En central del af kildekoden til iPhone er blevet lækket.  Det er på GitHub, at en anonym person har frigivet koden, der åbner iPhones op for at blive hacket og jailbreaket.

Der er tale om såkaldt iBoot-kildekode, der er den del af iOS, som åbnes først ved opstart af en iPhone og svarer i princippet til en computers BIOS.

Jonathan Levin, der er forfatter til flere iOS- og MacOS-relaterede bøger, kalder det for det største læk i historien.

Det er det, fordi denne kildekode tillader hackere at finde sikkerhedshuller i iOS og at jailbreake iPhones, hvor sidstnævnte nærmest har været umuligt for hackere i de seneste år.

GitHub har fjernet kildekoden igen efter krav fra Apple, hvilket dermed inddirekte bekræfter, at der er tale om en ægte kildekode.

Den lækkede kildekode er fra iOS 9, men det er stadig et problem for Apple, da de genbruger en del af koden til iOS 11.

Kildekoden blev allerede lagt på Reddit sidste år, men da brugeren dengang var ny, blev lækket ikke oplevet som troværdigt og dermed ikke opdaget af den større offentlighed.

Jim Carrey dropper sine fem millioner følgere og sine aktier i Facebook, fordi de har tjent penge på den russisk påvirkning af det amerikanske valg i 2016.

Carreys opråb sker i kølvandet på en tiltagende kritik af Facebook i tiden efter valget i 2016, hvor det er siden kommet frem, at Facebook har vist russisk betalte reklamer og opslag fra russiske bots, der tilsammen er anslået at have nået ud til 126 millioner mennesker.

Siden da har Facebook forsøgt at stoppe spredningen af falsk information ved først at lade brugerne anmelde tvivlsomme artikler og er senere skiftet til en strategi, hvor de viser relaterede, korrekte artikler.

Twitter har ligeledes fået skyld for at sprede russisk propaganda og er sidenhen, ligesom Facebook, gået aktivt ind i kampen for at stoppe bots fra at sprede information.

Det er desuden for nylig kommet frem, at russiske angreb faktisk er trængt igennem det amerikanske valg-system i enkelte tilfælde.

Fra næste år af overtager IBM driften og vedligeholdelsen af politiets it-systemer. IBM overtager opgaven fra DXC, som det tidligere CSC er blevet en del af og som har haft opgaven i knap 20 år.

De centrale it-systemer som IBM skal drifte inkluderer bl.a. kriminalregistret, politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS) og centralregistret for køretøjer.

Overdragelsesperioden vil vare 15 måneder, hvor det også er en del af planet at opdatere politiets servere, databaser og mainframe inden IBM overtager i 2019.

De næste syv år skal IBM drifte og vedligeholde det danske politis it-systemer.

Det hele er fundet sted igennem en – for politiet – ny udbudsproces, der beskrives som “konkurrencepræget dialog”, hvor DXC også bød ind.

Man har før vidst, at Rusland har forsøgt at hacke det amerikanske valgsystem i forbindelse med det seneste præsidentvalg i 2016. Men nu bekræfter chefen for cybersikkerhed i Department of Homeland Security (DHS), Jeanette Manfra, at russerne faktisk også trængte igennem.

Russerne forsøgte i 21 stater at hacke valgsystemet op til valget i 2016, og med Manfras egne ord lykkedes det – dog i et meget begrænset omfang.

Ifølge amerikanske embedsmænd er der dog ikke beviser for, at registrerings-databaserne er blevet ændret.

NBC har udspurgt de pågældende 21 stater, hvor fem har svaret tilbage og sagt, at de ikke blev angrebet.

Foruden hacking af det amerikanske valg-system har den russiske regering også søgt at få indflydelse på valgets udfald ved brug af sociale medier som Facebook og Twitter.

I den første sag af sin art i Europa er en 39-årig mand fra Odense blevet idømt seks måneders betinget fængsel for at drive Popcorntime.dk og således hjælpe med at sprede viden om en ulovlig streaming-tjeneste.

Foruden et halvt års betinget fængsel har man konfiskeret websitet Popcorntime.dk og 506.003 kr., som manden i den forbindelse har tjent på web-annoncer.

Manden er dømt for at hjælpe danskere med at installere og bruge Popcorn Time samt at undgå at blive opdaget af myndighederne.

Da det er den første sag i Europa vedrørende spredningen af ulovlige streaming-tjenester, anses den som en principiel sag, der skal bekæmpe ulovlig streaming i hele Europa.

Popcorn Time var et gratis peer-to-peer netværk, der tilbød film uden at have rettighederne til dem.

Virksomheden Akhan fortæller, at de samarbejder med en smartphone-producent, som de endnu ikke vil afsløre, om at levere den første telefon med diamant-skærm.

Den kommer angiveligt i 2019, fortæller Akhan.

Årsagen til, at det kan være smart med en diamant-skærm, er selvfølgelig, at diamant er et ualmindeligt solidt materiale, hvorfor det er velegnet til en telefon.

Diamant-glasset fra Akhan bruger et bestemt nanoglas-mønster, der både forhindrer revner og skader på materialet under glasset.

Akhan bruger laboratorie-skabte diamanter til at lave deres ‘Mirage Diamond Glass’, der så kan tilføjes som øverste lag på andet glas som f.eks. Gorilla Glass.

Virksomheden er i færd med at teste, sammen med deres unavngivne samarbejdspartner, at diamantglasset er holdbart, og at overfladen er følsom nok over for elektriske signaler fra ens fingre.

De arbejder også på at minimere, hvor meget lys glasset reflekterer.

I første omgang vil Akhan fokusere på smartphones med diamant-glas, men vil senere udvide produktionen til også at inkludere f.eks. fitness-armbånd.

Den kinesisk virksomhed Ehang var en af de første, der kunne fremvise en prototype af en form for selvflyvende drone med plads til passagerer. Nu demonstrerer de sådan en for første gang med faktiske passagerer ombord.

Ehang 184 er en såkaldt quadcopter med plads til passagerer, der i videoen nedenfor demonstreres med en række forskellige passagerer i forskelligt vejr.

Den vises desuden med dens hidtil tungeste læs, der var to af firmaets ansatte, som tilsammen vejer 210 kg.

Det forskellige vejr, hvori Ehang 184 testes i videoen, inkluderer bl.a. flyvning i tåge, i stærk blæst og i 300 meters højde..

Det er uklart om quadcopteren i testflyvningerne er fjernstyret, eller om den bruger den autonome teknologi, som den skal gøre brug af i et potentielt slut-produkt.

Virksomheden Uber har planer om at starte en flyvende taxa-service, og Ubers chef tror desuden på flyvende biler om få år, der formentlig vil være lig med denne slags quadcopters.

En række vigtige, tidligere ansatte i Facebook og Google har valgt at danne en forening, der skal bekæmpe, hvad de selv har hjulpet med at opbygge – nemlig sociale medier.

Center for Humane Technology, som gruppen hedder, vil bekæmpe og informere om det usynlige problem, som påvirker samfundet, nemlig at sociale medier skader vores mentale sundhed, demokrati, sociale relationer og vores børn.

Gruppen tæller blandt andre Lynn Fox (en tidligere kommunikationschef hos Apple og Google), Justin Rosenstein (skaberen af Facebooks like-knap) og Roger McNamee (tidlig investor i Facebook og mentor for Mark Zuckerberg).

Center for Humane Technology har sammen med non-profit-organisationen Common Sense Media startet en kampagne med navnet Truth About Tech, hvor de vil forklare børn på 55.000 amerikanske skoler problematikkerne ved et overdrevent brug af sociale medier.

Derudover har kampagnen tre mål. 1. At få techfirmaerne til at designe mindre vanedannede produkter og støtte forskning i børns trivsel. 2. At børn og forældre skal lære om sunde medievaner. 3. At alle skal have lige adgang til nyheder uden filterbobler.

I Frankrig er det fremover ulovligt at holde sin telefon, imens man sidder i en bil. Også selv om man holder ind til siden.

Selv om man holder ind til siden, ikke blokere trafikken og har slukket motoren, så kan man altså stadig ende med et klip i kørekortet og en bøde på 135 euro.

For at bruge sin telefon lovligt skal man være parkeret på en rigtig parkeringsplads.

Frankrigs pendant til FDM, Automobile Club Association, kritiserer lovændringen, da de mener, den gør mere skade end gavn, da man bør opfordre bilister til at stoppe for at snakke i telefon.

Retten i Frederiksberg har givet Spillemyndigheden medhold i en sag, hvor man har bedt teleselskaberne i Danmark om at blokere 24 betting-sider i Danmark.

Seks af disse er såkaldt ‘skin betting’-sider, hvor der også findes spillere under 18 år.

Skin betting-sider er hjemmesider, hvor spillere kan veksle våben, de har vundet i f.eks. Counter Strike Go til jetoner, der kan bruges i online-kasinoer.

Disse sider er specielt interessante for Spillemyndigheden på grund af, at børn kan bette på siderne. De afprøver således sagen i retten med blokeringen af disse seks indledende hjemmesider.

Hos teleindustrien er man ikke overbevist om, at blokeringen af siderne løser problemet, da der er mange andre sider, hvor man kan ‘skin bette’.

Teleindustrien er desuden kritiske over, at man ikke har valgt at gå til aktørene, der muliggør skin-betting som Valve, der med spillet Counter Strike og spiltjenesten Steam tillader, at man kan udveksle virtuelle genstande som våben mellem brugerne.

Spillemyndigheden anmodede allerede i september om, at teleselskaberne skulle blokere de pågældende 24 sider, da de henvender sig til danskere, men ikke har tilladelse til at udbyde spil i Danmark.