mboost-dp1

unknown

Computere er meget irriterende

- Via BBC - , redigeret af Zero

I en undersøgelse foretaget af softwareselskabet Symantec, viser det sig at godt 90% af de adspurgte, bliver irriteret ved brugen af deres computer, i stører eller mindre grad.

Højest på listen af irritationsfaktorer, blandt den mandlige befolkning, står ting som informations-overflod, virus og spam. Hos kvinderne er det især ustabilitet og sløvhed af computere, der er den store irritationskilde.

En forsker fra British Association of Anger Management udtaler, at det er en god ide at tage en dyb indånding, og tænke på at bevare hovedet koldt. Evt. kombinere det med en lille pause fra computeren, når den rigtig er ved at gå en på nerverne.

unknown

IT-millioner til politiet

- Via Politiken - , redigeret af Net_Srak

Folketinget er klar til at poste omkring 200 millioner kroner i politiets kasse, til opgradering af deres IT systemer. Partierne ønsker det danske politi op på et tidssvarende teknologisk niveau.

Som det er i dag, kan politiet ikke udveksle post og information elektronisk imellem afdelingerne. Det vurderes at det nuværende IT-system, holder hvad der svarer til 260 mand om året, væk fra egentlig politiarbejde.

unknown

LG CD-drev kan ødelægges af software

- Via Mandrake.com - , redigeret af Net_Srak

Under installation af Mandrake Linux 9.2, viser det sig desværre for nogle, at deres CD-ROM drev bagefter fysisk er ødelagt. Mandrake Linux er opmærksomme på problemet og skriver selv: “At this point, please do not install Mandrake Linux 9.2 on any computer containing a LG-based CD-ROM drive or it will damage your CD-ROM drive!”

Ifølge LG Electronics er deres CD-ROM drev ikke kompatible, eller testet med Linux, men nævner ellers ingen årsag til fejlen.

unknown

Dappix – dansk Linux på to minutter

- Via Ingeniøren - , redigeret af Net_Srak

SSLUG har i samarbejde med GNUskole.dk lavet en Dansk version af Knoppix 3.3, som at de kalder Dappix. Det er en Debian GNU/Linux, med en masse uddannelsessoftware inkluderet på CD-romen. Dappix henvender sig derfor især til skoler og folk under uddannelse.

Noget af det software der har fundet vej til Dappix er, OpenOffice.org 1.0.3 på dansk, Mozilla 1.4, TuxPaint, TuxType og SSLUGs egne bøger “Friheden til at vælge”

Dappix kan hentes her.

unknown

Stråling fra 3G sendemaster er overfortolket.

- , redigeret af Net_Srak

Forskerne bag den rapport der viste, at de nye 3G sendemaster gav bivirkninger som kvalme og hovedpine, trækker nu i land. De forklarer, at medierne stærkt har overfortolket rapporten. Formålet med rapporten var slet ikke at undersøge strålefaren, og derfor mener en professor fra det hollandske forskningsinstitut, TNO, at man på det grundlag ikke kan konkludere strålernes indvirkning på helbredet – hverken på lang eller på kort sigt.

Rapporten har været med til at debatten om mobilmasters stråling er blusset op igen, også videnskabsminister Helge Sander fandt rapporten interessant. Han har nu bedt om en uafhængig undersøgelse af strålingens potentielle skadesvirkninger.

unknown

nVidia lancerer yderlige kort i FX serien

- Via Tom's Hardware - , redigeret af Pernicious

De nyeste skud på stammen hos nVidia, FX5950 Ultra og GeForce FX5700 Ultra, er optimerede versioner af FX9000 Ultra og FX5600 Ultra. Med lanceringen af disse to chips, tager nVidia kampen op mod ATI’s Radeon 9800 XT og Radeon 9600 XT.

Toms Hardware Guide har taget et kig på de to nye chips, og har sædvanen tro, lavet en grundig gennemgang. Kan nVidias nye flagskib, med deres nye Force Ware drivere, vippe Radeon 9800 XT af pinden som det hurtigste grafikkort?

unknown

Microsoft vil fremvise kildekode

- Via Microsoft - , redigeret af Zero

Som et forsøg på at bedre sin fortidige ekstreme lukkethed, vil Microsoft nu give særligt udvalgte personer adgang til at kigge i kildekoden til Windows.

De udvalgte bliver håndplukket fra gruppen af MVP’er (Most Valuable Professionals) – godt 1.800 personer, der allerede nu har adgang til at kigge i koden for ting som Windows .CE Net, ASP.Net, Visual Studio.Net og Passport Manager.

MVP’erne bliver en del af ‘Most Valuable Professional Source Licensing Program’ (MVPSLP), et program der bliver tilgængeligt i Danmark og 26 andre lande.

unknown

Google sætter sig selv til salg

- Via Financial Times - , redigeret af Net_Srak

Google overvejer iflg. Financial Times at sælge sig selv. Men istedet for at lave et alm. børssalg, vil Google lave en netauktion hvor alle kan byde på deres aktier.

Investorer mener, at Google mindst er 15 mia. dollars værd. Personer tæt knyttet til Google mener dog, at denne auktion nemt kan indbringe 25 mia. dollars.

Google har ikke publiceret nogle af deres regnskaber, men selskabet er vuderet til at have et årligt overskud på 150-500 mio. dollars.

unknown

Windows 2000 site har kørt i 2 år uden reboot

- Via Netcraft - , redigeret af Net_Srak

Hjemmesiden www.baltimore.com, har kørt i 2 år siden sidste reboot, og dette skulle være rekorden ifølge Netcraft. www.baltimore.com er som firma blevet kraftig reduceret, men deres side er stadig på top 50.000 hos Alexa, over de mest travle hjemmesider.

Stabiliteten tilskrives bl.a. stabil strømforsyning, god fysisk sikkerhed og en god webmaster der forstår at samarbejde.

unknown

NVidia frigiver ForceWare drivere

- Via Nvidia - , redigeret af Pernicious

Der har været skrevet meget om nVidias Detonator 50 drivere, og hvor meget de skulle forbedre hastigheden, for GeForce FX kort. nVidia har nu endeligt frigivet dem i forbindelse med lanceringen af deres nyeste grafikkort.

For at markere hvor stort et skridt der er fra de gamle til de nye drivere, har man valgt at skrotte ‘Detonator’ navnet, til fordel for et nyt navn ‘ForceWare’.

ForceWare øger hastigheden i DX9 spil markant, ved bl.a. at oversætte de shadere et spil bruger, til en kode der er mere effektiv for GeForce FX kort. Alt dette skulle ske uden at det går ud over billedkvaliteten, som det før har været tilfældet.

De nye drivere der har versionnummer 52.16 og er WHQL certificerede, kan hentes her. En liste over ændringerne kan læses her i et pdf dokument.