I Canada valgte et hold af forskere med en medicinsk baggrund for nyligt at undersøge, hvor tilgængelig personlige helbredsoplysninger er på nettet og mere specifikt via p2p-tjenester.
Ved at modificere en Gnutella/eDonkey-klient til kun at kigge efter dokumenttyper som pdf, regneark, tekstbehandling osv. kunne de i løbet af nogle måneder indsamle en større mængde filer.
Filerne blev efterfølgende sorteret efter, hvor de kom fra, således at det kun var filer fra amerikanske og canadiske ip-adresser, der blev studeret. I alt blev der hentet filer fra 1.651 ip-adresser.
Andelen af helbredsoplysninger var på under 0,5 %, hvilket ikke kan lyde af meget, men set på f.eks. hele USA, forudsat tallet holder, vil det betyde, at mange tusinde personer har oplysninger liggende, uvedkommende kan få fat i.
Ud over at finde helbredsoplysninger på en lille del af filerne, fandt de også mange andre oplysninger. I gennemsnit kunne de således konstatere, at 1,5 % af filerne var inficeret med virus, og at der i 11 % af de besøgte ip-adresser i Canada kunne findes et dokument med en navngiven person. Der blev også fundet bankoplysninger, adgangskoder, skatteoplysninger m.m.
Årsagen til den ufrivillige deling af private oplysninger skyldes ofte, at brugerne af p2p-programmerne ikke har styr på, hvilke mapper de deler med omverdenen.