Den amerikanske telestyrelse, FCC, har under republikansk styre stemt for at afskaffe de netneutralitets-regler, som det Obama-styrede FCC indførte i 2015.
Det betyder, at de amerikanske teleselskaber kan vælge at sænke hastigheden på hjemmesider – f.eks. konkurrerende hjemmesider, eller de kan endda blokere brugerne fra de hjemmesider – så længe de offentliggør, at de gør det.
Den Trump-udpegede formand for FCC, Ajit Pai, har længe været kritisk over for ‘net neutrality’ og fortæller, at hovedproblemet, som forbrugerne har, er ikke, at de bliver blokeret fra indhold, men at de slet ikke har internetadgang. Det problem, mener han. bliver løst ved at give internetudbyderne mere frihed.
En af demokraterne i FCC, som stemte imod at tilbagetrække netneutralitets-reglerne, kritiserer beslutningen. Det er skidt for både forbrugere og firmaer.
Et firma som Comcast, der både tilbyder og internet og medieindhold, kan f.eks. sænke deres brugeres internethastighed på konkurrenters hjemmeside, som de før netop har gjort med Netflix.
Nye firmaer vil også have problemer med at vokse sig store, da de formentlig ikke har råd til at betale de ekstra gebyrer, som teleselskaberne vil opkræve fra konkurrerende firmaer.
De danske forbrugere er stadig beskyttet af EU-regler om netneutralitet.