Malware, der gør brug af javascriptet Coinhive, har spredt sig på mere end 5.000 hjemmesider ved hjælp af et plug-in, der læser tekster op for blinde.

Javascriptet Coinhive bruger computeres processore til at lave beregninger i baggrunden med henblik på at mine kryptovalutaen Monero. Når software som Coinhive bruges uden brugeren kender til det, kaldes processen ‘Cryptojacking’.

Det pågældende plug-in med navnet browsealoud bruges af blinde til at læse tekst op i browsere, men har også været en smart mulighed for hackere til at sprede malware på en række hjemmesider.

Blandt de inficerede hjemmesider var flere australske myndigheds-hjemmesider samt det engelske datatilsyn, der valgte midlertidigt at lukke deres side.

Browsealoud er også blevet gjort midlertidigt inaktivt af skaberen Texthelp, der også har bekræftet, at hackere har inficeret deres plug-in med malware.

To forskerhold har uafhængigt af hinanden opfundet det, de har døbt ‘tidskrystaller’, der kan dreje sig og ændre mønstre i takt med tiden. De kan være nøglen til stabile og ekstremt energibesparende kvantecomputere.

Tidskrystaller er desuden det første bevis på, at stof kan organisere sig i tidsdimensionen, altså er der tale om objekter med fire dimensioner.

Den nye opdagelse skal bare sættes i gang, hvorefter de vender sig i den samme rytme for evigt. Det gør dem velegnede som kvantecomputeres svar på transistorer, nemlig kvantebits. De er således både stabile og energibesparende.

Man har ellers i årevis troet det umuligt, da disse tidskrystaller kun har kunne bevæge sig med påvirkning udefra.

I 2015 opdagede forskere, at disse tidskrystaller kunne eksistere, hvis de bevægede sig i faste tidsintervaller ved hjælp af fænomenet ‘many-body localization’, der tillader atomer at påvirke hinanden i stedet for kræfter ude fra.

Det ene forskerhold fra University of Maryland afprøvede dette ved at skyde laserpulser ind på en kæde af ioner i stoffet ytterbium. De laserpulser fik de sammenkædede ioner til at vende retningen på deres magnetfelter frem og tilbage synkront i et fast tidsinterval – for evigt.

Det andet forskerhold fra Harvard University brugte en laser til at skubbe til partikler i en diamant og fik ligeledes partiklerne til at vende sig i et fast tidsinterval.

Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator eller DASK er Danmarks første og ældste computer. Den blev indviet d. 13. februar 1958 og fylder således 60 år i dag.

DASK vejer 3,5 ton og kan prale med dens indre hukommelse på 0,0005 MB, der dengang angiveligt var nok til at dække hele Danmarks behov.

I dag kan man opleve DASK centrale kabinet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, aktuelt som en del af udstillingen Smartphonemania.

Oprindeligt stod den i en villa i Valby hos virksomheden Regnecentralen, hvor den blev brugt til at hjælpe forskere og industrifolk med udregninger samt i forbindelse med folketingsvalg.

DASK kunne med dens 2.200 radiorør addere ca. 1 million 12-cifrede tal i minuttet eller mere præcist 17.857 additioner i sekundet.

Tromle og ferritlageret svarer til RAM i moderne computere og kunne rumme 9.000 decimaltal.

DASK var aktiv fra 1958 til 1966, hvorefter den blev pensioneret hos Danmarks Tekniske Museum.

Aftalen var i hus. De to administrerende direktører i henholdsvis TDC og den nordiske Viasat-ejer MTG havde annonceret TDC’s køb, der skulle fusionere de to virksomheder. TDC dropper nu købet af MTG til 15 milliarder kroner.

Bestyrelsen i TDC trækker deres købsanbefaling tilbage, da de er blevet kontaktet af en byder vedrørende alle aktier i TDC.

Det er et konsortium bestående af de danske pensionskasser PFA, PKA, ATP og kapitalfonden Macquarie, der nu tilbyder 50,25 kroner pr. aktier i TDC.

Bliver salget af TDC en realitet bliver det til en samlet pris på 40,336 milliarder kroner.

Den konservative Justitsminister Søren Pape Poulsen vil ændre det kritiserede lovforslag, der ville gøre det muligt at genbruge borgernes data til overvågning uden borgernes kendskab.

Det ville have svækket retssikkerheden ifølge kritikere som Liberal Alliance.

Det har ministeren nu taget til sig. Derfor vil man ændre lovforslaget, så borgerne fortsat skal underettes, hvis myndighederne vil genbruge data.

Fra d. 25. maj skal lovforslaget træde i kraft. Før den nye ændring var de danske myndigheder frit stillet til at genbruge data, der var givet til et formål som kørekort, og bruge det til at overvåge efter eksempelvis socialt bedrageri – uden borgernes viden herom.

Unicode Consortium, der står bag Unicode-standarden, står også bag det fælles standardsæt af emojis. Nu har de afsløret 157 nye emojis, der er på vej til en telefon nær dig.

De nye emojis inkluderer således rødhårede, emojis med krøllet hår og skaldede emojis. Dertil kommer superhelte samt ‘hotface’ og ‘coldface’ til de varme og kolde dage.

Styresystems-producenterne styrer selv, hvornår de nye emojis kommer ud til deres individuelle telefoner, men det sker typisk om efteråret.

De forskellige producenter fortolker også selv de nye emojis, inden de lægges ud på hver deres styresystem, hvilket kan føre til situationer som med Google, der i december måtte fikse deres kritiserede burger- og øl-emojis.

De resterende emojis kan ses i Emojipedias video nedenfor.

Med den kommende udgave af Chrome – version 68 – bliver ukrypterede websites, der ikke kører med https, markeret som usikre.

Udgaven, der kommer til juli, vil således markere alle http-sider som usikre.

På grund af Chromes dominans inden for browsere er dette et kraftigt vink til udviklere, som ikke har skiftet fra gammeldags http til det sikre og krypterede https.

Aktuelt er 68 % af internet-trafikken via Chrome på Android og Windows beskyttet af https, imens 78 % af Chrome-trafik på Chrome OS og Mac er beskyttet af https.

Samtidig bruger 81 ud af de største 100 hjemmesider https.

Google har allerede tidligere skubbet udviklere i retningen af https ved at ‘flagge’ hjemmesider, der ikke bruger https, når man indtaster password- og kreditkortoplysninger.

I forbindelse med SpaceX opsendelse af verdens kraftigste funktionelle raket Falcon Heavy blev der afsendt en Tesla Roadster af sted som nyttelast, der efter planen skulle have endt på Mars.

Selv om testaffyringen var en stor succes for Elon Musks SpaceX, så skete der noget uventet under tredje affyring af rakettens andet trin, der sender Teslaen forbi Mars og ud i ingenting.

Enten var rumskibets Merlin 1D-Vacuum-raketmotor for effektiv, eller også var der for meget brændstof tilbage, hvilket så gav Teslaen med mannequindukken Starman om bord for meget fart på.

Ifølge Elon Musk på Twitter vil Teslaen ende i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

Beregninger fra NASA viser, at Teslaen ikke kommer nærmere end syv millioner kilometer fra Mars, der er langt fra planetens tyngdefelt. Det vil desuden først ske i 2020.

Det er dog ikke sikkert, at Teslaen overlever så længe, da strålingen og rummets vakuum vil ødelægge bilen og dens dele inden for seks måneder. Inden for et år vil der angiveligt ikke være meget mere end aluminium, andre metaller og glas tilbage.

Politiet i Kina er begyndt at bruge briller med indbygget ansigtsgenkendelses-scanner. Formålet er at finde rejsende, der er på flugt fra loven eller som besidder falsk ID.

De har allerede fanget syv personer forbundet med større forbrydelser og 26 med falsk ID.

LLVision Technology Co. fra Beijing har udviklet brillerne, der i tests har kunne udpege individer ud fra en database på 10.000 mennesker på 100 millisekunder.

Præcisionen vil dog angiveligt falde i virkelighedens verden.

At politiet bruger den slags ansigtsgenkendelses-teknologi er ikke noget nyt i Kina, hvor det også for nylig kom frem, at de bruger ansigtsgenkendelse til overvågning i den muslimske region Xinjiang.

Lenovo er i færd med at tilbagekalde 300.000 computere af modellen Thinkpad X1 Carbon 5. generation, da de udgør en brandfare på grund af en løs skrue.

En løs skrue i Lenovo-modellerne kan føre til overophedning af batterierne og udgør derfor en brandfare.

I Danmark og Europa er Lenovo i dialog med relevante EU-myndigheder om at tilbagetrække deres Thinkpad X1 Carbon 5. generation, der er blevet produceret mellem december 2016 og oktober 2017.

Modellerne, der er produceret i november 2017 og derefter, lider ikke af samme problem.

I Danmark er der tale om en tilbagetrækning af ca. 5.400 af de pågældende modeller.

Lenovo har kun modtaget tre indberetninger fra kunde om overophedning, der har ført til skade på computeren.

Du kan finde af, om din computer er ramt af problemet på Lenovos danske supportside.