Grundet Ruslands invasion af Ukraine har Andrii Nabok, ukrainsk repræsentant for Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), og den ukrainske vicepremierminister Mykhailo Fedorov bedt om, at Ruslands topdomæner (TLD’er) og dertilhørende SSL-certifikater tilbagekaldes.
Det rapporterer ZDNet.
“Disse grusomme forbrydelser er blevet muliggjort hovedsageligt på grund af det russiske propagandamaskineri, som fremmer hjemmesider, der konstant spreder misinformation, hadefulde ytringer, fremmer vold og skjuler sandheden om krigen i Ukraine,” sagde Nabok.
Fedorov har også bedt RIPE NCC, det regionale internetregister for Europa, Mellemøsten og dele af Centralasien, om at tilbagetrække Ruslands rettigheder til at bruge deres tildelte IPv4- og IPv6-adresser samt blokere deres DNS-rodservere.
Tilsyneladende vil russiske hjemmesider dog forblive på internettet, selvom de vil blive hårdt komprimitteret. Det er usandsynligt, at internettets styrende organisationer har tænkt sig at handle, skriver ZDNet.