man oplever hvis man rent faktisk kommer udenfor.

Vi håber alle får en hyggelig og dejlig jul, slapper af med familien og nyder en af de bedste tider på året i den virkelige verden. Det vil vi i redaktionen og lidt aktivitetsmangel her på siden kan derfor forekomme.

Glædelig Jul

unknown

OpenSource patch til IE har selv fejl

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Den uofficielle patch der løste problemet med, at Internet Explorer viste en forkert adresse i adressebaren, skaber selv et størrer problem med et bufferoverflow.

Det bevirker at der muligvis kan afvikles skadelig kode på en computer med patchen. Yderlig er der mistanke om at patchen sender oplysninger tilbage til Openwares, firmaet der lavede den.

Sikkerhedseksperter advarer mod at installere patchen, også Openwares nye udgave, og vente til Microsoft udgiver deres egen.

unknown

KaZaA er lovligt

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Den hollandske Højesteret har netop afgjort, at KaZaA ikke er ansvarlige, hvis nogle af deres brugere deler rettighedsbeskyttede filer.

Selvom der er tale om en hollandsk retssag, tog dommen udgangspunkt i en 20 år gammel amerikansk lov, der omhandler videomaskiner. Den fritager producenter hvis brugerne benytter deres produkter til ulovligheder.

Buma/Stemra, der er den hollandske musikorganisation, samt IFPI er naturligvis ikke særlig tilfredse med dommen, da de mener at KaZaA og andre fildelingstjenester kan lave et filter, der kan forhindre ulovlighederne.

Der skal dog gøres opmærksom på, at denne dom kun gælder selskabet bag KaZaA og ikke brugerne.

unknown

Windows sikkerhed i året der gik

- Via HNS - , redigeret af Pernicious

Hjemmesiden Help Net Security, har taget et kig på hvordan sikkerheden inden for Windows OS’et har haft det i år 2003.

Det er blevet til en længere artikel, der kommer ind på emner som Windows 2003 Server, vira og fremtidsudsigterne for det kommende år.

Her ser man frem til den kommende servicepack 2 til XP, som man mener vil rette op på en del af de sikkerhedsmangler Microsoft står med i dag.

unknown

DVD Jon vinder appelsag

- Via Digi - , redigeret af Zero

Den norske landsret har stadfæstet den dom byretten i Oslo kom med i januar, Jon Lech Johansen gjorde ikke noget ulovligt da han lavede programmet DeCSS.

Det norske bagmandspoliti ville på vegne af MPAA, gerne have dømt Jon for at lave programmet DeCSS der bryder DVD koderne. De mener at programmet beviseligt bruges til ulovlig kopiering af film. Retten mente derimod ikke at det kunne bevises, at Jon havde lavet programmet udelukkende for at kunne lave ulovlige kopier af DVD’er.

unknown

Internetudbyder vinder over RIAA

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Den amerikanske Internetudbyder Verizon har vundet en sag over RIAA. De har fået rettens ord for at det er ok ikke at udlevere oplysninger om en person, der er mistænkt for at dele copyright beskyttede filer. Det kan fremover kun ske hvis der bliver startet en retssag imod vedkommende.

Før kunne RIAA få navne på mistænkte, uden at de skulle lægge sag an først. Med denne dom er det slut med at RIAA kan ransage computere før der er stærke beviser på ulovligheder. RIAAs umiddelbare holdning til dommen, er at de ikke vil stoppe med at gå efter personer der deler ulovlige filer.

unknown

Computerspil bliver universitetsfag

- Via Berlingske - , redigeret af Net_Srak

Danmark bliver det første land i verden, med en uddannelse der går direkte på produktion af computerspil. Det er universiteterne i København, Odense, Ålborg og Århus samt Den Grafiske Højskole, IT-Universitetet, IT-Vest, DTU og Designskolen der er gået sammen om uddannelsen, som omhandler alt fra programmering til design og instruktion.

Uddannelsen er en overbygning til en bachelor og tager 2 år. Der bliver plads til 100 elever, hvilket er det samme antal der kan komme ind på Filmskolen.

unknown

APG lukker “dansk” hjemmeside

- Via APG - , redigeret af Pernicious

De to hjemmesider eMule-portalen.com og eDonkey2000.dk, blev i torsdags lukket, da retten i Århus nedlagde fogedforbud overfor ejeren.

APG mener at hjemmesiderne har medført kopiering af mere end 580.000 stykker musik og film, og planlægger derfor at rejse et erstatningskrav i millionklassen.

APG håber at de med sagen sender et kraftigt signal om, at der bliver slået hårdt ned på hjemmesider der promoverer kopiering af ophavsretsligt beskyttet materiale, også selvom serveren er placeret i udlandet.

Update: emule-portalen.com er stadig kørende, dog nu uden info der kan benyttes i fildelings sammenhæng (ed2k links).

unknown

Nu løber robotterne

- Via Sony - , redigeret af Pernicious

Lige som Honda har deres Asimo robot så har Sony også en robot, og her tænkes der ikke på deres lille hund Aibo, men den mere ‘menneskelige’ udgave Qrio.

Qrio er et teknologiprojekt hvor formålet er at tilfredsstille nysgerrigheden.

Senest er det netop lykkedes Sonys ingeniører at få robotten til at løbe. Det lyder simpelt, men det er første gang i verden at en menneskelignende robot, uden ekstern hjælp, har taget sig en løbetur

unknown

Ny forening til kamp mod DK-Hostmaster

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

En ny forening er opstået den 2. December, formålet er at bekæmpe DK-Hostmasters dominans og indføre regler som dem der gælder for .com, .net og .org domæner.

Det er folkene bag co.dk, Digital Marketing Support, der har startet foreningen ‘Foreningen af DK registratorer’. Advokat Johan Schwartz-Nielsen der er formand for foreningen, mener at der må ske noget, da DK-Hostmasters monopol på dk-domæner ikke er holdbart

De har i den forbindelse sendt et brev til både videnskabsminister Helge Sander, Dansk Internet Forum og DK-Hostmaster hvor de bl.a. påpeger deres synspunkter.

DK-Hostmasters direktør, Per Kølle, er forundret over den nye forening, da han ikke kan se at de vil noget nyt, men bare vil lave det samme, som det system der allerede findes.