Fortrolige dokumenter bliver i stor stil gemt af kontoransatte på private enheder og altså udenfor arbejdspladsens netværk – også kendt som skygge-it.
I en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Adobe siger hver femte kontoransatte, at de ikke ved, om deres arbejdsplads har en sikkerhedspolitik for dokumenthåndtering.
I undersøgelsen er 1.004 danske kontoransatte blevet adspurgt. Her siger hver sjette (17 procent), at de på deres arbejdsplads opbevarer fortrolige dokumenter på egne enheder eller på nettet, og dermed udenfor virksomhedens netværk. 25 procent siger, at de tror, det er tilfældet på deres arbejdsplads.
Der mangler ganske enkelt viden om virksomhedens politikker, mener Anne Andreasson, der er Document Cloud-specialist hos Adobe Nordic:
‘Undersøgelsen viser, at 21 procent af de danske kontoransatte ikke ved, om deres arbejdsplads har en sikkerhedspolitik for dokumenthåndtering. Vores analyser af forbrugerne viser desuden, at der særligt i Norden er en stor vækst i brugen af smartphones og tablets, hvilket yderligere øger sandsynligheden for, at virksomhedens dokumenter gemmes uautoriserede steder,’ siger hun.
Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.