Regeringen har besluttet, at driften af de i dag DSB-drevne S-tog skal sendes i udbud, så private operatører kan byde ind på projektet.
De penge, man sparer på at udlicitere projektet, kan samtidig dække de 4,5 milliarder, det vil koste at gøre S-togene førerløse.
Beslutningen om at gøre S-togene førerløse skaber utryghed blandt de omkring 500 lokomotivførere, der kører på S-togs-linjen.
Privatiseringen vil foregå efter Metro-modellen, hvor Metroselskabet ejer stationerne, skinnerne og togene, men et italiensk firma står for driften. Både beslutningen om, at der skal privatisering ind over, og at togene skal gøres førerløse, skaber utryghed blandt medlemmerne af Jernbaneforbundet, siger forbundsformand Henrik Horup.
S-togene er en af de DSB-afdelinger, som faktisk giver overskud, men en rapport fra Transportministeriet viser, at skiftet til førerløse tog vil kunne reducere udgifter til lokomotivførere med 269 millioner kr. og dertil mindre besparelser under områder som it, oplæring og support.
Overgangen til førerløse S-tog vil ske gradvist med en linje ad gangen i tilfælde af succesfuld pilotdrift på ringbanen i 2024-2026. I årene frem mod omlægningen mener Jernbaneforbundets formand, Henrik Horup, at der muligvis vil opstå problemer med nok lokomotivførere, da en del af dem vil skifte branche inden da.