Hos Computerworld har man snakket med manden bag el-selskabernes fibersatsning, Kim Frimer, efter TDC’s seneste udmelding om, at de over de næste ti år vil investere 25 milliarder kroner i deres danske telenet. Det er en udmelding, som ikke skræmmer Frimer.

Modsat TDC så arbejder el-selskaberne på at indføre fiber direkte til de danske hjem med det samme, hvilket TDC ikke mener, vil være nødvendigt før om 5-7 år.

Frimer mener, TDC’s satsning blot bekræfter, at el-selskaberne har fat i den lange ende til trods for, at udrulningen af fiber er gået langsommere end forventet.

Det har vist sig svære og dyrere at rulle fiber ud til hjemmene end forventet, men når TDC engang vil i gang med det projekt, så vil de ifølge Frimer være 5-10 år bagud.

Frimer påpeger, at danskernes behov for bredbånd vil vokse kraftigt de kommende år, og at fiber vil have en selvforstærkende effekt. Det bygger han på, at når folk først har en hurtig forbindelse, så bruger de den også mere.

I den efterhånden årelange retssag om, hvem der har rettighederne til Unix, har sagen bølget frem og tilbage. Senest fik SCO vind i sejlene, men nu ser de ud til at have fået masten skudt over.

En enig jury kunne i går tilkende Novell ejerskabet over UNIX SVRX-licenserne, og dermed er hele baggrunden for SCOs retssag røget på gulvet.

Sagen startede i 2003, hvor SCO mente, at de med deres UNIX-licens kunne kræve penge fra de, som benyttede Linux, heriblandt IBM, da Linux i deres øjne benyttede flere teknologier, der oprindeligt stammer fra UNIX.

Efter dommen udtalte Novell, at de er meget tilfredse med at få bekræftet, at de er de egentlige ejere af UNIX SVRX, og at de kun solgte retten til at forhandle operativsystemet til SCO i sin tid.

SCO har endnu ikke udtalt sig om dommen.

I går kunne vi berette, at der var rygter ude om, at Google agtede at integrere Flash tættere med Chrome, og det har Google nu bekræftet på deres officielle blog.

Chromium blog skrev:

When users download Chrome, they will also receive the latest version of Adobe Flash Player. There will be no need to install Flash Player separately.

Årsagen til integreringen sker til dels på baggrund af den udbredelse, Flash har på nettet, og fordi den nuværende metode til at gøre det via et plugin ikke er optimal.

Google er ud over at integrere Flash også gået i gang med at kigge nærmere på et næste-generations plugin-system i samarbejde med bl.a. Mozilla og Adobe. Planen er at lave et system, der retter op på de svagheder, som findes i dag.

Vil man prøve Chrome med den integrerede Flash-afspiller, kan den hentes ved at skifte til udvikler-kanalen. Ved at integrere Flash i Chrome, vil det blive Chromes indbyggede opdateringsfunktion, der også holder Flash opdateret.

Google udvikler for tiden kraftigt på Android, så meget at der p.t. kan købes telefoner med fire forskellige udgaver af operativsystemet; Android 1.5, 1.6, 2.0 og 2.1, hvilket skaber visse problemer.

Ifølge kilder, der deltog i CTIA Wireless 2010-konferencen i sidste uge, er Google gået i gang med at udarbejde et nyt koncept, der skal gøre det nemmere at følge med i udviklingen.

I dag er det nødvendigt med en helt ny firmwareopdatering for at opgradere til en ny version af Android og dermed få del i de nye funktioner, der følger med. Med de kommende Froyo- og Gingerbread-udgivelser af Android, ser det ud til at ændre sig.

Google vil angiveligt splitte en del af kerneprogrammerne ud fra firmwaren og i stedet gøre dem tilgængelige via Android Market. Samtidig med denne udvikling skulle Google begynde at fokusere mere på programmerne til Android og ikke så meget på udvikling af selve operativsystemet.

I Danmark har vi efterhånden haft det i flere år, og et par andre lande i Europa har også indført det, et filter for sider, der indeholder børneporno. Dette filter vil EU-kommissionen nu have alle lande i EU til at indføre.

Oplysningerne stammer fra den svenske EU-indenrigskommissær Cecilia Malmström, der også kan oplyse, at det første udkast til direktivet vil ligge klar allerede i denne uge.

Ligesom det har været debatteret i Danmark, så er kritikere af filteret bange for, at det vil kunne ramme uskyldige sider, ligesom de ser det som en glidebane for blokering af andet indhold, sådan som det er set her i landet.

Bliver direktivet vedtaget, er det op til de enkelte lande, hvordan filteret skal implementeres, om det skal håndteres af f.eks. myndighederne eller internetudbyderne.

I forslaget er der 22 konkrete ændringer og tilføjelser af paragraffer, der danner grundlag for direktivet, heriblandt også en paragraf, der forbyder søgning efter børneporno.

I Tyskland er man imod forslaget og vil hellere arbejde på at få siderne, der skal filtreres fra, lukket ned.

Telmore anbefaler, at deres kunder får opdateret deres gamle digitale signatur inden juli, hvor det nye NemID fra DanID bliver indført. Ved at opdatere nu, kan den eksisterende signatur benyttes 2 år mere.

Årsagen er, at Telmore mener, det er for besværligt at skulle benytte en engangskode fra et tilsendt kort, hver gang der skal logges ind. De peger også på, at det kan blive en dyr fornøjelse for selskabet, der skal betale 1 kr. pr. login (dog max 3,12 kr. pr. år pr. bruger).

Telmore mener heller ikke, der er nogen beviselige sikkerhedsforbedringer i det nye NemID i forhold til den eksisterende, men kun at det garanterer mere besvær.

Hos DanID er man ikke enige med Telmore og afviser kritikken, ligesom de sender den økonomiske abe videre til It- og Telestyrelsen, der har fastlagt prisen.

Tilbage i 1989 fik det daværende Jugoslavien tildelt deres topdomæne .yu, og det har siden borgerkrigen i 90’erne levet et stille liv, men nu er det slut.

I går blev stikket endegyldigt trukket på domænet, og de resterende 4.000 domæner under .yu blev afviklet, hvoraf de fleste skiftede til .rs, der er topdomænet for Serbien.

I anledning af nedlukningen blev der afholdt et arrangement på nationalmuseet i Beograd, hvor man blandt andet kunne se nærmere på den første computer lavet i Serbien.

Når .yu-domænet har overlevet så længe, skyldes det en frivillig indsats blandt professorer og forskere hos universitet i Beograd, der valgte at vedligeholde det.

Hos organisationen Komponistrettigheder i Danmark, bedre kendt som KODA, er man ikke glade for de muligheder, internettet giver for at hente ulovlige kopier af musik – men ikke alt fra nettet er dårligt.

Således har organisationen det seneste år oplevet en stor fremgang i indtægter for aftaler med online musiktjenester. For 2009 kunne KODA inddrive 20,7 millioner kroner fra tjenesterne, mod året før hvor det kun blev til 7,6 millioner.

Ifølge ComON havde KODA i alt indtægter på musikvederlag på 526 millioner i 2009, men står det til dem, så skal det tal forøges, og gerne med en internetafgift for alle der har bredbånd.

Hos Kulturministeriet oprettede man for nyligt en arbejdsgruppe, der skal kigge på ophavsret for internettet, og her er bl.a. KODAs vicedirektør Martin Gormsen medlem.

Hele KODAs 2009-årsberetningen kan læses her (pdf).

I stil med sagen om The Pirate Bay, hvor hjemmesiden ikke selv lå inde med filer, der indeholdte ophavsretbeskyttet materiale, er hjemmesiden Newzbin nu også blevet dømt skyldig for medvirken til brud på copyright.

Newzbin er en indekseringsside for indhold på Usenet og indeholder i sig selv ikke noget ulovligt materiale. En dommer i London mener dog, det er fundet bevist, at det primære formål med siden er at hjælpe brugerne til at finde bl.a. film og musik.

Sagen blev anlagt af filmselskaberne Twentieth Century Fox, Universal, Warner Bros., Paramount, Disney og Columbia Pictures.

Hos Newzbin er man skuffede over udfaldet og påpeger, at deres indekseringsside ikke skelner til indhold, men er til for at indeksere alt, hvad der findes i de mange nyhedsgrupper på Usenet.

Dommeren var ikke enig med Newzbin, idet langt de fleste henvisninger på siden var til ophavsretbeskyttet materiale, materiale som ejerne af siden gjorde meget lidt for at fjerne.

Sagen er endnu ikke helt afsluttet, og parterne mødes igen i midten af april, hvor strafudmålingen vil finde sted.

Det danske internetselskab SkyLine overtog i efteråret resterne af det konkursramte Danske Telecom og deres ClearWire Wimax-kunder. Efter overtagelsen blev det bestemt, at ClearWire-netværket skulle afvikles og erstattes af SkyLines Wimax-platform, men ifølge Computerworld er denne overgang er ikke gået helt glat.

Lørdag morgen slukkede SkyLine for ClearWire-netværket i København og med et trylleslag stod tusindvis af københavnere uden internet. Selvom de fleste af kunderne havde modtaget nyt udstyr med posten dagene for inden, så de kunne tilslutte sig SkyLine netværket, så hjalp det ikke meget, for det SkyLine-netværk, som skulle afløse ClearWire fungerede slet ikke. Først i løbet af mandag begyndte nogle af masterne af fungere sporadisk og tirsdag aften er der fortsat forstyrelser i København.

Nedbrudet har udløst telefonstorm som selskabets kundeservice ikke kunne imødekomme og det derfor var det både mandag og tirsdag umuligt for kunderne at komme i kontakt med Skyline.

Selskabets direktør, Henry Lei Jacobsen, forklarer over for Computerworld, at udskiftningen er en succeshistorie og han betragter det som en stor bedrift, at SkyLine har været i stand til at udskifte hele Wimax-netværket i København på bare 4 dage.