mboost-dp1

unknown

Dom via e-mail

- Via Politiken - , redigeret af Pernicious

Står det til en arbejdsgruppe i Domstolsstyrelsen, så vil fremtiden byde på retsmøder via nettet, og domsafsigelser via e-mail.

Ønsket er at benytte sig af IT, til at lette mange arbejdsgange, og i starten flytte store dele af retssagerne over på internettet. På sigt vil der dermed elektronisk, kunne blive afsagt dom i sager, der ikke kræver mundtlig fremlæggelse.

Det er forudset at der skal investeres 60 millioner i projektet, der så gerne skal føre til et mere effektivt retssystem.

unknown

Nationalt lovforslag mod spam godkendt i USA

- Via PC World - , redigeret af Net_Srak

Med 93 stemmer mod 0, har det amerikanske senat godkendt et nationalt lovforslag, der skal gøre det muligt at straffe spammere hårdere end i dag.

Undersøgelser viser, at langt det meste spam der findes på Internettet kommer fra USA. Lovforslaget, som forventes iværksat inden udgangen af dette år, gør det bl.a. til pligt, at spammere skal inkludere en valid retur e-mail-adresse.

Yderligere skal e-mailen indeholde tydelig info om hvad der reklameres for, samt mulighed for at sige nej til flere reklamer, en opt-out funktion.

Overtrædelse af loven, kan fører til fængselsstraf og bøder på op til en million dollars.

unknown

GTA fører til 246 milioner dollars retssag

- Via Firingsquad - , redigeret af Zero

Tidligere på newz omtalte vi en sag hvor et par amerikanske teenagere tog ud på en køretur, for at skyde på andre biler, angiveligt inspireret af spillet Grand Theft Auto. I den sammenhæng fik de dræbt en og såret en anden.

Den dræbtes familie sagsøger nu Sony for at have leveret hardwaren spillet kunne afvikles på, Take-Two for at have udgivet spillet, og sidst men ikke mindst Wal-Mart, for at have solgt spillet. Sammenlagt kræver advokaten for familien ikke mindre en 246 millioner i erstatning, eller godt 1,5 mia. kroner.

Advokaten, Jack Thomson, er kendt for at skyde skylden på computerspil i lignende retssager, som han dog har tabt.

unknown

Ballmer taler om Windows og opensource

- Via ZDNet - , redigeret af Pernicious

Steve Ballmer gav for nyligt et interview, hvor han bl.a. kom ind på Microsofts forhøjede indsats for sikkerhed.

I løbet af interviewet kom han også ind på opensource. Han kan ikke se hvordan kode, der er skrevet af folk der laver det professionelt, skulle være ringere end det lavet af mere eller mindre tilfældige folk, spredt ud over jorden.

Et punkt der blev kraftigt pointeret var, ifølge Ballmer, at Gnu/Linux mangler en strategi for udvikling. De har ikke nogen køreplan, eller en vision modsat Microsoft.

Flere folk fra Linux-samfundet har svaret på Ballmers udtalelser, en af dem kan læses her.

unknown

Piratkopiering koster mange jobs

- Via heise - , redigeret af Pernicious

En gruppe amerikanske politikere, har dannet en gruppe, der skal gå frem mod den stigende grad af piratkopiering.

Gruppens arbejde vil ikke kun være koncentreret i USA, men derimod i høj grad internationalt. Ifølge et af gruppens medlemmer, forsvandt der i år 2000, 118.000 jobs alene på grund af piratkopiering.

Linket er på tysk, oversat version her

unknown

Skolepraktik-ordningen trues

- Via TV 2 Nyhederne - , redigeret af Zero

Mange elever på tekniske uddannelser rundt om i Danmark, er afhængige af at kunne gennemføre uddannelsen, ved at benytte skolepraktik-ordningen, SKP.

Det er ikke nemt at få en læreplads for de studerende, derfor er SKP det eneste alternativ, og nu er regeringen ved at overveje at skære kraftigt ned på denne ordning.

Nedskæringen omfatter bl.a. en reduktion af den løn som SKP’erne får, så den kommer ned på niveau med SU’en.

Flere skoler har de sidste par dage droppet undervisningen for at kunne demonstrere, og andre er i gang med at indsamle underskrifter imod nedskæringerne.

unknown

Linux og Exchange 2003

- Via CRN - , redigeret af Zero

Netop som Microsoft officielt har frigivet Office 2003 og Exchange 2003, kommer der nu et par produkter fra henholdsvis SuSE og Ximian, der vil have et bid af kagen.

SuSE har videreudviklet på deres Openexchange, så den nu står klar i version 4.1, der er kompatible med Outlook 2003. Alternativet til Mircosofts egen Exchange 2003, kommer til at koste $1.240,-.

Ximian er gået en anden vej, og har lavet en connector der er kompatibel med Exchange 2003. Det gør det muligt for deres Evolution klient, at snakke med Microsofts software. Connectoren kommer til at koste $69,- per bruger.

unknown

Telefonbokse bliver måske til hotspots

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Pernicious

TDC’s 5.500 telefonbokse er en underskudsforretning, men inspireret af britterne og japanerne, kan telefonboksene forvandles til en guldgrube.

Telefonboksene står allerede på centrale steder, og da de allerede er udstyret med el og telefonkabel, ville de relativt nemt kunne laves om til trådløse hotspots til udbydning af Internet. TDC’s underdirektør Jesper Lemme bekræfter, at det helt sikkert er en mulighed de vil undersøge nærmere.

unknown

Apple dropper iBook G3 og introducerer G4

- Via Macnyt - , redigeret af Pernicious

Apple har netop opdateret deres iBook-serie, så deres mindste bærbar nu leveres med en PowerPC G4 processor. Hastigheden starter ved 800MHz i den mindste 12″ model, og går op til 1GHz i den største 14″ model.

De nye iBooks kan både udvides med AirPort Extreme kort og intern Bluetooth adapter, og giver derved rig mulighed for at arbejde trådløst. Prisen for 12″ modellen starter ved kr. 9.490,- inkl. moms, hvilket er det hidtil billigste for en bærbar med G4 processor.

Maskinerne leveres i øvrigt med Mac OS X 10.3 (Panther), der er Apple’s nyeste styresystem der lanceres på fredag.

unknown

KODA ude med riven igen

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Pernicious

Så er KODA igen ude med riven, og denne gang er det i forbindelse med en retsag de netop har vundet.

Et førehus i en lastbil, i dette tilfælde en skraldebil, er ved retten blevet dømt til at være et offentligt sted. Som følge deraf skal der derfor betales KODA-afgift hvis man vælger at tænde for radioen.

Om dette også vil gælde alle typer af firmabiler, står desværre som et ubesvaret spørgsmål.