Over de næste 15 år vil robotter og kunstige intelligenser måske overtage op til 250.000 jobs ved den offentlige sektor i Storbritannien. Det kan spare skatteyderne milliarder, men koste arbejdet for blandt andet læger og sygeplejersker.
Ifølge tænketanken Reform kan Storbritannien i 2030 spare op til fire milliarder pund om året, ved at udskifte 90 procent af regeringsadministrationen, samt titusindvis af ansatte ved National Health Service, med hjemmesider og chat-bots. Maskiner kan diagnosticere og foretage rutine undersøgelser bedre og hurtigere end hvad mennesker er i stand til.
Den offentlige sektor skal være mere fleksibel i sine tilbud til jobmarkedet og arbejde mod at tilbyde flere og varierede projektpladser og jobs. ”Den offentlige sektor kan blive det næste Uber gennem vikarierende læger og undervisere.” udtaler Reform. ”Tyve procent af den offentlige sektor skal være ansatte med strategiske ’kognitive roller’. De skal kunne analysere data og identificere mønstre, og dermed forbedre beslutningstagen og allokere arbejdskraft bedre og mere effektivt.”.
Alexander Hitchcock, der er medforfatter på rapporten, anerkender at så hurtige ændringer i infrastrukturen og brugen af teknologi kan være et kontroversielt emne. Ethvert tab af job for den enkelte ansatte skal behandles med forståelse, men at resultatet vil være en offentlig sektor der er billigere, bedre, hurtigere og sikrere.