To forskerhold har uafhængigt af hinanden opfundet det, de har døbt ‘tidskrystaller’, der kan dreje sig og ændre mønstre i takt med tiden. De kan være nøglen til stabile og ekstremt energibesparende kvantecomputere.
Tidskrystaller er desuden det første bevis på, at stof kan organisere sig i tidsdimensionen, altså er der tale om objekter med fire dimensioner.
Den nye opdagelse skal bare sættes i gang, hvorefter de vender sig i den samme rytme for evigt. Det gør dem velegnede som kvantecomputeres svar på transistorer, nemlig kvantebits. De er således både stabile og energibesparende.
Man har ellers i årevis troet det umuligt, da disse tidskrystaller kun har kunne bevæge sig med påvirkning udefra.
I 2015 opdagede forskere, at disse tidskrystaller kunne eksistere, hvis de bevægede sig i faste tidsintervaller ved hjælp af fænomenet ‘many-body localization’, der tillader atomer at påvirke hinanden i stedet for kræfter ude fra.
Det ene forskerhold fra University of Maryland afprøvede dette ved at skyde laserpulser ind på en kæde af ioner i stoffet ytterbium. De laserpulser fik de sammenkædede ioner til at vende retningen på deres magnetfelter frem og tilbage synkront i et fast tidsinterval – for evigt.
Det andet forskerhold fra Harvard University brugte en laser til at skubbe til partikler i en diamant og fik ligeledes partiklerne til at vende sig i et fast tidsinterval.