mboost-dp1
unknown
Disky:
Det er ikke korrekt, at alt skal offentliggøres, når du udtager et patent.
Desuden er de fleste softwarepatenter skrevet på et sådant sprog og måde, så det ikke er indlysende, hvad patentet omhandler.
Problemet med softwarepatenter og Open Source, er, at det i følge Open Source-definitionen ikke er muligt, at have patenterede teknologier i et stykke Open Source-software.
Hvis alle nye standarder og teknologier inden for software bliver patenteret, så er Open Source ikke længere muligt som et alternativ i fremtiden.
Desuden kigger patentudstederne ikke uden for patentlitteraturen efter prior art, så derfor bliver der udstedt softwarepatenter til allerede kendte teknologier.
Det er ikke korrekt, at alt skal offentliggøres, når du udtager et patent.
Desuden er de fleste softwarepatenter skrevet på et sådant sprog og måde, så det ikke er indlysende, hvad patentet omhandler.
Problemet med softwarepatenter og Open Source, er, at det i følge Open Source-definitionen ikke er muligt, at have patenterede teknologier i et stykke Open Source-software.
Hvis alle nye standarder og teknologier inden for software bliver patenteret, så er Open Source ikke længere muligt som et alternativ i fremtiden.
Desuden kigger patentudstederne ikke uden for patentlitteraturen efter prior art, så derfor bliver der udstedt softwarepatenter til allerede kendte teknologier.
baal =>
=================>
Men Disky har lidt ret i at patenter er nødvendige...
Jeg er cand. polyt i kemi, og fulgte sidste år med stor interesse med i den patentsag der opstod mellem Brasilien og den svejtiske medicinalgigant Roche.
Roche har brugt 7 år og næsten 23 milliarder (jeps 9 nuller bag) på at udvikle og tage patent på den mest succesfulde og effektive AIDS medicin nogensinde! Og de stod pludselig med en trussel som hed at de skulle forære medicinen væk (i dette tilfælde til Brasilien) eller tvinges til at acceptere at Brasilien selv kopierede deres medicin uden at give Roche vederlag.
==========>
Hvad er patentets funktion i denne sammenhæng?
Roche får ikke patentet fordi de har investeret 9 mia. i deres forskning, men de får patentet fordi den medicin de udviklede var ny og havde opfinderhøjde. Pricipielt kunne de have fået patentet efter en investering på en flad femøre. Det de har brugt 9 mia. er højst sandsynligt ikke at finde stoffet eller godtgøre effekten, men mere den efterfølgende mediciske godkendelse. Ekstensive testprocedurer koster mange penge, men er ikke det der kan patenteres.
Jeg så gerne at medicinalvirksomheder havde større motivation til at teste mulige stoffer som idag ikke kan patentbeskyttes fordi stoffet som sådan ikke kan patenteres. Her taler vi altså om en udvidelse af "eneretten". Problemet er bare, at hvis man begynder at rode med patenters gyldighedområde, så påvirker man også andre fagområders gyldighedsområde.
Punkt et i patent problematikken må derfor være at skille delområderne. Derefter bør man se på i hvor høj grad man skal motivere udviklere/forskere (i bred forstand) med eneret afvejet med hensynet til fri konkurrence:
1. Argumenter for større beskyttelse er derfor være et ønske om at motivere forskning/udvikling - på bekostning af fri konkurrence
2. Argumentet for mindre beskyttelse er et ønske om mere konkurrence - på bekostning af motivation til innovation
Hvad taler idag for at der på software området skal være større motivation til udvikling? Hvad taler for større konkurrence?
Derudover kommer spørgsmålet, er der bedre måder at motivere forskning og udvikling end patenter?
Læg iøvrigt mærke til at der kan være et betydeligt overhead ved i det hele taget at have et patentsystem. Man skal afsætte tid og ressourcer til at håndtere patenter, bruge tid på at læse andres patenter, eventuelt bruge tid og ressourcer på at håndhæve og forsvare sig mod patenter. Og når og hvis man får et patent, er det langt fra sikkert at man får nogetsomhelst ud af det.
Min kollega fortalte om IPU-DTU's første patent tilbage i 1960-70. IPU havde udviklet en smart metode til et eller andet i forbindelse med samarbejde med NOVO's engangs insulin sprøjter. NOVO syntes det var smart og købte derfor patentet formedelst en del af produktprisen af de sprøjter, der benyttede patentet. Da NOVO havde købt patentet sagde de tak og lagde patentet i en skuffe. Nul indtægt til IPU. Man kan argumentere for at de var en dårlig kontrakt IPU havde forhandlet sig til men praksis viser at det kun er meget få patenter, der kan tjene sig selv hjem indenfor mekanik og proces (max. 10%). Ekstremt meget færre giver et overskud, der er værd at skrive hjem om. Dette skal så opvejes mod den klods om benet det er at skulle gennem patenteringsprocedurerne.
Jeg kan ikke se at der er noget der taler for at softwareområdet også skal have den klods om benet.
MSN
PS. Er der andre her der ejer patenter eller har førstehåndserfaring?
=================>
Men Disky har lidt ret i at patenter er nødvendige...
Jeg er cand. polyt i kemi, og fulgte sidste år med stor interesse med i den patentsag der opstod mellem Brasilien og den svejtiske medicinalgigant Roche.
Roche har brugt 7 år og næsten 23 milliarder (jeps 9 nuller bag) på at udvikle og tage patent på den mest succesfulde og effektive AIDS medicin nogensinde! Og de stod pludselig med en trussel som hed at de skulle forære medicinen væk (i dette tilfælde til Brasilien) eller tvinges til at acceptere at Brasilien selv kopierede deres medicin uden at give Roche vederlag.
==========>
Hvad er patentets funktion i denne sammenhæng?
Roche får ikke patentet fordi de har investeret 9 mia. i deres forskning, men de får patentet fordi den medicin de udviklede var ny og havde opfinderhøjde. Pricipielt kunne de have fået patentet efter en investering på en flad femøre. Det de har brugt 9 mia. er højst sandsynligt ikke at finde stoffet eller godtgøre effekten, men mere den efterfølgende mediciske godkendelse. Ekstensive testprocedurer koster mange penge, men er ikke det der kan patenteres.
Jeg så gerne at medicinalvirksomheder havde større motivation til at teste mulige stoffer som idag ikke kan patentbeskyttes fordi stoffet som sådan ikke kan patenteres. Her taler vi altså om en udvidelse af "eneretten". Problemet er bare, at hvis man begynder at rode med patenters gyldighedområde, så påvirker man også andre fagområders gyldighedsområde.
Punkt et i patent problematikken må derfor være at skille delområderne. Derefter bør man se på i hvor høj grad man skal motivere udviklere/forskere (i bred forstand) med eneret afvejet med hensynet til fri konkurrence:
1. Argumenter for større beskyttelse er derfor være et ønske om at motivere forskning/udvikling - på bekostning af fri konkurrence
2. Argumentet for mindre beskyttelse er et ønske om mere konkurrence - på bekostning af motivation til innovation
Hvad taler idag for at der på software området skal være større motivation til udvikling? Hvad taler for større konkurrence?
Derudover kommer spørgsmålet, er der bedre måder at motivere forskning og udvikling end patenter?
Læg iøvrigt mærke til at der kan være et betydeligt overhead ved i det hele taget at have et patentsystem. Man skal afsætte tid og ressourcer til at håndtere patenter, bruge tid på at læse andres patenter, eventuelt bruge tid og ressourcer på at håndhæve og forsvare sig mod patenter. Og når og hvis man får et patent, er det langt fra sikkert at man får nogetsomhelst ud af det.
Min kollega fortalte om IPU-DTU's første patent tilbage i 1960-70. IPU havde udviklet en smart metode til et eller andet i forbindelse med samarbejde med NOVO's engangs insulin sprøjter. NOVO syntes det var smart og købte derfor patentet formedelst en del af produktprisen af de sprøjter, der benyttede patentet. Da NOVO havde købt patentet sagde de tak og lagde patentet i en skuffe. Nul indtægt til IPU. Man kan argumentere for at de var en dårlig kontrakt IPU havde forhandlet sig til men praksis viser at det kun er meget få patenter, der kan tjene sig selv hjem indenfor mekanik og proces (max. 10%). Ekstremt meget færre giver et overskud, der er værd at skrive hjem om. Dette skal så opvejes mod den klods om benet det er at skulle gennem patenteringsprocedurerne.
Jeg kan ikke se at der er noget der taler for at softwareområdet også skal have den klods om benet.
MSN
PS. Er der andre her der ejer patenter eller har førstehåndserfaring?
chbs: Du lader dig igen skræmme af USA osv.
Desuden er de fleste softwarepatenter skrevet på et sådant sprog og måde, så det ikke er indlysende, hvad patentet omhandler.
Det er din meningProblemet med softwarepatenter og Open Source, er, at det i følge Open Source-definitionen ikke er muligt, at have patenterede teknologier i et stykke Open Source-software.
Og hvad så, det er jo open sources problem ikke patenterne. Hvorfor skulle de to ting ikke kunne eksistere samtidigt ?
Mig bekendt udelukker de bestemt ikke hinanden.
Hvis alle nye standarder og teknologier inden for software bliver patenteret, så er Open Source ikke længere muligt som et alternativ i fremtiden.
Hvem siger ALLE standarder skal patenteres ? Det er igen en skræmme påstand fra dig og ikke nødvendigvis virkeligheden.Desuden kigger patentudstederne ikke uden for patentlitteraturen efter prior art, så derfor bliver der udstedt softwarepatenter til allerede kendte teknologier.
Og de vil aldrig kunne vinde en retsag, for det er IKKE muligt at tage patent på noget eksisterende.
Hvis du mener det er, så skynd dig og tag patent på en bil.
Desuden er de fleste softwarepatenter skrevet på et sådant sprog og måde, så det ikke er indlysende, hvad patentet omhandler.
Det er din meningProblemet med softwarepatenter og Open Source, er, at det i følge Open Source-definitionen ikke er muligt, at have patenterede teknologier i et stykke Open Source-software.
Og hvad så, det er jo open sources problem ikke patenterne. Hvorfor skulle de to ting ikke kunne eksistere samtidigt ?
Mig bekendt udelukker de bestemt ikke hinanden.
Hvis alle nye standarder og teknologier inden for software bliver patenteret, så er Open Source ikke længere muligt som et alternativ i fremtiden.
Hvem siger ALLE standarder skal patenteres ? Det er igen en skræmme påstand fra dig og ikke nødvendigvis virkeligheden.Desuden kigger patentudstederne ikke uden for patentlitteraturen efter prior art, så derfor bliver der udstedt softwarepatenter til allerede kendte teknologier.
Og de vil aldrig kunne vinde en retsag, for det er IKKE muligt at tage patent på noget eksisterende.
Hvis du mener det er, så skynd dig og tag patent på en bil.
Ad msn:
Dejligt at høre fra nogen der har erfaringer lidt tættere på virkeligheden. Der er flere grunde til at medicin-patenter ikke kan sammenlignes med software, og udviklingsprisen er ihvertfald en af dem for 23x10^9 (kr eller $?) ville det være muligt mere eller mindre nyudvikle hele Windows XP og alt den software der findes i en fuld Debian/Linux distrib (estimeret pris på debian med COCOMO: 2milliarder US$)
Definition af dobbelmoral:
Et land (USA) der prøver at forhindre fattige lande i at bruge AIDS-kopimedicin, hvorefter de selv truer med at kopiere tyske Beyers miltbrand vaccine efter et par pulverbreve.
ad Disky:
Din trolling er lidt for tydelig til at man gider bide på. Du bliver nødt til at øve dig lidt mere, du kunne fx. putte lidt mere indhold i dine svar, måske noget argumentation? Prøv det.
Mvh morten
Dejligt at høre fra nogen der har erfaringer lidt tættere på virkeligheden. Der er flere grunde til at medicin-patenter ikke kan sammenlignes med software, og udviklingsprisen er ihvertfald en af dem for 23x10^9 (kr eller $?) ville det være muligt mere eller mindre nyudvikle hele Windows XP og alt den software der findes i en fuld Debian/Linux distrib (estimeret pris på debian med COCOMO: 2milliarder US$)
Definition af dobbelmoral:
Et land (USA) der prøver at forhindre fattige lande i at bruge AIDS-kopimedicin, hvorefter de selv truer med at kopiere tyske Beyers miltbrand vaccine efter et par pulverbreve.
ad Disky:
Din trolling er lidt for tydelig til at man gider bide på. Du bliver nødt til at øve dig lidt mere, du kunne fx. putte lidt mere indhold i dine svar, måske noget argumentation? Prøv det.
Mvh morten
Disky - Jeg venter stadigvæk på at du læser #45 tange og måske endda svarer på den... Jeg er da sikker på at der også er andre der har det lige som mig (Kunne forrestille at Tange også gerne ville vide, hvad du havde at sige). Du bruger jo stadigvæk argumenter, som Tange har argumenteret imod (specielt argumentet om omprøvning af patenter og disses pris).
Tange - Respekt til dig. :)
// annoia
Tange - Respekt til dig. :)
// annoia
=>annoia
Jeps..
Det passer mig fint at få nogle pingviner herind til at introducere visse folk *HOOST* Disky for nogle facts...
Jeg ved ikke så meget som jeg gerne ville, men enhver foranstaltning der hæmmer den frie udvikler har min modstand med det samme...
Respekt til Ole Tange og Claus fra SSLUG... :o))
Jeps..
Det passer mig fint at få nogle pingviner herind til at introducere visse folk *HOOST* Disky for nogle facts...
Jeg ved ikke så meget som jeg gerne ville, men enhver foranstaltning der hæmmer den frie udvikler har min modstand med det samme...
Respekt til Ole Tange og Claus fra SSLUG... :o))
annoia - fuldstændig enig - hvornår kommer det svar Disky?
Respekt Tange!
Jeg irriteres gang på gang over at jeg er så ringe til at forklare ting i forhold til f.eks. Tange :)
Respekt Tange!
Jeg irriteres gang på gang over at jeg er så ringe til at forklare ting i forhold til f.eks. Tange :)
Tange - Nåja... Fik lige set dit foredrag... Meget oplysende. :)
Du snakker noget om at man ikke kan få en mp3-encoder med en distribution idag... Det kan jeg ikke svare helt sikkert på, men jeg kan da sige så meget, at man, fra se.debian.org-mirroret, kan hente følgende encodere:
gogo: Description: mp3 encoder.
og
LAME: Lame is a program which can be used to create compressed
audio files. (Lame aint MP3 encoder). These audio files
can be played back by popular mp3 players such as mpg123.
... Jeg er ikke helt sikker på, hvad LAME er, men de selv virker ret besluttede om, at det ikke er en mp3-encoder...
Jeg ved som sagt ikke om de er i debian-distributionen, som default, men den ligger i hvert fald til fri download som binary!
// annoia
Du snakker noget om at man ikke kan få en mp3-encoder med en distribution idag... Det kan jeg ikke svare helt sikkert på, men jeg kan da sige så meget, at man, fra se.debian.org-mirroret, kan hente følgende encodere:
gogo: Description: mp3 encoder.
og
LAME: Lame is a program which can be used to create compressed
audio files. (Lame aint MP3 encoder). These audio files
can be played back by popular mp3 players such as mpg123.
... Jeg er ikke helt sikker på, hvad LAME er, men de selv virker ret besluttede om, at det ikke er en mp3-encoder...
Jeg ved som sagt ikke om de er i debian-distributionen, som default, men den ligger i hvert fald til fri download som binary!
// annoia
Der er en lille ting, der godt kunne bekymre mig.
Det er hvordan en ny opfinder/iværksætter vil få sponsoreret støtte, eller kunne sælge sin ide hvis ikke muligheden for tage patent findes?
De store firmaer med mange penge i ryggen har nok ikke dette problem, men for det mindre firma eller privat personen kunne dette blive hindringen for at få realiceret ideen.
Mange firmaer kan idag takke patentet (eller muligheden for det) for, at de idag overhovedet har en virksomhed.
Er alle her klar over, om deres respektive arbejdsplads ikke er opstået med ekstern financiel støtte?
Men jeg kan skam også godt se nogle ulemper ved patenter, men hvis det drejer sig om at lille Hans på hjemmecomputeren, skal have muligheden for at lave en mp3 afspiller el. lign. kan jeg ikke tage det seriøst.
Det er hvordan en ny opfinder/iværksætter vil få sponsoreret støtte, eller kunne sælge sin ide hvis ikke muligheden for tage patent findes?
De store firmaer med mange penge i ryggen har nok ikke dette problem, men for det mindre firma eller privat personen kunne dette blive hindringen for at få realiceret ideen.
Mange firmaer kan idag takke patentet (eller muligheden for det) for, at de idag overhovedet har en virksomhed.
Er alle her klar over, om deres respektive arbejdsplads ikke er opstået med ekstern financiel støtte?
Men jeg kan skam også godt se nogle ulemper ved patenter, men hvis det drejer sig om at lille Hans på hjemmecomputeren, skal have muligheden for at lave en mp3 afspiller el. lign. kan jeg ikke tage det seriøst.
Ideen om den lille opfinder i sit skur holder bare ikke.
Georg Gearløs opfinder et ny plovskær og får patent: 10-4 og godt for Georg.
Ole Opfinder laver noget smart software der kan tage et vilkårligt andet program og afgøre om programmet terminerer eller ej.
Har Ole Opfinder nu skudt papegøjen? Nej desværre det har han ikke for IBM og MS har patent på 30 algoritmer som Ole bruger til at løse sit problem.
Patentsystemet virker ikke for software. Om det gør for fysiske ting, tja..?
Mvh Morten
Georg Gearløs opfinder et ny plovskær og får patent: 10-4 og godt for Georg.
Ole Opfinder laver noget smart software der kan tage et vilkårligt andet program og afgøre om programmet terminerer eller ej.
Har Ole Opfinder nu skudt papegøjen? Nej desværre det har han ikke for IBM og MS har patent på 30 algoritmer som Ole bruger til at løse sit problem.
Patentsystemet virker ikke for software. Om det gør for fysiske ting, tja..?
Mvh Morten
"Ideen om den lille opfinder i sit skur holder bare ikke."
Ja, det kan du så fortælle de 100 ideer vi har støttet med 80 millioner indenfor de seneste år, hvor 40 sidenhen er blevet til driftbare virksomheder. Dette er indenfor områder som industriel teknologi, produktudvikling og IT (hardware/software).
Dog er ikke alle endt med patentrettigheder, andre som brugsmodelregistrering, mønster/designbeskyttelse og varemærkebeskyttelse.
En anden ting er også, at selvom Danmark ikke indfører patent på software, hvordan står vi så overfor udlandet?
For så vidt jeg ved kan et patent gøres global.
Så dette vil kun være en fordel, hvis patent på software fjernes globalt.
Kigger vi lidt på ophavsret løber dette i hele ophavsmandens liv og yderligere 70 år, hvor det derefter vil være muligt for alle at fremstille og offentligtgøre produktet (dog under visse begrænsninger).
Et patent løber normalt i 20 år, hvor indehaveren kan forbyde andre i at udnytte opfindelsen kommercielt, til gengæld offentliggøres indehaverens viden til samfundet, som derefter kan udnytte dette efter forbudsrettens ophørelse.
D.v.s. SSLUG ønsker en ophavsret, der er beskyttet i opfinderens levetid + 70 år, og som mest er henvendt til forfattere og kunstere?
Husk også på, at en ophavsret kan afholde andre i at tjene på ens arbejde.
Hvorimod patentet bliver offentligtgjort med det samme, og kan som regel udnyttes af alle efter 20 år.
Et patent er kun beskyttet mod erhvervsmæssig udnyttelse, men ikke mod forskning og undervisning.
Desuden er patentet også kun beskyttet i de lande hvor det er udstedt.
Det kan være mig der tager fejl, og overser nogle detaljer, så der må gerne rettes. :-)
Ja, det kan du så fortælle de 100 ideer vi har støttet med 80 millioner indenfor de seneste år, hvor 40 sidenhen er blevet til driftbare virksomheder. Dette er indenfor områder som industriel teknologi, produktudvikling og IT (hardware/software).
Dog er ikke alle endt med patentrettigheder, andre som brugsmodelregistrering, mønster/designbeskyttelse og varemærkebeskyttelse.
En anden ting er også, at selvom Danmark ikke indfører patent på software, hvordan står vi så overfor udlandet?
For så vidt jeg ved kan et patent gøres global.
Så dette vil kun være en fordel, hvis patent på software fjernes globalt.
Kigger vi lidt på ophavsret løber dette i hele ophavsmandens liv og yderligere 70 år, hvor det derefter vil være muligt for alle at fremstille og offentligtgøre produktet (dog under visse begrænsninger).
Et patent løber normalt i 20 år, hvor indehaveren kan forbyde andre i at udnytte opfindelsen kommercielt, til gengæld offentliggøres indehaverens viden til samfundet, som derefter kan udnytte dette efter forbudsrettens ophørelse.
D.v.s. SSLUG ønsker en ophavsret, der er beskyttet i opfinderens levetid + 70 år, og som mest er henvendt til forfattere og kunstere?
Husk også på, at en ophavsret kan afholde andre i at tjene på ens arbejde.
Hvorimod patentet bliver offentligtgjort med det samme, og kan som regel udnyttes af alle efter 20 år.
Et patent er kun beskyttet mod erhvervsmæssig udnyttelse, men ikke mod forskning og undervisning.
Desuden er patentet også kun beskyttet i de lande hvor det er udstedt.
Det kan være mig der tager fejl, og overser nogle detaljer, så der må gerne rettes. :-)
TcaT - Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det, men 20 år i computerindustrien er _lang_ tid! Så om det er 20 år eller 120 år er næsten ligegyldigt...
Har du set det videoforedrag Tange henviser til? Det burde du nok! Som han siger i foredraget er det utroligt svært at vide, hvor langt et patent strækker sig, så man ved aldrig om man nu har overskredet det eller ej. Desuden kan man tage patent på grundlæggende algoritmer, som andre kunne have nytte af... Jeg er ret sikker på at ophavsretten dækker _alt_ i koden.
"men hvis det drejer sig om at lille Hans på hjemmecomputeren, skal have muligheden for at lave en mp3 afspiller el. lign."
Mp3-afspiller? Det er da ikke et problem? Problemet er encoderen! Og det smarte er jo at folkene bag mp3-formatet har holdt det gratis indtil det blev populært nok! Og så skyndte de sig ellers at indkræve penge for encodere!
// annoia
Har du set det videoforedrag Tange henviser til? Det burde du nok! Som han siger i foredraget er det utroligt svært at vide, hvor langt et patent strækker sig, så man ved aldrig om man nu har overskredet det eller ej. Desuden kan man tage patent på grundlæggende algoritmer, som andre kunne have nytte af... Jeg er ret sikker på at ophavsretten dækker _alt_ i koden.
"men hvis det drejer sig om at lille Hans på hjemmecomputeren, skal have muligheden for at lave en mp3 afspiller el. lign."
Mp3-afspiller? Det er da ikke et problem? Problemet er encoderen! Og det smarte er jo at folkene bag mp3-formatet har holdt det gratis indtil det blev populært nok! Og så skyndte de sig ellers at indkræve penge for encodere!
// annoia
<STRONG>tange</STRONG>
"Hvis du mener, at ophavsretten ikke er stærk nok, så kan jeg ikke forstå, hvorfor der ikke er mange, der f.eks. har lavet en kompatibel version af Windows og solgt den billigere end MS gør."
Ophavsretten forhindre efterligninger (Droit moral), det kunne tænkes der var derfor?
<STRONG>annoia</STRONG>
"Desuden kan man tage patent på grundlæggende algoritmer, som andre kunne have nytte af... Jeg er ret sikker på at ophavsretten dækker _alt_ i koden."
Du må stadig ikke kopiere, sælge, distribuere eller fremstiller eksemplarer af materialet unden tilladelse.
Et patenteret materiale må heller ikke sælges, men er ikke beskyttet mod forskning og undervisning, samt det er kun gældende i de lande patentet er oprettet i.
Et par ord om Linux, MP3 og softwarepatenter.
Hvis man skal skrive et program, der forstår MP3-formatet, så er det umuligt at skrive det uden at benytte patenter ejet af Thomson Multimedia.
Hvis man skriver en MP3-afspiller, som er til fri download, så har man tidligere ikke skullet betale for brugen af patenterne. Det ser dog ud til, at denne undtagelse ikke længere eksisterer. Derfor er man stillet på samme måde som MP3-optageren. Se:
http://www.mp3licensing.com/royalty/software.html
Hvis man skriver en MP3-optager, så er man pligtig at betale royalty per unit, som andre køber eller downloader. Dette er svært at administrere, hvis MP3-optageren er til fri download og fri kopiering.
Ligger MP3-optageren derimod på en CDROM, som bliver solgt af et firma (f.eks. RedHat, Mandrake eller SuSE), så vil det være ret let for Thomson at identificere en, der har tjent penge på patentet, og retsforfølge dette firma. Derfor ser vi ikke nogen MP3-encoder på de officielle CDROM'er fra RedHat, Mandrake og SuSE.
MP3-encoderen til fri download fra privates hjemmesider vil Thomson sikkert ikke umiddelbart retsforfølge: Der er simpelthen for få penge i det. Det er mere sandsynligt, at de truer personen til at fjerne den krænkende fil. Jeg har endnu ikke hørt om nogen, der har nægtet at efterkomme kravet og taget retssagen. Jeg tror grunden er, at man har så lidt at vinde og så meget at tabe.
Nu kunne vi jo alle gå ud og være civilt ulydige og have MP3-encodere på enhver hjemmeside. Desværre tror jeg bare, at det vil skade vores sag, idet vi vil blive stemplet som en flok stenkastende hætteklædte ballademagere i cyberspace.
Hvis _du_ vil gøre en forskel, så skab en debat om emnet - men gør det i en positiv ånd: Ikke noget med at presse noget ned i halsen på folk.
- Få flere til at se videoen (http://www.sslug.dk/patent/foredrag)
- Del foldere ud (http://www.linux-kurser.dk/foldere/swpat-folder.pdf)
- Få virksomhedsledere og IT-chefer til at læse virksomhedsintroduktionen på http://www.software-patenter.dk.
- Tal med din fag-, branche- eller vælgerforening og få dem til at arrangere en debataften om emnet, så de også kan tage stilling (Arbejdsgruppen bag softwarepatenter.dk skal nok finde jer en taler).
- Skriv artikler og læserbreve (Hvis du gerne vil have artiklen gennemlæst, så send den i al fortrolighed en tur forbi arbejdsgruppen bag softwarepatenter.dk).
- Skriv til den politiker, du har mindst mistillid til og forklar vedkommende, at du er en bekymret vælger og hvorfor _du_ mener softwarepatenter er skadelige.
Hvis man skal skrive et program, der forstår MP3-formatet, så er det umuligt at skrive det uden at benytte patenter ejet af Thomson Multimedia.
Hvis man skriver en MP3-afspiller, som er til fri download, så har man tidligere ikke skullet betale for brugen af patenterne. Det ser dog ud til, at denne undtagelse ikke længere eksisterer. Derfor er man stillet på samme måde som MP3-optageren. Se:
http://www.mp3licensing.com/royalty/software.html
Hvis man skriver en MP3-optager, så er man pligtig at betale royalty per unit, som andre køber eller downloader. Dette er svært at administrere, hvis MP3-optageren er til fri download og fri kopiering.
Ligger MP3-optageren derimod på en CDROM, som bliver solgt af et firma (f.eks. RedHat, Mandrake eller SuSE), så vil det være ret let for Thomson at identificere en, der har tjent penge på patentet, og retsforfølge dette firma. Derfor ser vi ikke nogen MP3-encoder på de officielle CDROM'er fra RedHat, Mandrake og SuSE.
MP3-encoderen til fri download fra privates hjemmesider vil Thomson sikkert ikke umiddelbart retsforfølge: Der er simpelthen for få penge i det. Det er mere sandsynligt, at de truer personen til at fjerne den krænkende fil. Jeg har endnu ikke hørt om nogen, der har nægtet at efterkomme kravet og taget retssagen. Jeg tror grunden er, at man har så lidt at vinde og så meget at tabe.
Nu kunne vi jo alle gå ud og være civilt ulydige og have MP3-encodere på enhver hjemmeside. Desværre tror jeg bare, at det vil skade vores sag, idet vi vil blive stemplet som en flok stenkastende hætteklædte ballademagere i cyberspace.
Hvis _du_ vil gøre en forskel, så skab en debat om emnet - men gør det i en positiv ånd: Ikke noget med at presse noget ned i halsen på folk.
- Få flere til at se videoen (http://www.sslug.dk/patent/foredrag)
- Del foldere ud (http://www.linux-kurser.dk/foldere/swpat-folder.pdf)
- Få virksomhedsledere og IT-chefer til at læse virksomhedsintroduktionen på http://www.software-patenter.dk.
- Tal med din fag-, branche- eller vælgerforening og få dem til at arrangere en debataften om emnet, så de også kan tage stilling (Arbejdsgruppen bag softwarepatenter.dk skal nok finde jer en taler).
- Skriv artikler og læserbreve (Hvis du gerne vil have artiklen gennemlæst, så send den i al fortrolighed en tur forbi arbejdsgruppen bag softwarepatenter.dk).
- Skriv til den politiker, du har mindst mistillid til og forklar vedkommende, at du er en bekymret vælger og hvorfor _du_ mener softwarepatenter er skadelige.
Hov... Lille tillæg til mit indlæg... Ophavsretten dækker alt i koden, som en gruppe... Ikke hver enkelt lille del. Dvs. man kan godt bruge dele af koden i et andet program...
<STRONG>annoia</STRONG>
Ja :-)
Mit indlæg blev slettet, mistænker lidt min copy'n'paste fra Word.
Men jeg synes da også, dette eksempel med mp3 er skræmmende og hæmmende.
Jeg mener blot, at software patenter ikke skal forhindres, men de skal justeres på nogle punkter.
Ja :-)
Mit indlæg blev slettet, mistænker lidt min copy'n'paste fra Word.
Men jeg synes da også, dette eksempel med mp3 er skræmmende og hæmmende.
Jeg mener blot, at software patenter ikke skal forhindres, men de skal justeres på nogle punkter.
Problemmet i folks holdning til patenter er at i vil have alt skal være gratis, at man bare kan bruge løs af andres forskning osv.
Et tydeligt eksempel er MP3, jeg synes det er 100% okay at det/de firmaer der har udviklet det også skal tjene penge på folks anvendelse af det.
At ting som software skulle være frit for patenter når hardware ikke er giver ikke mening, begge dele kræver udvikling og forskning, og skal derfor også kunne beskyttes ordentligt.
Tange:
Hvis du mener ophavsret er godt nok, hvorfor har man så overhovedet patenter på andre områder ?
Husk verdenen er andet end open source og gratis software, vi er faktisk mange der skal leve af at lave software, og derfor gerne vil beskytte det. Kommer man så med noget totalt genialt, skal det selvfølgelig beskyttes ordentligt med et patent.
Jeg kender forresten mange linux fanatikere, som hader alt andet som pesten, som stadigvæk synes patenter skal til for at kunne beskytte opfindelser.
At det koster lidt at prøve et patent betyder ikke noget, tiden hvor en lille finsk studerende kan få en brøkdel af verdenens nørder til at skifte OS er nok desværre forbi. Ellers ville BEOS havde haft et langt større gennembrud end det havde, deres system sparkede røv i forhold til resten af produkterne på markedet.
p.s. Det med hjernevask var en ren provokation som virkede efter hensigten, du ved overdrivelse fremmer forståelsen. :-)
Et tydeligt eksempel er MP3, jeg synes det er 100% okay at det/de firmaer der har udviklet det også skal tjene penge på folks anvendelse af det.
At ting som software skulle være frit for patenter når hardware ikke er giver ikke mening, begge dele kræver udvikling og forskning, og skal derfor også kunne beskyttes ordentligt.
Tange:
Hvis du mener ophavsret er godt nok, hvorfor har man så overhovedet patenter på andre områder ?
Husk verdenen er andet end open source og gratis software, vi er faktisk mange der skal leve af at lave software, og derfor gerne vil beskytte det. Kommer man så med noget totalt genialt, skal det selvfølgelig beskyttes ordentligt med et patent.
Jeg kender forresten mange linux fanatikere, som hader alt andet som pesten, som stadigvæk synes patenter skal til for at kunne beskytte opfindelser.
At det koster lidt at prøve et patent betyder ikke noget, tiden hvor en lille finsk studerende kan få en brøkdel af verdenens nørder til at skifte OS er nok desværre forbi. Ellers ville BEOS havde haft et langt større gennembrud end det havde, deres system sparkede røv i forhold til resten af produkterne på markedet.
p.s. Det med hjernevask var en ren provokation som virkede efter hensigten, du ved overdrivelse fremmer forståelsen. :-)
Disky skriver:
> Problemmet i folks holdning til patenter er at i vil have
> alt skal være gratis, at man bare kan bruge løs af andres
> forskning osv.
Det er da vist hvad man kan kalde en grov generalisering! Hvem siger at "vi" (hvem er "vi" iøvrigt?) mener det?
> Et tydeligt eksempel er MP3, jeg synes det er 100% okay
> at det/de firmaer der har udviklet det også skal tjene
> penge på folks anvendelse af det.
Som skrevet tidligere, så var det meget lusket måde Thomson/Fraunhofer gjorde dette - fra starten af var det frit og de krævede ikke nogen form for betaling overhovedet - det var først da de havde sikret sig at MP3 var blevet så udbredt at de begyndte at kræve royalties. Det er ikke fair. Det er samme historie med f.eks. gif.
> At ting som software skulle være frit for patenter når
> hardware ikke er giver ikke mening, begge dele kræver
> udvikling og forskning, og skal derfor også kunne
> beskyttes ordentligt.
Hvilket jeg også mener at Tange rent faktisk har argumenteret ret godt for, sagtens kan lade sig gøre *uden* patenter, men det ignorerer du jo fortsat.
> Jeg kender forresten mange linux fanatikere, som hader
> alt andet som pesten, som stadigvæk synes patenter skal
> til for at kunne beskytte opfindelser.
Og den oplysning kan vi bruge til hvad?
> At det koster lidt at prøve et patent betyder ikke noget,
> tiden hvor en lille finsk studerende kan få en brøkdel af
> verdenens nørder til at skifte OS er nok desværre forbi.
> Ellers ville BEOS havde haft et langt større gennembrud
> end det havde, deres system sparkede røv i forhold til
> resten af produkterne på markedet.
Nu er forskellen jo så blot lige at BeOS ikke er åbent som feks. den er ved f.eks. Linux og FreeBSD. Det er jo den primære årsag til at de er blevet populære. Derudover så kan der være mange andre grunde til at BeOS ikke blev populær. Rent teknisk var OS/2 jo også langt overlegen i forhold til WinNT. Men MS er fantastisk gode til markedsføring osv. - det var derfor de vandt.
> p.s. Det med hjernevask var en ren provokation som
> virkede efter hensigten, du ved overdrivelse fremmer
> forståelsen. :-)
Det eneste du gør er at køre debatten ned på et lavt og niveau - hvad med at bruge din tid på Slashdot i stedet - der kan du med garanti få mange gode debatter i den stil du åbenbart foretrækker.
Kom med et seriøst svar på Tanges indlæg - indtil du gør det, så kan jeg simpelthen ikke tage dig seriøst og vil blot ignorere dine indlæg.
> Problemmet i folks holdning til patenter er at i vil have
> alt skal være gratis, at man bare kan bruge løs af andres
> forskning osv.
Det er da vist hvad man kan kalde en grov generalisering! Hvem siger at "vi" (hvem er "vi" iøvrigt?) mener det?
> Et tydeligt eksempel er MP3, jeg synes det er 100% okay
> at det/de firmaer der har udviklet det også skal tjene
> penge på folks anvendelse af det.
Som skrevet tidligere, så var det meget lusket måde Thomson/Fraunhofer gjorde dette - fra starten af var det frit og de krævede ikke nogen form for betaling overhovedet - det var først da de havde sikret sig at MP3 var blevet så udbredt at de begyndte at kræve royalties. Det er ikke fair. Det er samme historie med f.eks. gif.
> At ting som software skulle være frit for patenter når
> hardware ikke er giver ikke mening, begge dele kræver
> udvikling og forskning, og skal derfor også kunne
> beskyttes ordentligt.
Hvilket jeg også mener at Tange rent faktisk har argumenteret ret godt for, sagtens kan lade sig gøre *uden* patenter, men det ignorerer du jo fortsat.
> Jeg kender forresten mange linux fanatikere, som hader
> alt andet som pesten, som stadigvæk synes patenter skal
> til for at kunne beskytte opfindelser.
Og den oplysning kan vi bruge til hvad?
> At det koster lidt at prøve et patent betyder ikke noget,
> tiden hvor en lille finsk studerende kan få en brøkdel af
> verdenens nørder til at skifte OS er nok desværre forbi.
> Ellers ville BEOS havde haft et langt større gennembrud
> end det havde, deres system sparkede røv i forhold til
> resten af produkterne på markedet.
Nu er forskellen jo så blot lige at BeOS ikke er åbent som feks. den er ved f.eks. Linux og FreeBSD. Det er jo den primære årsag til at de er blevet populære. Derudover så kan der være mange andre grunde til at BeOS ikke blev populær. Rent teknisk var OS/2 jo også langt overlegen i forhold til WinNT. Men MS er fantastisk gode til markedsføring osv. - det var derfor de vandt.
> p.s. Det med hjernevask var en ren provokation som
> virkede efter hensigten, du ved overdrivelse fremmer
> forståelsen. :-)
Det eneste du gør er at køre debatten ned på et lavt og niveau - hvad med at bruge din tid på Slashdot i stedet - der kan du med garanti få mange gode debatter i den stil du åbenbart foretrækker.
Kom med et seriøst svar på Tanges indlæg - indtil du gør det, så kan jeg simpelthen ikke tage dig seriøst og vil blot ignorere dine indlæg.
Disky: Jeg ved ikke hvorfor du ikke vil bidrage til debatten ved at komme med svar på de spørgsmål, som du er blevet opfordet til at svare på. Det tyder på, at du ikke gider sætte dig ned og gennemtænke de scenarier, som du lægger op til.
Jeg tror faktisk, at jeg vil ignorere dine indlæg indtil du kommer med velargumenterede svar på mindst halvdelen af de stillede spørgsmål. Hvis dine svar er modsagt i videoen, så vil jeg ignorere dit svar indtil du har tilbagevist den del af videoen.
Jeg har ikke se, at du har forklaret, hvorfor forfattere af bøger ikke skal kunne patentere deres ideer, mens forfattere af software godt kan. Det er meget dyrt at skrive en bog og er det ikke rimeligt, at ideer til bøger også kan patenteres?
Mht. andre områder: Det er nærmest som om du vil have at jeg skal forsvare patenter på andre områder. Det kan jeg naturligvis ikke: Jeg har en ekspertise inden for IT - ikke inden for andre områder.
Hvilke andre områder kan du finde, hvor:
- både patentloven og ophavsretsloven gælder/skal gælde?
- slutproduktet er immaterielt?
Det er nærmest som om du ikke kan forstå, at noget immaterielt er noget radikalt anderledes end noget materielt. For nu at komme ned på dit niveau af argumentation: Hvis du mener at software kan sammenlignes med biler, kan du så kopiere biler lige så billigt som du kan kopiere software?
Mht. til penge og fri software så har du heller ikke gidet sætte dig ind i ideerne bag fri software. Fordi du ikke har gidet sætte dig ind i stoffet så kommer du naturligvis frem til nogle forkerte konklusioner. Du har f.eks. ikke fattet, at fri software ikke forbyder at tjene penge på software. Tværtimod opfordes man til at lave en forretning ud af at skrive og supportere fri software. Du må _gerne_ tage penge for fri software - du må endda sælge den samme software igen og igen eller sælge fri software, som andre har lavet. Du må _gerne_ få løn for at lave fri software. Du må _gerne_ tage penge for support til fri software. Læs:
http://www.linux-kurser.dk/foldere/fri-software-fo...
og http://www.gnu.org/gnu/manifesto.html (sidste halvdel)
Jeg tror faktisk, at jeg vil ignorere dine indlæg indtil du kommer med velargumenterede svar på mindst halvdelen af de stillede spørgsmål. Hvis dine svar er modsagt i videoen, så vil jeg ignorere dit svar indtil du har tilbagevist den del af videoen.
Jeg har ikke se, at du har forklaret, hvorfor forfattere af bøger ikke skal kunne patentere deres ideer, mens forfattere af software godt kan. Det er meget dyrt at skrive en bog og er det ikke rimeligt, at ideer til bøger også kan patenteres?
Mht. andre områder: Det er nærmest som om du vil have at jeg skal forsvare patenter på andre områder. Det kan jeg naturligvis ikke: Jeg har en ekspertise inden for IT - ikke inden for andre områder.
Hvilke andre områder kan du finde, hvor:
- både patentloven og ophavsretsloven gælder/skal gælde?
- slutproduktet er immaterielt?
Det er nærmest som om du ikke kan forstå, at noget immaterielt er noget radikalt anderledes end noget materielt. For nu at komme ned på dit niveau af argumentation: Hvis du mener at software kan sammenlignes med biler, kan du så kopiere biler lige så billigt som du kan kopiere software?
Mht. til penge og fri software så har du heller ikke gidet sætte dig ind i ideerne bag fri software. Fordi du ikke har gidet sætte dig ind i stoffet så kommer du naturligvis frem til nogle forkerte konklusioner. Du har f.eks. ikke fattet, at fri software ikke forbyder at tjene penge på software. Tværtimod opfordes man til at lave en forretning ud af at skrive og supportere fri software. Du må _gerne_ tage penge for fri software - du må endda sælge den samme software igen og igen eller sælge fri software, som andre har lavet. Du må _gerne_ få løn for at lave fri software. Du må _gerne_ tage penge for support til fri software. Læs:
http://www.linux-kurser.dk/foldere/fri-software-fo...
og http://www.gnu.org/gnu/manifesto.html (sidste halvdel)
#61 Tcat:
Omkring succesfuldt støttede virksomheder: Tjener de penge pga. deres patent? Eller fordi de har et godt produkt.
Et patent kan ikke gøres globalt. Et patent giver kun mening i et land i og med at det land anerkender det. Danmark kan i teorien godt være uden software patenter medens alle andre har dem. Der er intet der forhindrer et dansk firma i at udtage patent i USA, hvis det er det de ville, på noget som de ikke kunne patentere herhjemme.
Vidensoffentliggørelsen i patenter er lig nul. De er skrevet af patent-advokater og giver ingen mening for fagfolk. Hvilket også er tanken, fordi de ønsker at patentet skal være tilpas uldent så det kan dække så meget som muligt.
Et ophavsretsbeskyttet program bliver også offentliggjort. Selvom man ikke har kildekoden, så er der intet til hinder for at reverse-engineere det (hvilket man har lov til) og få ligeså meget viden som udfra en patent-beskrivelse.
Som andre også har bemærket så er det tydeligt hvordan software patenter misbruges med "u-båds" taktikken. Tag patent på noget. Frigiv filformater og programmer der bruger det patenterede. Vent en 5-10år og håb det bliver populært, inden man fortæller nogen at man har patent på dele af teknologien. Eksempler: GIF (Unisys), MP3 (Fraunhofer), CSS (udviklet i samarbejde med W3C!) (MS), SDRAM (Rambus)
Mvh Morten
Omkring succesfuldt støttede virksomheder: Tjener de penge pga. deres patent? Eller fordi de har et godt produkt.
Et patent kan ikke gøres globalt. Et patent giver kun mening i et land i og med at det land anerkender det. Danmark kan i teorien godt være uden software patenter medens alle andre har dem. Der er intet der forhindrer et dansk firma i at udtage patent i USA, hvis det er det de ville, på noget som de ikke kunne patentere herhjemme.
Vidensoffentliggørelsen i patenter er lig nul. De er skrevet af patent-advokater og giver ingen mening for fagfolk. Hvilket også er tanken, fordi de ønsker at patentet skal være tilpas uldent så det kan dække så meget som muligt.
Et ophavsretsbeskyttet program bliver også offentliggjort. Selvom man ikke har kildekoden, så er der intet til hinder for at reverse-engineere det (hvilket man har lov til) og få ligeså meget viden som udfra en patent-beskrivelse.
Som andre også har bemærket så er det tydeligt hvordan software patenter misbruges med "u-båds" taktikken. Tag patent på noget. Frigiv filformater og programmer der bruger det patenterede. Vent en 5-10år og håb det bliver populært, inden man fortæller nogen at man har patent på dele af teknologien. Eksempler: GIF (Unisys), MP3 (Fraunhofer), CSS (udviklet i samarbejde med W3C!) (MS), SDRAM (Rambus)
Mvh Morten
tange:
I dit inlæg #45 blander du lidt rundt i tingene.
Du snakker om at patentere ting som et helt OS, det kan man ikke da der findes på markedet allerede.
Men er der nogen der opfinder en genial pakke algoritme (ligesom gif var engang) så er det helt fair de beskytter deres opfindelse på den kraftigste måde.
Men du synes bare de skal forære det væk til alle, deriblandt deres konkurrenter ?
Hvorfor skulle man dog det ?
I dit inlæg #45 blander du lidt rundt i tingene.
Du snakker om at patentere ting som et helt OS, det kan man ikke da der findes på markedet allerede.
Men er der nogen der opfinder en genial pakke algoritme (ligesom gif var engang) så er det helt fair de beskytter deres opfindelse på den kraftigste måde.
Men du synes bare de skal forære det væk til alle, deriblandt deres konkurrenter ?
Hvorfor skulle man dog det ?
tange:
I dit inlæg #45 blander du lidt rundt i tingene.
Du snakker om at patentere ting som et helt OS, det kan man ikke da der findes på markedet allerede.
Men er der nogen der opfinder en genial pakke algoritme (ligesom gif var engang) så er det helt fair de beskytter deres opfindelse på den kraftigste måde.
Men du synes bare de skal forære det væk til alle, deriblandt deres konkurrenter ?
Hvorfor skulle man dog det ?
Det du skriver med at man ikke skal kunne patent beskytte software til en vaskemaskine synes jeg igen er forkert. Hvis en producent laver en ny måde at vaske på som er noget smart styring af varme,vaskepulver osv. Skal de igen have ret til at beskytte denne imaterielle viden, og softwaren bagved.
I dit inlæg #45 blander du lidt rundt i tingene.
Du snakker om at patentere ting som et helt OS, det kan man ikke da der findes på markedet allerede.
Men er der nogen der opfinder en genial pakke algoritme (ligesom gif var engang) så er det helt fair de beskytter deres opfindelse på den kraftigste måde.
Men du synes bare de skal forære det væk til alle, deriblandt deres konkurrenter ?
Hvorfor skulle man dog det ?
Det du skriver med at man ikke skal kunne patent beskytte software til en vaskemaskine synes jeg igen er forkert. Hvis en producent laver en ny måde at vaske på som er noget smart styring af varme,vaskepulver osv. Skal de igen have ret til at beskytte denne imaterielle viden, og softwaren bagved.
Disky:
Kan vi forstå dit indlæg #73 og foregående som at du mener at der bør være ejendomsret til ideer?
Forstået på den måde at "først til en unik ide" ejer ideen
(tidsbegrænset) og i modsætning til alene ejendomsret til ideens udtryk med moralsk-etiske overvejelser om fairness som begrundelse.
Morten
Kan vi forstå dit indlæg #73 og foregående som at du mener at der bør være ejendomsret til ideer?
Forstået på den måde at "først til en unik ide" ejer ideen
(tidsbegrænset) og i modsætning til alene ejendomsret til ideens udtryk med moralsk-etiske overvejelser om fairness som begrundelse.
Morten
#72 disky:
GIF er ikke en pakke algoritme, det er et filformat, som ikke kan patenteres.
Men det bruger LZW kompression, som er patenteret af Unisys, lavet af Terry Welch. Der er ikke noget rigtigt genialt i LZW, det er nemlig en mindre modifikation af LZ78 som var Lempel-Zivs oprindelige kompression (og _den_ var lidt et kvantespring)
GIF er ikke en pakke algoritme, det er et filformat, som ikke kan patenteres.
Men det bruger LZW kompression, som er patenteret af Unisys, lavet af Terry Welch. Der er ikke noget rigtigt genialt i LZW, det er nemlig en mindre modifikation af LZ78 som var Lempel-Zivs oprindelige kompression (og _den_ var lidt et kvantespring)
TcaT #63: "Ophavsretten forhindre efterligninger (Droit moral), det kunne tænkes der var derfor?"
Ophavsretten forhinderer ikke efterligninger. Den forhindrer direkte kopiering. F.eks. må man jo gerne lave en konkurrerende, kompatibel tekstbehandling.
(Ja jeg ignorerer Disky indtil han bidrager til debatten jvnf. #70)
Ophavsretten forhinderer ikke efterligninger. Den forhindrer direkte kopiering. F.eks. må man jo gerne lave en konkurrerende, kompatibel tekstbehandling.
(Ja jeg ignorerer Disky indtil han bidrager til debatten jvnf. #70)
Jeg kan se, at nogen mener, at softwarepatenter vil være acceptabelt, hvis blot der bliver rettet på forskellige ting.
Her vil jeg gerne bede jer formulere:
- Hvordan skal man sikre, at opfindelsen er ny?
- Hvordan skal man sikre, at opfindelsen har opfinderhøjde?
- Hvor lang tid skal patentet løbe?
- Hvor lang tid skal der gå fra ansøgning til udstedelse? (Kan det realistisk holde, hvis man skal checke at opfindelsen er ny?)
- Hvad skal teksten i patentet indeholde? (Hvis kildekode: Hvordan skal det sikres, at den er læselig?)
(Ja jeg ignorerer Disky indtil han bidrager til debatten jvnf. #70)
Her vil jeg gerne bede jer formulere:
- Hvordan skal man sikre, at opfindelsen er ny?
- Hvordan skal man sikre, at opfindelsen har opfinderhøjde?
- Hvor lang tid skal patentet løbe?
- Hvor lang tid skal der gå fra ansøgning til udstedelse? (Kan det realistisk holde, hvis man skal checke at opfindelsen er ny?)
- Hvad skal teksten i patentet indeholde? (Hvis kildekode: Hvordan skal det sikres, at den er læselig?)
(Ja jeg ignorerer Disky indtil han bidrager til debatten jvnf. #70)
=>Disky
Vi har idag en glimrende copyright lov, som iøvrigt er helt fair.
Hvad er det patenter kan som copyright ikke kan?
Imodsætning til patenter, udgør copyright ikke en trussel mod hverken forbruger eller (OSS) udviklere.
Hvordan klare i jer idag?
Syntes dine meninger er fine nok, men ville hellere høre argumentation..
Vi har idag en glimrende copyright lov, som iøvrigt er helt fair.
Hvad er det patenter kan som copyright ikke kan?
Imodsætning til patenter, udgør copyright ikke en trussel mod hverken forbruger eller (OSS) udviklere.
Hvordan klare i jer idag?
Syntes dine meninger er fine nok, men ville hellere høre argumentation..
mool:
Sorry tanketorsk du har helt ret at det er komprimeringen der er beskyttet.
skidrow:
Jeg vender det lige lidt på hovedet :)
Hvis copyright er godt nok hvorfor har vi så overhovedet patenter på noget som helst.
Tange:
Ja og der ventes stadigvæk på svar tidligere end #70.
Sorry tanketorsk du har helt ret at det er komprimeringen der er beskyttet.
skidrow:
Jeg vender det lige lidt på hovedet :)
Hvis copyright er godt nok hvorfor har vi så overhovedet patenter på noget som helst.
Tange:
Ja og der ventes stadigvæk på svar tidligere end #70.
<STRONG>mool</STRONG>
"Omkring succesfuldt støttede virksomheder: Tjener de penge pga. deres patent? Eller fordi de har et godt produkt."
Som skrevet er ikke alle endt med patent, men i mange sager oprettes et patent. Dette skyldes at der hjælpes i startfasen, og derefter sælges rettigheden til en evt. ekstern finansering. D.v.s. der støttes i staten, hvorefter støtten overtages, enten ved firmaets egenfinansering eller andre investorer.
"Et patent kan ikke gøres globalt. Et patent giver kun mening i et land i og med at det land anerkender det. Danmark kan i teorien godt være uden software patenter medens alle andre har dem. Der er intet der forhindrer et dansk firma i at udtage patent i USA, hvis det er det de ville, på noget som de ikke kunne patentere herhjemme."
Fint nok, men du vil stadig ikke kunne distribuere dit software i et andet land, hvis det minder om noget der allerede er patent på.
D.v.s. du tænker kun på rettighederne her i lille Danmark, og ikke på et stort globalt marked?
Den eneste fordel vil være, at det gøres lovligt at fremstille/sælge næsten identiske produkter i Danmark, men du vil jo ikke kunne sælge dem i udlandet.
<STRONG>tange</STRONG>
"Ophavsretten forhinderer ikke efterligninger. Den forhindrer direkte kopiering. F.eks. må man jo gerne lave en konkurrerende, kompatibel tekstbehandling."
"efterligninger" var nok for svagt formuleret, det skulle være respektløse efterligninger (næsten identisk efterligning).
"Hvordan skal man sikre, at opfindelsen er ny?"
Den må ikke før være bragt på markedet, omtalt offentligt eller ved foredrag. Den må ikke være vist på udstillinger eller brochurer. Desuden skal den adskille sig fra allerede kendt teknik, samt have en kvalitet der ligger over det generelle på området.
Yderligere må den ikke være en indlysende løsning for andre fagmænd.
"Hvordan skal man sikre, at opfindelsen har opfinderhøjde?"Det må ikke være en indlysende løsning og skal adskille sig fra allerede kendt teknologi.
"Hvor lang tid skal patentet løbe?"Den er så sværere at svare på, men med den udvikling der findes på software området burde det maks være mellem 3-5 år.
"Hvor lang tid skal der gå fra ansøgning til udstedelse?"
Hvad mener du her? Mener du hvor lang tid der skal gå fra produktet er på markedet, til der senest kan tages patent? Da det jo allerede fra indleveringsdatoen til patentdirektoratet har prioritet.
I dette tilfælde vil jeg mene, at der bør kun kunne tages patent i op til 1 år efter produktet er sendt på markedet.
(også selvom produktet ikke længere er nyt 1 år efter udgivelse, men var en nyskabelse da det blev udgivet.)
<STRONG>sKIDROw</STRONG>
Copyright fortæller blot, at produktet kan være beskyttet af ophavsretsloven, ikke nødvendigvis at det er det. Du kan ikke beskytte dit produkt, blot ved at skrive copyright på det, det skal stadig falde ind under lovens rammer.Og da det viser at produktet er beskyttet af ophavsretsloven, kan du stadig ikke som udvikler kopiere en andens produkt og bruge dette.
"Omkring succesfuldt støttede virksomheder: Tjener de penge pga. deres patent? Eller fordi de har et godt produkt."
Som skrevet er ikke alle endt med patent, men i mange sager oprettes et patent. Dette skyldes at der hjælpes i startfasen, og derefter sælges rettigheden til en evt. ekstern finansering. D.v.s. der støttes i staten, hvorefter støtten overtages, enten ved firmaets egenfinansering eller andre investorer.
"Et patent kan ikke gøres globalt. Et patent giver kun mening i et land i og med at det land anerkender det. Danmark kan i teorien godt være uden software patenter medens alle andre har dem. Der er intet der forhindrer et dansk firma i at udtage patent i USA, hvis det er det de ville, på noget som de ikke kunne patentere herhjemme."
Fint nok, men du vil stadig ikke kunne distribuere dit software i et andet land, hvis det minder om noget der allerede er patent på.
D.v.s. du tænker kun på rettighederne her i lille Danmark, og ikke på et stort globalt marked?
Den eneste fordel vil være, at det gøres lovligt at fremstille/sælge næsten identiske produkter i Danmark, men du vil jo ikke kunne sælge dem i udlandet.
<STRONG>tange</STRONG>
"Ophavsretten forhinderer ikke efterligninger. Den forhindrer direkte kopiering. F.eks. må man jo gerne lave en konkurrerende, kompatibel tekstbehandling."
"efterligninger" var nok for svagt formuleret, det skulle være respektløse efterligninger (næsten identisk efterligning).
"Hvordan skal man sikre, at opfindelsen er ny?"
Den må ikke før være bragt på markedet, omtalt offentligt eller ved foredrag. Den må ikke være vist på udstillinger eller brochurer. Desuden skal den adskille sig fra allerede kendt teknik, samt have en kvalitet der ligger over det generelle på området.
Yderligere må den ikke være en indlysende løsning for andre fagmænd.
"Hvordan skal man sikre, at opfindelsen har opfinderhøjde?"Det må ikke være en indlysende løsning og skal adskille sig fra allerede kendt teknologi.
"Hvor lang tid skal patentet løbe?"Den er så sværere at svare på, men med den udvikling der findes på software området burde det maks være mellem 3-5 år.
"Hvor lang tid skal der gå fra ansøgning til udstedelse?"
Hvad mener du her? Mener du hvor lang tid der skal gå fra produktet er på markedet, til der senest kan tages patent? Da det jo allerede fra indleveringsdatoen til patentdirektoratet har prioritet.
I dette tilfælde vil jeg mene, at der bør kun kunne tages patent i op til 1 år efter produktet er sendt på markedet.
(også selvom produktet ikke længere er nyt 1 år efter udgivelse, men var en nyskabelse da det blev udgivet.)
<STRONG>sKIDROw</STRONG>
Copyright fortæller blot, at produktet kan være beskyttet af ophavsretsloven, ikke nødvendigvis at det er det. Du kan ikke beskytte dit produkt, blot ved at skrive copyright på det, det skal stadig falde ind under lovens rammer.Og da det viser at produktet er beskyttet af ophavsretsloven, kan du stadig ikke som udvikler kopiere en andens produkt og bruge dette.
Tcat:
Jeg takker og bukker, nu slipper jeg for at svare ham.
Dine svar er ganske udemærkede.
Den med at et produkt gerne må være på markedet når der tegnes patent, er jeg ikke sikker på er en god ide.
Sp kan din konkurrent jo bare tegne patent på din udvikling.
Jeg takker og bukker, nu slipper jeg for at svare ham.
Dine svar er ganske udemærkede.
Den med at et produkt gerne må være på markedet når der tegnes patent, er jeg ikke sikker på er en god ide.
Sp kan din konkurrent jo bare tegne patent på din udvikling.
<STRONG>Disky</STRONG>
"Den med at et produkt gerne må være på markedet når der tegnes patent, er jeg ikke sikker på er en god ide."
Det er rigtigt, jeg må være træt, for det jeg skriver er jo modstridende med hinanden. :-)
(Det vil jo være offentligt kendt, og ikke være berettiget til patenttagelse.)
Det jeg mente var, at efter 1 år skulle det ikke være muligt, at ændre i rettighederne ved at tage 'royalties' som Thomson Multimedia, fordi produktet bliver en succes.
For at sikre det helt, kunne det uføres sådan, at når patentet var taget, skulle der samtidigt ligge klare regler for hvordan patentet måtte udnyttes af andre.
Og derefter skulle det ikke være muligt at ændre disse.
"Den med at et produkt gerne må være på markedet når der tegnes patent, er jeg ikke sikker på er en god ide."
Det er rigtigt, jeg må være træt, for det jeg skriver er jo modstridende med hinanden. :-)
(Det vil jo være offentligt kendt, og ikke være berettiget til patenttagelse.)
Det jeg mente var, at efter 1 år skulle det ikke være muligt, at ændre i rettighederne ved at tage 'royalties' som Thomson Multimedia, fordi produktet bliver en succes.
For at sikre det helt, kunne det uføres sådan, at når patentet var taget, skulle der samtidigt ligge klare regler for hvordan patentet måtte udnyttes af andre.
Og derefter skulle det ikke være muligt at ændre disse.
TcaT
"Den må ikke før være bragt på markedet, omtalt offentligt eller ved foredrag. Den må ikke være vist på udstillinger eller brochurer. Desuden skal den adskille sig fra allerede kendt teknik, samt have en kvalitet der ligger over det generelle på området. Yderligere må den ikke være en indlysende løsning for andre fagmænd."
Det er definitionen på nyhedsværdien men hvordan gøres i praksis?
Prøv at forestille dig at du sad som patentmedarbejder og skulle afgøre om en ting var ny eller ej. Se fx. følgende abstract:
> A process for delivering at least one service to a user at least in part
> using a home terminal (54), the user having an account at a
> financial institution (64), the financial institution (64) being coupled
> to other financial institutions (64) through a financial network (66),
> the process characterized by the following steps:
>
> (a) electronically receiving a service request from the home terminal
> (54);
> (b) at least in part in response to the received service request,
> generating an electronic request message to credit or debit the
> user's account at the financial institution (64), the generated
> message including at least some information that has the effect of
> guaranteeing the credit or debit;
> (c) electronically routing said request message through the financial
> network (66),
> (d) effecting, with the financial network (66), a guaranteed electronic
> credit or debit transaction of funds to/from the user's account at the
> financial institution (64) substantially in real time based on the
> routed request message; and
> (e) delivering the requested service to the user.
Forestil dig at året er 1989 - er ovenstående indlysende eller ej - hvor ville du kigge efter informationer om der var nogen, der havde lavet det samme? Chinese journal of sw developments? Køge dagblad? +4TB internet? Ok - du har ikke tid? Så gir' du patentet og lader det være op til retten og industrien at finde ud af om den holder eller ikke holder. Og så har vi udvandingen af patentsystemet. Ovenstående er iøvrigt gyldigt i DK. Banebrydende forskning og innovation siger jeg bare.
"...Mener du hvor lang tid der skal gå fra produktet er på markedet, til der senest kan tages patent? Da det jo allerede fra indleveringsdatoen til patentdirektoratet har prioritet. I dette tilfælde vil jeg mene, at der bør kun kunne tages patent i op til 1 år efter produktet er sendt på markedet. (også selvom produktet ikke længere er nyt 1 år efter udgivelse, men var en nyskabelse da det blev udgivet.)"
Normalt hemmeligholdes patentet i et år indtil informationen bliver frigivet - hvilket er PTO's arbejdstid. Hvis man forkorter denne periode bliver patentet dyrere pga. større pres på PTO's sagsbehandling. Hvis den forlænges bliver der kortere tid at udnytte patentet i.
Om det var det tange sigtede til må han selv svare på.
Det der virkelig irriterer mig ved patenter i det hele taget er at jeg kan spilde år på at udvikle en ide og så kommer der en eller anden og kan sige at det jeg gør har han fundet på lang tid før mig. Det er så op til mig at spilde tid og penge på at modbevise ham. Og hvis har har fundet på det før mig, har jeg vel også brug ressourcer på at udvikle samme ide. Det irriterer mig endnu mere at der kan være ti eller hundrede firmaer der arbejder på samme ide - kun en vinder patentet og resten mister deres investering.
Morten
"Den må ikke før være bragt på markedet, omtalt offentligt eller ved foredrag. Den må ikke være vist på udstillinger eller brochurer. Desuden skal den adskille sig fra allerede kendt teknik, samt have en kvalitet der ligger over det generelle på området. Yderligere må den ikke være en indlysende løsning for andre fagmænd."
Det er definitionen på nyhedsværdien men hvordan gøres i praksis?
Prøv at forestille dig at du sad som patentmedarbejder og skulle afgøre om en ting var ny eller ej. Se fx. følgende abstract:
> A process for delivering at least one service to a user at least in part
> using a home terminal (54), the user having an account at a
> financial institution (64), the financial institution (64) being coupled
> to other financial institutions (64) through a financial network (66),
> the process characterized by the following steps:
>
> (a) electronically receiving a service request from the home terminal
> (54);
> (b) at least in part in response to the received service request,
> generating an electronic request message to credit or debit the
> user's account at the financial institution (64), the generated
> message including at least some information that has the effect of
> guaranteeing the credit or debit;
> (c) electronically routing said request message through the financial
> network (66),
> (d) effecting, with the financial network (66), a guaranteed electronic
> credit or debit transaction of funds to/from the user's account at the
> financial institution (64) substantially in real time based on the
> routed request message; and
> (e) delivering the requested service to the user.
Forestil dig at året er 1989 - er ovenstående indlysende eller ej - hvor ville du kigge efter informationer om der var nogen, der havde lavet det samme? Chinese journal of sw developments? Køge dagblad? +4TB internet? Ok - du har ikke tid? Så gir' du patentet og lader det være op til retten og industrien at finde ud af om den holder eller ikke holder. Og så har vi udvandingen af patentsystemet. Ovenstående er iøvrigt gyldigt i DK. Banebrydende forskning og innovation siger jeg bare.
"...Mener du hvor lang tid der skal gå fra produktet er på markedet, til der senest kan tages patent? Da det jo allerede fra indleveringsdatoen til patentdirektoratet har prioritet. I dette tilfælde vil jeg mene, at der bør kun kunne tages patent i op til 1 år efter produktet er sendt på markedet. (også selvom produktet ikke længere er nyt 1 år efter udgivelse, men var en nyskabelse da det blev udgivet.)"
Normalt hemmeligholdes patentet i et år indtil informationen bliver frigivet - hvilket er PTO's arbejdstid. Hvis man forkorter denne periode bliver patentet dyrere pga. større pres på PTO's sagsbehandling. Hvis den forlænges bliver der kortere tid at udnytte patentet i.
Om det var det tange sigtede til må han selv svare på.
Det der virkelig irriterer mig ved patenter i det hele taget er at jeg kan spilde år på at udvikle en ide og så kommer der en eller anden og kan sige at det jeg gør har han fundet på lang tid før mig. Det er så op til mig at spilde tid og penge på at modbevise ham. Og hvis har har fundet på det før mig, har jeg vel også brug ressourcer på at udvikle samme ide. Det irriterer mig endnu mere at der kan være ti eller hundrede firmaer der arbejder på samme ide - kun en vinder patentet og resten mister deres investering.
Morten
TcaT -
'"Hvordan skal man sikre, at opfindelsen er ny?"
Den må ikke før være bragt på markedet, omtalt offentligt eller ved foredrag. Den må ikke være vist på udstillinger eller brochurer. Desuden skal den adskille sig fra allerede kendt teknik, samt have en kvalitet der ligger over det generelle på området.
Yderligere må den ikke være en indlysende løsning for andre fagmænd.'
Hvilket marked? Omtalt offentligt eller ved foredrag, være vist på udstillinger eller brouchurer... Der er da mange open source-produkter, der er kendte blandt dem der laver dem, men ikke har være på udstillinger eller til foredrag... Allerede kendt teknik... Den er specielt svær, da man skal finde alt den nuværende kendte teknik på det område... Den må ikke være en indlysende løsning for andre fagmænd?! Øh hva? Hvad definerer du som en indlysende løsning? Er det en indlysende løsning, når en gruppe nørder kan sætte sig ned og finde på det, uden at så meget som at se på det der skal patenteres (gzip)? Det er efter min mening en smule løst, det du kommer med der!
"Hvor lang tid skal der gå fra ansøgning til udstedelse?"
Jeg tror nu at han mener:" "Hvor lang tid skal der gå fra ansøgning til udstedelse?"... Hvor lang tid skal der gå, fra man beder om at få patentet, til man får det? En dag / en uge / en måned ? Der er jo meget de stakkels mennesker på patent-kontoret skal undersøge, før de kan udstede patentet!
// annoia
Du må undskylde hvis jeg har misforstået dig Tange... Det tror jeg nu ikke...
'"Hvordan skal man sikre, at opfindelsen er ny?"
Den må ikke før være bragt på markedet, omtalt offentligt eller ved foredrag. Den må ikke være vist på udstillinger eller brochurer. Desuden skal den adskille sig fra allerede kendt teknik, samt have en kvalitet der ligger over det generelle på området.
Yderligere må den ikke være en indlysende løsning for andre fagmænd.'
Hvilket marked? Omtalt offentligt eller ved foredrag, være vist på udstillinger eller brouchurer... Der er da mange open source-produkter, der er kendte blandt dem der laver dem, men ikke har være på udstillinger eller til foredrag... Allerede kendt teknik... Den er specielt svær, da man skal finde alt den nuværende kendte teknik på det område... Den må ikke være en indlysende løsning for andre fagmænd?! Øh hva? Hvad definerer du som en indlysende løsning? Er det en indlysende løsning, når en gruppe nørder kan sætte sig ned og finde på det, uden at så meget som at se på det der skal patenteres (gzip)? Det er efter min mening en smule løst, det du kommer med der!
"Hvor lang tid skal der gå fra ansøgning til udstedelse?"
Jeg tror nu at han mener:" "Hvor lang tid skal der gå fra ansøgning til udstedelse?"... Hvor lang tid skal der gå, fra man beder om at få patentet, til man får det? En dag / en uge / en måned ? Der er jo meget de stakkels mennesker på patent-kontoret skal undersøge, før de kan udstede patentet!
// annoia
Du må undskylde hvis jeg har misforstået dig Tange... Det tror jeg nu ikke...
Rettelse
Non disclosure period er den tid patentet kan være offentligt i inden der søges patent. I amerikansk patentlov et år. Patentet skal dog være beskrevet hos PTO.
Morten
Non disclosure period er den tid patentet kan være offentligt i inden der søges patent. I amerikansk patentlov et år. Patentet skal dog være beskrevet hos PTO.
Morten
Gir dig ret, den er svær.Men man kan ikke tage patent på en ide, uden at kunne præsentere eller forklarer en praktisk gennemførsel af ideen.Efter min mening opfylder dit eksempel ikke dette, så jeg håber da ikke det er fra et allerede eksistrende patent du har det fra. :-)
Med hensyn til søgning på allerede eksistende patenter, findes der jo store database med disse oplysninger bl.a. The Delphion Intellectual Property Network www.delphion.com , Det Ameriakanske Patentdirektorat www.uspto.gov eller European Patent Office www.european-patent-office.org (dansk www.espacenet.dk ). Man kunne jo også hyre et patentbureau til dette.
"I dette tilfælde vil jeg mene, at der bør kun kunne tages patent i op til 1 år efter produktet er sendt på markedet. (også selvom produktet ikke længere er nyt 1 år efter udgivelse, men var en nyskabelse da det blev udgivet.)" Dette må jeg jo så tilstå, var en fejlformulering fra min side, og er rettet i et overstående indlæg.Som slut vil jeg sige, at jeg godt kan se en del problematik i forhold til softwarepatenter, men jeg tror bare ikke personligt at et fuldstændigt stop er løsningen.
<STRONG>annoia</STRONG>
"Der er da mange open source-produkter, der er kendte blandt dem der laver dem, men ikke har være på udstillinger eller til foredrag"
Ja? Jeg skrev ikke produktet kun skulle udarbejdes af en person. Men du kan ikke tage patent på noget der er offentligt fremvist.
"Allerede kendt teknik... Den er specielt svær, da man skal finde alt den nuværende kendte teknik på det område"
Ja, det skal da undersøges om det findes i forvejen. Dertil findes flere store sider fx. The Delphion Intellectual Property Network - www.delphion.com , der indeholder alle US-patenter frem 1971 og fremefter. Desuden kan betale et patentbureau for søgningen.
Du vil vel ikke have muligheden for bare, at oprette patentet uden forundersøgelse?
"Den må ikke være en indlysende løsning for andre fagmænd"
Her menes 'opfindelseshøjde', d.v.s. produktet skal have en kvalitet der ligger ud over det trivielle på området. Det er en vurderingssag om løsningen er indlysningen for en "gennemsnitsfagmand".
Her mener jeg så også selv, der kunne opstå et problem, da det er en vurderingssag.
"Det er efter min mening en smule løst, det du kommer med der!"
Hmm, det er nogenlunde på samme måde man definere nyhedshøjden og opfindelseshøjen idag, så mig skal du ikke klage til. ;-)
Med hensyn til søgning på allerede eksistende patenter, findes der jo store database med disse oplysninger bl.a. The Delphion Intellectual Property Network www.delphion.com , Det Ameriakanske Patentdirektorat www.uspto.gov eller European Patent Office www.european-patent-office.org (dansk www.espacenet.dk ). Man kunne jo også hyre et patentbureau til dette.
"I dette tilfælde vil jeg mene, at der bør kun kunne tages patent i op til 1 år efter produktet er sendt på markedet. (også selvom produktet ikke længere er nyt 1 år efter udgivelse, men var en nyskabelse da det blev udgivet.)" Dette må jeg jo så tilstå, var en fejlformulering fra min side, og er rettet i et overstående indlæg.Som slut vil jeg sige, at jeg godt kan se en del problematik i forhold til softwarepatenter, men jeg tror bare ikke personligt at et fuldstændigt stop er løsningen.
<STRONG>annoia</STRONG>
"Der er da mange open source-produkter, der er kendte blandt dem der laver dem, men ikke har være på udstillinger eller til foredrag"
Ja? Jeg skrev ikke produktet kun skulle udarbejdes af en person. Men du kan ikke tage patent på noget der er offentligt fremvist.
"Allerede kendt teknik... Den er specielt svær, da man skal finde alt den nuværende kendte teknik på det område"
Ja, det skal da undersøges om det findes i forvejen. Dertil findes flere store sider fx. The Delphion Intellectual Property Network - www.delphion.com , der indeholder alle US-patenter frem 1971 og fremefter. Desuden kan betale et patentbureau for søgningen.
Du vil vel ikke have muligheden for bare, at oprette patentet uden forundersøgelse?
"Den må ikke være en indlysende løsning for andre fagmænd"
Her menes 'opfindelseshøjde', d.v.s. produktet skal have en kvalitet der ligger ud over det trivielle på området. Det er en vurderingssag om løsningen er indlysningen for en "gennemsnitsfagmand".
Her mener jeg så også selv, der kunne opstå et problem, da det er en vurderingssag.
"Det er efter min mening en smule løst, det du kommer med der!"
Hmm, det er nogenlunde på samme måde man definere nyhedshøjden og opfindelseshøjen idag, så mig skal du ikke klage til. ;-)
TcaT #83
> "Hvordan skal man sikre, at opfindelsen er ny?"
>
> Den må ikke før være bragt på markedet, omtalt
> offentligt [...]
TcaT definerer her, hvad han forstår ved ny, hvilket stort set er enslydende med min opfattelse af ny. Jeg går ud fra, at TcaT mener at Internettet er offentligt.
Men det var ikke det mit spørgsmål gik på. Jeg skal prøve at gøre det klarere:
Hvordan vil du i praksis afgøre, hvorvidt den har været omtalt offentligt? Vil du læse hele Internettet igennem (også den del der står på Taiwanesisk?)?
For at give dig et eksempel at gnave på, så kunne man tænke sig, at du skulle afgøre, om denne algoritme er ny:
Algoritme 1:
s''$/=2048;while(){G=29;R=142;if((@a=unqT="C*",_)[20]&48){D=89;_=unqb24,qT,@
b=map{ord qB8,unqb8,qT,_^$a[--D]}@INC;s/...$/1$&/;Q=unqV,qb25,_;H=73;O=$b[4]8^(P=(E=255)&(Q>>12^Q>>4^Q/8^Q))8^(E&(F=(S=O>>14&7^O)
^S*8^S>8^y14,y=a^a*8^a8^y>4]*2^k*257/8,s[j]=k^(k&k*2&34)
*6^c+y;}}
Hvis algoritme 1 gør det samme som algoritme 2, så kan algoritme 1 ikke få patent. Men hvordan afgør du, hvorvidt disse gør det samme?
Jeg kan røbe så meget, at man kan bevise, at man ikke kan lave et computerprogram, der ser, om to algoritmer gør det samme. Du kan med andre ord _ikke_ sætte en computer til at sammenligne de to programmer.
> "Hvordan skal man sikre, at opfindelsen har
> opfinderhøjde?"
>
> Det må ikke være en indlysende løsning og skal
> adskille sig fra allerede kendt teknologi.
Også her har jeg ikke formuleret spørgsmålet godt nok. Du svarer på, hvad din definition af opfinderhøjde er.
Mit spørgsmål går på: Hvordan vil du i praksis sikre dig, at ideen ikke er en indlysende løsning?
Et eksempel: Hvis man aldrig har hørt om cookies, så er 1-click patentet (som benytter cookies) ikke en indlysende løsning. Har man derimod hørt om cookies, så er det indlysende.
Et andet eksempel: RSA-kryptering er ikke indlysende for mig (ikke engang idag), men matematikere mente allerede ved patentets ansøgning, at RSA var indlysende.
Min påstand er derfor, at hvorvidt en ide er indlysende kommer meget an på, hvem man spørger.
> "Hvor lang tid skal patentet løbe?"
> [...] 3-5 år.
>
> "Hvor lang tid skal der gå fra ansøgning til
> udstedelse?"
Dette spørgsmål fik jeg heller ikke formuleret godt nok (I hvert fald blev det misforstået).
Når et patent bliver indleveret, så bliver det stemplet med en indleveringsdato. Fra denne indleveringsdato til patentet bliver meddelt går der noget tid. I denne tid foretager PVS en undersøgelse af, om ideen er ny og har opfinderhøjde. Den løbetid, et patent har, regnes fra indleveringsdatoen. Hvis patentet har en løbetid på 3 år, og behandlingen tager 3 år, så udløber patentet samtidigt med at det bliver meddelt. Derfor vil det være rimeligt at forlange, at behandlingstiden er mindre end løbetiden.
Hvor lang tid må behandlingstiden være?
> "Hvordan skal man sikre, at opfindelsen er ny?"
>
> Den må ikke før være bragt på markedet, omtalt
> offentligt [...]
TcaT definerer her, hvad han forstår ved ny, hvilket stort set er enslydende med min opfattelse af ny. Jeg går ud fra, at TcaT mener at Internettet er offentligt.
Men det var ikke det mit spørgsmål gik på. Jeg skal prøve at gøre det klarere:
Hvordan vil du i praksis afgøre, hvorvidt den har været omtalt offentligt? Vil du læse hele Internettet igennem (også den del der står på Taiwanesisk?)?
For at give dig et eksempel at gnave på, så kunne man tænke sig, at du skulle afgøre, om denne algoritme er ny:
Algoritme 1:
s''$/=2048;while(){G=29;R=142;if((@a=unqT="C*",_)[20]&48){D=89;_=unqb24,qT,@
b=map{ord qB8,unqb8,qT,_^$a[--D]}@INC;s/...$/1$&/;Q=unqV,qb25,_;H=73;O=$b[4]8^(P=(E=255)&(Q>>12^Q>>4^Q/8^Q))8^(E&(F=(S=O>>14&7^O)
^S*8^S>8^y14,y=a^a*8^a8^y>4]*2^k*257/8,s[j]=k^(k&k*2&34)
*6^c+y;}}
Hvis algoritme 1 gør det samme som algoritme 2, så kan algoritme 1 ikke få patent. Men hvordan afgør du, hvorvidt disse gør det samme?
Jeg kan røbe så meget, at man kan bevise, at man ikke kan lave et computerprogram, der ser, om to algoritmer gør det samme. Du kan med andre ord _ikke_ sætte en computer til at sammenligne de to programmer.
> "Hvordan skal man sikre, at opfindelsen har
> opfinderhøjde?"
>
> Det må ikke være en indlysende løsning og skal
> adskille sig fra allerede kendt teknologi.
Også her har jeg ikke formuleret spørgsmålet godt nok. Du svarer på, hvad din definition af opfinderhøjde er.
Mit spørgsmål går på: Hvordan vil du i praksis sikre dig, at ideen ikke er en indlysende løsning?
Et eksempel: Hvis man aldrig har hørt om cookies, så er 1-click patentet (som benytter cookies) ikke en indlysende løsning. Har man derimod hørt om cookies, så er det indlysende.
Et andet eksempel: RSA-kryptering er ikke indlysende for mig (ikke engang idag), men matematikere mente allerede ved patentets ansøgning, at RSA var indlysende.
Min påstand er derfor, at hvorvidt en ide er indlysende kommer meget an på, hvem man spørger.
> "Hvor lang tid skal patentet løbe?"
> [...] 3-5 år.
>
> "Hvor lang tid skal der gå fra ansøgning til
> udstedelse?"
Dette spørgsmål fik jeg heller ikke formuleret godt nok (I hvert fald blev det misforstået).
Når et patent bliver indleveret, så bliver det stemplet med en indleveringsdato. Fra denne indleveringsdato til patentet bliver meddelt går der noget tid. I denne tid foretager PVS en undersøgelse af, om ideen er ny og har opfinderhøjde. Den løbetid, et patent har, regnes fra indleveringsdatoen. Hvis patentet har en løbetid på 3 år, og behandlingen tager 3 år, så udløber patentet samtidigt med at det bliver meddelt. Derfor vil det være rimeligt at forlange, at behandlingstiden er mindre end løbetiden.
Hvor lang tid må behandlingstiden være?
TcaT #83:
> "Ophavsretten forhinderer ikke efterligninger. Den
> forhindrer direkte kopiering. F.eks. må man jo gerne lave
> en konkurrerende, kompatibel tekstbehandling."
>
> "efterligninger" var nok for svagt formuleret, det skulle
> være respektløse efterligninger (næsten identisk
> efterligning).
OK. Så du mener altså (jvnf #63) at Ophavsretsloven er stærk nok til at folk ikke kan lave en klon af MS-Windows.
Det ved jeg ikke, om jeg er helt enig med dig i.
Men vi er i hvert fald enige om konklusionen: At softwarepatenter er unødvendige for at holde folk fra at lave en klon af MS-Windows, men at ophavsretsbeskyttelsen (og retten til at hemmeligholde kildekoden) er nok i sig selv.
> "Ophavsretten forhinderer ikke efterligninger. Den
> forhindrer direkte kopiering. F.eks. må man jo gerne lave
> en konkurrerende, kompatibel tekstbehandling."
>
> "efterligninger" var nok for svagt formuleret, det skulle
> være respektløse efterligninger (næsten identisk
> efterligning).
OK. Så du mener altså (jvnf #63) at Ophavsretsloven er stærk nok til at folk ikke kan lave en klon af MS-Windows.
Det ved jeg ikke, om jeg er helt enig med dig i.
Men vi er i hvert fald enige om konklusionen: At softwarepatenter er unødvendige for at holde folk fra at lave en klon af MS-Windows, men at ophavsretsbeskyttelsen (og retten til at hemmeligholde kildekoden) er nok i sig selv.
Tange du vil tydeligtvis misforstå og forvrænge alt.
De algoritmer du har postet, skal specificeres i menneske tekst, altså der skal være en beskrivelse af deres funktionalitet, og det er så danne funtkionalitet man for patent på, ikke et par liniers afskyelig kode.
Det med indleveringstid til offentliggørelse, er selvfølgelig en af det ting der skal tages op til overvejelse, ligesom løbetiden osv.
Men dine skræmmeeksempler er stadigvæk ikke en grund til at forbyde patenter, de viser højest at reglerne skal gennemgåes.
Der ventes stadigvæk på svar fra starten af denne tråd.
De algoritmer du har postet, skal specificeres i menneske tekst, altså der skal være en beskrivelse af deres funktionalitet, og det er så danne funtkionalitet man for patent på, ikke et par liniers afskyelig kode.
Det med indleveringstid til offentliggørelse, er selvfølgelig en af det ting der skal tages op til overvejelse, ligesom løbetiden osv.
Men dine skræmmeeksempler er stadigvæk ikke en grund til at forbyde patenter, de viser højest at reglerne skal gennemgåes.
Der ventes stadigvæk på svar fra starten af denne tråd.
Disky:
"Tange du vil tydeligtvis misforstå og forvrænge alt.
De algoritmer du har postet, skal specificeres i menneske tekst, altså der skal være en beskrivelse af deres funktionalitet, og det er så danne funtkionalitet man for patent på, ikke et par liniers afskyelig kode. "
Jeg tror du misforstod ham...
For at afgøre om et patent er nyt skal PTO checke mod eksisterende kode, hvilket Tange giver eksempler på.
Jeg venter iøvrigt stadig på svar om du generelt mener at det er en god ide at give ejendomsret til immatriel viden udfra en moralsk etisk overvejelse.
"Det med indleveringstid til offentliggørelse, er selvfølgelig en af det ting der skal tages op til overvejelse, ligesom løbetiden osv. Men dine skræmmeeksempler er stadigvæk ikke en grund til at forbyde patenter, de viser højest at reglerne skal gennemgåes."
Hvilket vi er igang med nu indefor nyhedsværdi. Kom og vær med.
"Der ventes stadigvæk på svar fra starten af denne tråd."
Jeg er ikke helt med på hvilke spørgsmål du vil have svar på og som ikke er besvaret endnu. Kunne du reiterere?
Morten
"Tange du vil tydeligtvis misforstå og forvrænge alt.
De algoritmer du har postet, skal specificeres i menneske tekst, altså der skal være en beskrivelse af deres funktionalitet, og det er så danne funtkionalitet man for patent på, ikke et par liniers afskyelig kode. "
Jeg tror du misforstod ham...
For at afgøre om et patent er nyt skal PTO checke mod eksisterende kode, hvilket Tange giver eksempler på.
Jeg venter iøvrigt stadig på svar om du generelt mener at det er en god ide at give ejendomsret til immatriel viden udfra en moralsk etisk overvejelse.
"Det med indleveringstid til offentliggørelse, er selvfølgelig en af det ting der skal tages op til overvejelse, ligesom løbetiden osv. Men dine skræmmeeksempler er stadigvæk ikke en grund til at forbyde patenter, de viser højest at reglerne skal gennemgåes."
Hvilket vi er igang med nu indefor nyhedsværdi. Kom og vær med.
"Der ventes stadigvæk på svar fra starten af denne tråd."
Jeg er ikke helt med på hvilke spørgsmål du vil have svar på og som ikke er besvaret endnu. Kunne du reiterere?
Morten
msn:
Han giver ikke eksempler på kode, han giver eksempler på fuldstændigt ulæseligt klyt skrammel.
Du skal også dokumentere funktionaliteten og ud fra det kan det verificeres om det findes allerede.
Jeg kan ikke huske nummeret på spørgsmålene jeg mangler svar på med det er oppe i 40'erne.
Ja jeg mener det er etiks korrekt at kunne beskytte en ting som software også selvom man ikke kan have software i hånden.
Software er en spøjs ting som hverken er materiel, eller imateriel.
Han giver ikke eksempler på kode, han giver eksempler på fuldstændigt ulæseligt klyt skrammel.
Du skal også dokumentere funktionaliteten og ud fra det kan det verificeres om det findes allerede.
Jeg kan ikke huske nummeret på spørgsmålene jeg mangler svar på med det er oppe i 40'erne.
Ja jeg mener det er etiks korrekt at kunne beskytte en ting som software også selvom man ikke kan have software i hånden.
Software er en spøjs ting som hverken er materiel, eller imateriel.
msn: Han giver ikke eksempler på kode, han giver eksempler på fuldstændigt ulæseligt klyt skrammel.
Se:
http://www-sop.inria.fr/sinus/Softs/Vigie/HHDB/hhd...
Der er et par hundrede tabsfrie kompressionsalgoritmer og det tager lang lang tid at se om den ene er forskellig fra den anden, selv om man er fagmand. Se fx historien om gzip.
"Du skal også dokumentere funktionaliteten og ud fra det kan det verificeres om det findes allerede."
Nej jeg skal ej. Den der patenterer skal dokumentere funktionaliteten.
Som koder _skal_ jeg ikke dokumentere nogetsomhelst. Til gengæld skal PTO bruge din definition af funktionaliteten til at sammenholde med min kode.
"Ja jeg mener det er etiks korrekt at kunne beskytte en ting som software også selvom man ikke kan have software i hånden. "
Så er vi enige på det punkt.
Så kommer det andet: Hvad med ideerne i software? Det er jo det der bliver beskyttet med patenter.
Jeg får sådan en skummel tanke om at du forveksler ophavsret og eneret. Ophavsretten er vi enige om. Det er eneretten, der gør at du kan sige hvad jeg må og ikke må, der er problemet.
Software er en spøjs ting som hverken er materiel, eller imateriel.
Jeg mener nu at sw er immatriel, men jeg kan godt følge dig i at det er i en kasse for sig selv. Spørgsmålet er så bare hvad vi skal gøre med den kasse.
"Jeg kan ikke huske nummeret på spørgsmålene jeg mangler svar på med det er oppe i 40'erne. "
Jeg antager det er hvordan man skal motivere virsomheder til at forske og innovere. Spørgsmålet er hvor stor en del af industriel forskning bliver fremmet af patenter og hvor stor en del bliver hæmmet. Som jeg tidligere har beskrevet mister de firmaer, der investerer i forskning deres investering, når et konkurrende firma får patentet. Der er lavet studier, hvor både tabssiden og gevinstsiden
(i form af tabt og øget forskningsintensitet) gøres op. Det er ikke til patenters fordel.
Dertil kommer spørgsmålet om hvor stor en del af firmaers forskning bliver patenteret? 10% 90% 100%? Ganske givet er patenter en motivationsfaktor, men det er ikke den eneste. Jeg mener at fri konkurrence er den mest fremmende faktor for forskningen. Det firma, der ikke udvikler sit produkt, taber markedet.
Morten
Se:
http://www-sop.inria.fr/sinus/Softs/Vigie/HHDB/hhd...
Der er et par hundrede tabsfrie kompressionsalgoritmer og det tager lang lang tid at se om den ene er forskellig fra den anden, selv om man er fagmand. Se fx historien om gzip.
"Du skal også dokumentere funktionaliteten og ud fra det kan det verificeres om det findes allerede."
Nej jeg skal ej. Den der patenterer skal dokumentere funktionaliteten.
Som koder _skal_ jeg ikke dokumentere nogetsomhelst. Til gengæld skal PTO bruge din definition af funktionaliteten til at sammenholde med min kode.
"Ja jeg mener det er etiks korrekt at kunne beskytte en ting som software også selvom man ikke kan have software i hånden. "
Så er vi enige på det punkt.
Så kommer det andet: Hvad med ideerne i software? Det er jo det der bliver beskyttet med patenter.
Jeg får sådan en skummel tanke om at du forveksler ophavsret og eneret. Ophavsretten er vi enige om. Det er eneretten, der gør at du kan sige hvad jeg må og ikke må, der er problemet.
Software er en spøjs ting som hverken er materiel, eller imateriel.
Jeg mener nu at sw er immatriel, men jeg kan godt følge dig i at det er i en kasse for sig selv. Spørgsmålet er så bare hvad vi skal gøre med den kasse.
"Jeg kan ikke huske nummeret på spørgsmålene jeg mangler svar på med det er oppe i 40'erne. "
Jeg antager det er hvordan man skal motivere virsomheder til at forske og innovere. Spørgsmålet er hvor stor en del af industriel forskning bliver fremmet af patenter og hvor stor en del bliver hæmmet. Som jeg tidligere har beskrevet mister de firmaer, der investerer i forskning deres investering, når et konkurrende firma får patentet. Der er lavet studier, hvor både tabssiden og gevinstsiden
(i form af tabt og øget forskningsintensitet) gøres op. Det er ikke til patenters fordel.
Dertil kommer spørgsmålet om hvor stor en del af firmaers forskning bliver patenteret? 10% 90% 100%? Ganske givet er patenter en motivationsfaktor, men det er ikke den eneste. Jeg mener at fri konkurrence er den mest fremmende faktor for forskningen. Det firma, der ikke udvikler sit produkt, taber markedet.
Morten
msn:
Hvis du var ansat som udvikler i mit firma blev du hurtigt fyret hvis du ikke dokumenterede det du lavede.
Tro mig det skal udviklere ved store firmaer også.
Hvis du var ansat som udvikler i mit firma blev du hurtigt fyret hvis du ikke dokumenterede det du lavede.
Tro mig det skal udviklere ved store firmaer også.
Jeg er ikke ansat i dit firma.
Og hvis du var ansat i mit firmas ville jeg fyre dig så snart du lagde mit firmas interne dokumentation til offentligt skue.
Morten
Og hvis du var ansat i mit firmas ville jeg fyre dig så snart du lagde mit firmas interne dokumentation til offentligt skue.
Morten
msn:
Hvad ævler du om ?
Jeg har aldrig lagt firma ting online, jeg har brugt private ting firma mæssigt og så lagt dem frem men det er noget helt andet.
Hvad ævler du om ?
Jeg har aldrig lagt firma ting online, jeg har brugt private ting firma mæssigt og så lagt dem frem men det er noget helt andet.
Disky: "Hvad ævler du om ?"
Du ignorerer temaet for diskussionen, afsporer debatten og vil kun se en side af sagen. Du har ikke forholdt dig på nogen måde til de svar som jeg givet på dine spørgsmål. Du viser dermed at du på ingen måde er interesseret i at få udforderet dine holdninger eller er mulig at få en kritisk diskussion med. Du pådutter mig manglende professionalitet idet jeg argumenterer for at der ikke er krav om dokumentatation, hvilket kan forstås både on-topic og off-topic. Jeg svarer on-topic konteksten: Kode skal ikke dokumenteres eksternt.
Konteksten er om PTO kan benytte din dokumentation til at afvise et patent. Der er ikke noget krav om at firmaer/programmører (eksternt) skal dokumentere deres kode. Intern dokumentation er dog ikke muligt at bruge til at afvise et patent. Imidlertid er den binære kode der er dokumenteret internt god nok til at afvise et patent. Hvis et produkt findes på markedet, der benytter den dokumenterede teknik, bør patentet ikke tildeles.
Disky: "Jeg har aldrig lagt firma ting online, jeg har brugt private ting firma mæssigt og så lagt dem frem men det er noget helt andet."
Hvilket er irrelevant i konteksten om PTO kan benytte din dokumentation til at afvise et patent. Du griber fat i off-topic betydningen: Bør/skal kode doumenteres eller ej.
Som ovenfor nævnt: "Du _vil_ kun se en side af sagen. Du er ikke
interesseret i at få udforderet dine holdninger eller er mulig at
få en kritisk diskussion med. Videre diskussion ser derfor ud til at være frugtesløs og kan kun ende i mudderkastning.
Morten
Du ignorerer temaet for diskussionen, afsporer debatten og vil kun se en side af sagen. Du har ikke forholdt dig på nogen måde til de svar som jeg givet på dine spørgsmål. Du viser dermed at du på ingen måde er interesseret i at få udforderet dine holdninger eller er mulig at få en kritisk diskussion med. Du pådutter mig manglende professionalitet idet jeg argumenterer for at der ikke er krav om dokumentatation, hvilket kan forstås både on-topic og off-topic. Jeg svarer on-topic konteksten: Kode skal ikke dokumenteres eksternt.
Konteksten er om PTO kan benytte din dokumentation til at afvise et patent. Der er ikke noget krav om at firmaer/programmører (eksternt) skal dokumentere deres kode. Intern dokumentation er dog ikke muligt at bruge til at afvise et patent. Imidlertid er den binære kode der er dokumenteret internt god nok til at afvise et patent. Hvis et produkt findes på markedet, der benytter den dokumenterede teknik, bør patentet ikke tildeles.
Disky: "Jeg har aldrig lagt firma ting online, jeg har brugt private ting firma mæssigt og så lagt dem frem men det er noget helt andet."
Hvilket er irrelevant i konteksten om PTO kan benytte din dokumentation til at afvise et patent. Du griber fat i off-topic betydningen: Bør/skal kode doumenteres eller ej.
Som ovenfor nævnt: "Du _vil_ kun se en side af sagen. Du er ikke
interesseret i at få udforderet dine holdninger eller er mulig at
få en kritisk diskussion med. Videre diskussion ser derfor ud til at være frugtesløs og kan kun ende i mudderkastning.
Morten
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Nyheder
Gå til bund