Et Microsoft-patent viser en ny enhed, formentlig i Surface-familien, som har to skærme og en hængsel imellem dem, der gør enheden i stand til at blive indstillet i mange forskellige konfigurationer.

Patentet fokuserer på selve hængslen, men den to-skærmede enhed passer med rygter fra tidligere i år om en mindre Surface-enhed med to skærme, der kan foldes som en bog med en tilhørende stylus-pen til at tage noter.

Patent-dokumenterne kommer med flere eksempler med hængslen i brug, bl.a. med enheden sat op i telt-tilstand, så den kan bruges som et vækkeur. Patentet viser også begge skærme sat sammen som én, hvor der kun er et minimalt mellemrum mellem skærmene.

Microsoft har tidligere haft planer om at lave en Surface Mini, men de blev angiveligt skrottet kort før afsløringen.

Sundhedsafdelingen (CDPH) i den amerikanske stat Californien anbefaler, at borgerne dæmper deres eksponering for mobil-telefoner.

Man skal specielt undgå nærkontakt med sin telefon, når mobilsignalet er mest kraftigt, som når man streamer video eller er et sted med dårligt signal. Direktøren for afdelingen, Dr. Karen Smith, anbefaler endda, at man ikke har sin mobil i lommen.

Undersøgelser, der med sikkerhed forbinder telefon-signaler med kræft, findes stadig ikke. Advarslen kommer i lyset af nye resultater fra en undersøgelse i 2009, der blev påbegyndt på grund af et søgsmål fra Professor Joel Moskotwitz ved UC Berkeley . Han mener, at mobilsignaler er en stor risiko for menneskers sundhed.

Staten Conneticuts sundhedsafdeling er tidligere kommet med lignende anbefalinger.

Apples Face ID bruger iPhone X’s infrarøde TrueDepth kamera-system til at scanne dit ansigt og bruge det til at låse op for din telefon som alternativ til eksempelvis en fingeraftryks-læser. Nu har to helt ubeslægtede kinesiske kvinder fra samme arbejdsplads kunne åbne den samme iPhone X.

Apple lover ellers at end ikke tvillinger burde kunne låse hinandens iPhone X op. Nu har en kvinde i Kina konsekvent kunne åbne sin ubeslægtede kollegas telefon. Ejeren af telefonen, med efternavnet Yan, byttede derfor sin iPhone X, da hun troede, det var en fejl.

Den anden iPhone X, hun fik, kunne hendes kollega så også låse op, og Yan har derfor bedt om penge tilbage for den anden iPhone X. Det vides ikke, om hun har valgt at købe en tredje iPhone X.

Face ID har ikke vist sig som en så sikker løsning, som Apple måske havde håbet. To hændelser i november såede yderligere tvivl om sikkerheden af systemet, da det først lykkedes at åbne en iPhone X ved at 3D-printe en ansigtsmaske til omkring 150 dollars og senere på måneden åbnede en kvindes 10 år gamle søn hendes telefon via Face ID.

Et sikkert alternativ til Face ID, som stadig tillader displays, der fylder hele forsiden af en telefon, ville være fingeraftryks-læsere under skærmen, som også er på vej.

Amerikanske Pentagon har haft et UFO-program kørende i al hemmelighed ved navn Advanced Aerospace Threat Identification. 22 millioner dollars brugte man årligt fra 2007 til 2012, hvor pengene angiveligt stoppede med at blive brugt, men programmet findes stadig.

Programmet fik penge på ordre fra den nu pensionerede Senator Harry Reid, men størstedelen af de årlige 22 millioner røg videre til Robert Bigelows luftfartsfirma. Bigelow, der er personlig ven af Reid, har lavet oppustelige opholdssteder for NASA og er desuden overbevist om, at UFO’er har besøgt Jorden.

De fleste detaljer fra programmet er selvfølgelig stadig hemmelige, men man ved, at programmet studerede videoer af møder mellem det amerikanske militærs flyvevåben og mystiske objekter som  fx et luftfartøj, der fløj med høje hastigheder og svævede uden tegn på opdrift. En video fra San Diego i 2004 viste to jetfly jagte et hvidt ovalt objekt på størrelse med et passagerfly.

I 2009 fortalte Reid, at der havde været højst ualmindelige opdagelser. Samme år talte man i en briefing om, at USA ikke kunne forsvare sig imod, hvad man havde set.

Den tidligere chef fra programmet, Luis Elizondo, fortæller, at det man havde set ikke tydeligt kom fra et bestemt land.

Programmet vender formentlig ikke tilbage foreløbig, da mange embedsmænd ser det som spild af penge.

Apple har lige lanceret deres nyeste iMac, som i den billigste udgave vil koste 42.999 kroner og i den dyreste konfiguration kommer op på 113.519 kr.

Den billigste udgave på knap 43.000 kr. inkluderer en 8-kernet Intel Xeon W processor, 32GB ram og en 1 terabyte SSD. Grafikkortet er et Radeon Pro Vega 56 med 8GB hukommelse.

Den dyreste udgave på over 100.000 kr. inkluderer derimod en 18-kernet processor, 128 GB ram og 4 terabyte SSD-lagerplads. Grafikkortet er i denne udgave et Radeon Pro Vega 64 med 16GB hukommelse.

Den nye iMac Pro er, som navnet antyder, velegnet til professionel videoproduktion, og Apple har, samtidig med lanceringen, opgraderet deres videoredigeringsprogram Final Cut Pro, så man nu kan redigere virtual reality-videoer i 360 grader.

Newz skrev forleden, at en telefon med Synaptics Clear-ID teknologi ville blive vist frem til CES i januar. Nu ved vi, at den telefon vil komme fra det kinesiske firma Vivo. Denne Vivo-smartphone vil således blive den første telefon med en fingeraftryks-læser under displayet.

Analytikeren Patrick Moorhead har haft fat i telefonen og viser billeder på Twitter af den 0,7 mm tykke fingeraftrykslæser, som fungerer hurtigere, end han havde regnet med.

Qualcomm har længe arbejdet på samme teknologi som Synaptics, og tidligere i år demonstrerede Vivo en fingeraftryks-læser under skærmen, som var drevet af Qualcomm-teknologi. Den læser skulle dog efter sigende have været betydeligt langsommere end almindelige fingeraftryks-aflæsere.

Vivo lå i andet kvartal af 2017 på en sjetteplads i smartphonemarkedet og moderselskabet, BBK Electronics, ejer desuden Oppo, der lå på en fjerdeplads i samme periode. Oppo ejer desuden OnePlus, der måske er flere bekendt i den vestlige del af verden.

I samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd udviklede e-mærket i sommer en crawler til at gennemsøge internettet for webbutikker, som snyder forbrugerne. Nu kan e-mærket så overrække en liste til Bagmandspolitiet på mere end 3.000 navne på webbutikker, der årligt bedrager til sammen mere end 100.000 danskere, fortæller e-mærket i en pressemeddelelse.

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Anders Young Rasmussen, fortæller, at en crawler er en billig og effektiv måde til at identificere internet-fupbutikker. Det er samtidig en god løsning til både at indsamle data, der kan bruges som grundlag til at fjerne hjemmesiderne, og til at videreudvikle værktøjer til at hjælpe forbrugerne med selv at spotte de falske webbutikker.

Det indsamlede materiale fra crawleren kan for det første bruges af Bagmandspolitiet til med stor sikkerhed at beslaglægge mere end 3.000 webshops, men kan også bruges til at forebygge imod fremtidig kriminalitet af denne type.

Amazon har muligvis bukket under for presset i den igangværende fejde med Google. For nylig besluttede Google, at det var slut med at bruge YouTube på Amazon Fire Tv og Echo Show, og det er formentlig årsagen til, at man nu igen kan finde Google Chromecasts på Amazons side.

Du kan dog stadig ikke købe Googles streaming-enhed fra siden, men produktsiden er aktiv igen efter flere års fravær. Googles Home- eller Nest-produkter findes ikke på Amazons hjemmeside.

Amazons begrundelse for at stoppe med at sælge Google Chromecast tilbage i 2015 var, at kunderne kunne blive forvirret over, at man købte en streaming-enhed på Amazons hjemmeside, som ikke kunne streame Amazon Video. Det kan dog stadig ikke lade sig gøre at streame Amazons indhold via Google Chromecast.

Konkurrerende streaming-enheder som Roku har hele tiden været muligt at købe på Amazons side. Apple TV har, ligesom Googles Chromecast, ikke været muligt at købe på Amazons side siden 2015, men det begyndte de også igen på for nylig, og en Amazon Video-app er desuden på vej til Apples streaming-enhed.

I 2016 blev der på verdensplan produceret 44,7 millioner tons elektronikaffald i form af køleskabe, vaskemaskiner, computere og så videre. Kun omkring 20 procent af elektronikaffaldet i 2016 er blev indsamlet og genanvendt – og det på trods en råmateriale-værdi på mere end 400 milliarder kroner.

Mængden af elektronikskrot er steget med otte procent mellem 2014 og 2016 og forventes at stige yderligere frem til 2021, hvor man forventer, at der bliver produceret 52,2 millioner ton.

Årsagerne til stigningen er udviklingslande med forbedret økonomi, en voksende middelklasse i mange lande og generelt faldende elektronikpriser.

Fire procent af elektronikaffaldet ved man med sikkerhed ender på lossepladsen, hvorimod resten er usikkert. Noget genanvendes uden om de officielle kanaler, brændes eller ender på lossepladser uden at blive registreret.

Foruden den økonomiske gevinst ved at genbruge elektronikken er der desuden miljø- og sundhedsmæssige årsager, da elektronikken kan forurene både vand, jord og luft.

Elektronikskrottet fordeler sig således i de fem verdensdele:

• Elektronikaffald i ton i 2016
• Oceanien (herunder Australien og New Zealand) – 0,7 mio. ton
• Europa – 12,3 mio. ton
• Amerika – 11,3 mio. ton
• Asien – 18,2 mio. ton
• Afrika – 2,2 mio. ton
• Elektronikaffald pr. indbygger i 2016
• Oceanien (herunder Australien og New Zealand) – 17,3 kg pr. indbygger
• Europa – 16,6 kg pr. indbygger
• Amerika – 11,6 kg pr. indbygger
• Asien – 4,2 kg pr. indbygger
• Afrika – 1,9 kg pr. indbygger
• Andelen af genanvendelse i procent i 2016
• Oceanien (herunder Australien og New Zealand) – 6 procent
• Europa – 35 procent
• Amerika – 17 procent
• Asien – 15 procent
• Afrika – 0 procent

Den amerikanske telestyrelse, FCC, har under republikansk styre stemt for at afskaffe de netneutralitets-regler, som det Obama-styrede FCC indførte i 2015.

Det betyder, at de amerikanske teleselskaber kan vælge at sænke hastigheden på hjemmesider – f.eks. konkurrerende hjemmesider, eller de kan endda blokere brugerne fra de hjemmesider – så længe de offentliggør, at de gør det.

Den Trump-udpegede formand for FCC, Ajit Pai, har længe været kritisk over for ‘net neutrality’ og fortæller, at hovedproblemet, som forbrugerne har, er ikke, at de bliver blokeret fra indhold, men at de slet ikke har internetadgang. Det problem, mener han. bliver løst ved at give internetudbyderne mere frihed.

En af demokraterne i FCC, som stemte imod at tilbagetrække netneutralitets-reglerne, kritiserer beslutningen. Det er skidt for både forbrugere og firmaer.

Et firma som Comcast, der både tilbyder og internet og medieindhold, kan f.eks. sænke deres brugeres internethastighed på konkurrenters hjemmeside, som de før netop har gjort med Netflix.

Nye firmaer vil også have problemer med at vokse sig store, da de formentlig ikke har råd til at betale de ekstra gebyrer, som teleselskaberne vil opkræve fra konkurrerende firmaer.

De danske forbrugere er stadig beskyttet  af EU-regler om netneutralitet.