mboost-dp1

Google Inc.

Nu kan AMP-brugere linke direkte til original URL

- Via The Verge -

Google annoncerede i en blog post mandag, hvordan de har lavet en mindre men væsentlig user experience-forbedring til deres Accelerated Mobile Platform (AMP) service. Nu kan brugerne linke direkte til den oprindelige URL i en artikel i stedet for den Google-specifikke URL. Noget der indtil nu har været en umulighed.

AMP er et open source-projekt fra Google, der blev annonceret tilbage i efteråret 2015, hvis funktion er at gøre browsing via mobile hurtigere ved at ændre på hvordan hjemmesider bliver bygget og vist. AMP bruger op til ti gange mindre data end ved traditionelle visninger og anvendes på samme måde som Apple News eller Facebook instant articles.

Fra og med mandag kan iOS-brugere tappe et ikon i toppen af AMP-artiklen for at få vist det oprindelige URL. Android-brugere kan forvente at modtage funktionen i løbet af de kommende uger.

Microsoft Corporation

Forvent først at få patched Windows Zero-day-sikkerhedsfejl den 14. februar

- Via Softpedia -

Microsoft har tilsyneladende ikke travlt med at patche deres Zero-day-sikkerhedsfejl i Windows. Et fiks vil sandsynligvis finde sted på Patch Tuesday og dermed først den 14. februar. Microsoft forklarer sig med at sårbarheden i systemet har en lav risikofaktor, hvilket betyder at virksomheden ikke vil udstede en patch uden for cyklus.

En anden af årsagerne til Microsoft ikke vil udstede en patch i dag er, at det ville kræve en genstart af alle systemer med Windows 10, Windows 8.1, Windows Server 2016 og Windows Server 2012 R2, hvilket omhandler en meget stor mængde af Windows-brugerne.

Sikkerhedsfejlen omhandler et problem i Server Message Block (SMB) netværksprotokollen, hvor cyberkriminelle kan tiltuske sig adgang til sårbare computere og igangsætte et denial-of-service, for til sidst at crashe computeren med et BSOD.

It-forskningscenteret CERT/CC ved Carnegie Mellon University har en midlertidig løsning, hvor man kan blokere outbound SMB-forbindelser fra det lokale netværk til Wide Area Network (WAN), så man ikke ved et tilfælde forbindes til en skadelig SMB-server.

Facebook

Facebook går i samarbejde med Google i kampen mod falske nyheder

- Via Reuters - , indsendt af modgaard

Facebook fortsætter kampen mod falske nyheder på sociale medier. Sammen med Google og en række nyhedsorganisationer lancerede de mandag et nyt initiativ, der skal hjælpe med indskrænke mængden af falske nyheder under det franske præsidentvalg.

I samarbejdet med Facebook finder man nyhedsorganisationerne Agence France-Presse, BFM TV og aviserne L’Express og Le Monde, der skal hjælpe med at sikre nyhedernes hjemmel. Initiativet er døbt ”Cross Check”.

Facebook har tidligere mødt stærk kritik under afviklingen af det amerikanske præsidentvalg, hvor et væld af misinformerende nyheder spredte sig på de sociale medier.


Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Flickr - Elbpresse.de

PST i Norge udsat for phisingangreb

- Via Version2 - , indsendt af modgaard

I januar blev Politiets Sikkerhedstjeneste (PST) i Norge sammen med otte andre email-konti udsat for et phisingangreb. PST mener, at det er russiske myndigheder, der står bag angrebet. Alle parter, der er blevet hacket, er personer, der kan sidde inde med ’sensitiv information om samfundskritiske virksomheder’, skriver Version2.

Martin Bernsen fra det norske PST mener, at det her drejer sig om de samme aktører, som de amerikanske myndigheder mener stod bag forsøget på at påvirke det amerikanske valg sidste år. Bernsen siger til den norske avis VG, at de ikke har grund til at tro, at der er blevet hentet noget fortrolig information under angrebet, men de vil ikke udtale sig om, hvorvidt angrebet ellers var vellykket.

Ifølge PST benyttede de russiske hackere sig af spearphishing til at få adgang til de involveredes konti. Det påpeges også, at ingen af angrebne parter har haft adgang til fortrolige oplysninger.

Anonymous

Anonymous hacker Freedom Hosting II på Dark Web

- Via Softpedia - , indsendt af modgaard

Freedom Hosting II er en host-service på Dark Web, hvor de hoster mellem 15 og 20 procent af alle hjemmesider. Servicen blev hen over weekenden hacket af en gruppe der er tilknyttet Anonymous, hvor de stjal database og skamferede indholdet på hjemmesider tilknyttet servicen.

Anonymous angreb Freedom Hosting II fordi servicen hoster flere hjemmesider, der har materiale med relevans til børneporno. I en besked der blev postet på de hackede hjemmesider, tilføjede Anonymous at Freedom Hosting II også hoster scam-sites og flere af dem er ejet af servicen selv.

De hackede data er allerede lagt op på Tor-netværket, og her finder man e-mails, brugernavne og hashede kodeord. Vi kan inden for kort tid forvente, at myndighederne vil bruge denne information til at gribe ind og foretage arrestationer.

Sun

Oracle opfordrer udviklere til at udfase arbejde med Java-plugins

- Via The Register -

Oracle udtaler, at udviklere der udvikler java-applets til browsere, skal til at finde alternativer hurtigt. NPAPI-frameworket, udviklet i det forrige årtusinde af Netscape, er blevet skrottet af de fleste større browsere og kun Mozilla hænger ved.

Firefox 52, der udkommer til marts, bliver den sidste ESR (Extended Support Release) Mozilla udgiver, der understøtter NPAPI-framworket. Det kan derfor forventes at frameworket bliver permanent udfaset i 2018, da Mozilla typisk kun yder support til deres ESR et år af gangen.

Det nye Java Developer Kit 9, der er annonceret til den 27. juli, tager også afstand fra brugen af Java-plugins. Java-udviklere bliver derfor nødt til at finde alternativer hurtigt, hvis de gerne fortsat vil udvikle applets til Firefox.

Mozilla kommer fortsat til at yde support til Adobe Flash, da de mener at internettet vil være mindre underholdende uden det.

AMD

AMD Ryzen og Vega lanceringsdatoer tættere på

- Via Forbes -

Administrerende direktør for AMD, Lisa Su, er i denne uge kommet med informationer om lanceringsdato på udgaver af selskabets Ryzen CPU og Vega GPU.

Ryzen-baserede CPU’er skulle være på hylderne i begyndelsen af marts, og lækkede informationer peger på, at der bliver tale om 4-kernede og 8-kernede udgaver.

Lige så vigtigt er udtalelsen fra Lisa Su om, at der ikke bliver mangel på enheder ved lanceringen – noget der tidligere har givet AMD problemer ved lancering af nye produkter, skriver Forbes.

Vega-baserede GPU’er skulle ramme hylderne i andet kvartal.

Microsoft Corporation

Microsoft: Visual Basic skal skilles mere fra C#

- Via Version2 - , indsendt af arne_v

Visual Basic skal ikke udbredes til hele Microsofts .Net-platform. Fremtiden for sproget bliver at følge mindre med C# og i stedet fokusere på Windows-platformen. Det skriver Anthony D. Green, der er Visual Basic Language Designer, i et blogindlæg.

Derfor bliver det også C#, som skal være det altomfavnende sprog på .Net-platformen, der de seneste år er gjort til open source og forsøgt udbredt til mere end det traditionelle Windows-miljø.

Apple Inc.

Rygte: Apple arbejder på MacBook med ARM-processor

- Via Bloomberg -

Apple skulle være i gang med at udvikle en fremtidig udgave af MacBook, hvor Intels rolle mindskes ved at bruge en ARM-processor.

Ikke at man dermed dropper brugen af en Intel-CPU i computeren, men når maskinens batteriniveau er lavt, vil den kunne slå over på den langsommere men også mindre strømslugende processor med ARM-arkitektur.

Apple bruger allerede en ARM-processor i seneste udgave af MacBook Pro med touch-bjælke og i selskabets iPhone og iPad.

Dette skulle gerne betyde, at man oplever en computer med længere batteritid.

Sun

Java Developer Kit 9 er ‘feature complete’

- Via I Programmer - , indsendt af arne_v

Lanceringsdatoen for Java 9 Standard Edition er annonceret til 27. juli, og Java Developer Kit (JDK) 9 er på nuværende tidspunkt ‘Feature Complete’. Nyhederne har Oracles Mark Reinhold meldt ud på selskabets udvikler-mailingliste.

Reinhold, der er chef-arkitekt for Java Platform Group hos Oracle, fortæller, at udviklerne nu arbejder på fejlrettelser.

Med lancering i slutningen af juli holder udmeldingen fra september, hvor Oracle meldte ud, at vi tidligst ville se Java 9 i juli 2017.

Den største nyhed i JDK 9 er Jigsaw, som giver udviklere mulighed for at skrive kode bestående af uafhængige moduler. Jigsaw definerer et standard-modulsystem for Java-platformen.