I kampen om at have den hurtigste SSD på markedet melder Crucial sig nu på banen med deres nyeste produkt SSD C300, der overlegent overtager førstepladsen hvad angår læsehastighed.

Udstyret med et 6 Gbps SATA III-interface kan den nye SSD, ifølge Crucial selv, levere hele 355 MB i sekundet ved læsning. Hvad skrivehastigheden samt IOPS er, oplyses ikke på den officielle hjemmeside, blot at der anvendes avanceret controller-teknologi og optimeret NAND-håndtering.

Crucial laver to udgaver af SSD’en, en på 128 GB og en på 256 GB, der på deres online-butik koster henholdsvis 499,99 dollars og 799,99 dollars.

Hos Tweaktown.com kunne man tidligere på måneden teste SSD’en inden den kom på markedet, og her er man meget imponeret over den. De kan bl.a. også afsløre skrivehastigheden, der er på op til 218 MB/sek og IOPS på 7.000 ved læsning af 4k blokke.

Hollywoods repræsentant i Australien, Australian Federation Against Copyright Theft (AFACT), tabte for nyligt en vigtig sag mod en internetudbyder (ISP) kaldet iiNet, hvor AFACT forsøgte at ligge ansvaret for iiNets kunders piratkopiering over på iiNet.

Mange jublede, da iiNet vandt sagen, men det afholder ikke AFACT fra at appellere sagen med henblik på at danne en verdensomspændende præcedens for at få ISP’er til at gå aktivt ind i kampen mod piratkopiering.

Neil Gane, direktør for AFACT skrev:

The decision harms not just the studios that produce and distribute movies, but also Australia’s creative community and all those whose livelihoods depend on a vibrant entertainment industry.

Michael Malorne, direktør for iiNet skrev:

It is more than disappointing and frustrating that the studios have chosen this unproductive path. […] This legal case has not stopped one illegal download and further legal appeals will not stop piracy.

Solen er den ultimative kilde til ren energi, men skal den konverteres direkte til elektricitet via solceller, så er det ressourcekrævende. En ny opfindelse fra Caltech (California Institute of Technology) kan dog snart vende op og ned på måden, man fremstiller solceller på.

Forskerne har opfundet et materiale, der reducerer materialeforbruget med hele 99 % og samtidig er lige så effektivt som almindelige solceller.

Det bemærkelsesværdige resultatet er opnået ved at kombinere mikroskopiske ledninger af silicium og nanopartikler af aluminium i en masse af polymer.

Aluminiumspartiklerne sørger for at sprede lyset i materialet, så sandsynligheden for at et elektron frigøres bliver større. Det er så effektivt, at forskerne har målt en lysabsorbering på 85 %, og af dette lys vil 95 % af fotonerne frigøre et elektron.

Det dramatiske fald i materialeforbrug vil give flere fordele. Ud over en markant billigere fremstillingspris vil produktionen også gå hurtigere, ligesom fabrikkerne, der skal lave solcellerne, vil være billigere at lave.

Endnu er der tale om prototyper, som blot er på få kvadratcentimeter, men forskerne har store forhåbninger til en egentlig produktion, idet metoderne bag er velkendte og nemt kan skaleres.

Blot fordi en hjemmeside hører hjemme i udlandet, kan den så fralægge sig sit ansvar i henhold til lokale love og regler? Ikke hvis det står til Venstre, der ifølge ComON vil have mulighed for, at sider som f.eks. Facebook skal følge danske forbruger- og medieansvarsregler.

For få dage siden faldt der dom i en sag i Italien, hvor tre ansatte hos Google blev gjort ansvarlige for indhold uploadet til YouTube. Dommen har vakt stor opmærksomhed verden rundt og ført til meget debat, også her på newz.dk.

Får Venstre gennemført sit forslag til stramninger, kan en lignende situation opstå i Danmark, hvor en bruger på en udenlandsk hjemmeside offentliggør materiale, der er ulovligt.

I forbindelse med dommen i Italien udtale Google, at den er en stor trussel mod, hvordan internettet fungerer i dag.

I USA findes der stærke kræfter, som helst så open source hen, hvor peberet gror, hvor især gruppen International Intellectual Property Alliance (IIPA) gør sig bemærket.

Som organisation har IIPA medlemmer som blandt andet RIAA og MPAA, og de har på det seneste arbejdet for, at USA sætter lande som Brasilien og Indien på en liste kaldet “Special 301 watchlist”. Denne liste omfatter lande, der ifølge USA modarbejder kapitalismen.

Når IIPA ønsker landene tilføjet til listen, er det begrundet med, at enten regeringen i disse lande er ved at implementere open source-software, eller de blot anbefaler brugen af det. Det er dårlig forretning for amerikanske virksomheder, der lever af at sælge software.

Er et land kommet på listen, kan det benyttes til at lægge pres på dem, f.eks. ved udarbejdelsen af en handelsaftale.

Ifølge Andres Guadamuz, der underviser jura ved University of Edinburgh, og som har gravet i sagen, er hele idéen latterlig, idet der også findes flere store amerikanske virksomheder baseret på, eller som lever af, open source-software.

I Letland har en hacker, der kalder sig Neo, opnået adgang til syv millioner fortrolige dokumenter fra skattevæsnet, informationer han bruger til at eksponere de, som udnytter finanskrisen i landet.

Gennem den seneste tid er der således med jævne mellemrum dukket bidder af informationer op på Twitter, der afslører bl.a. virksomheder i at udbetale bonus til medarbejdere, samtidig med de søger statsstøtte.

Hackeren har også afsløret medarbejdere i en bank, som skulle have været gået ned i løn som en del af en aftale, hvor banken fik hjælp af regeringen, men ikke har gjort det.

På baggrund af oplysningerne har den ukendte hacker efterhånden opnået kultstatus i Letland, og mange er begyndt at se ham som en moderne Robin Hood.

Politiet og regeringen er gået i gang med at undersøge sagen, men har ikke fundet hackeren, som menes at være bosiddende i Storbritannien.

Mobiltelefoner kan i dag mere og mere, og de såkaldte smartphones minder efterhånden om små computere. Det gør telefonerne sårbare over for angreb af malware, hvilket der allerede har været nogle få eksempler på.

I fremtiden kan det dog især være rootkits, som brugere skal frygte, hvilket forskere fra Rutgers University for nyligt demonstrerede. Rootkits er svære at opdage på normale computere, men på smartphones er de næsten umulige at finde.

I en demonstration viste forskerne, hvordan de med et rootkit installeret på en smartphone kunne sende en sms til telefonen, som så, uden at gøre brugeren opmærksom på det, i al hemmelighed ringer til et givent nummer. På den måde kan uvedkommende lytte med på evt. vigtige forretningssamtaler, ligesom de kan få telefonen til at fortælle, hvor den befinder sig (via GPS-koordinater).

Endnu er truslen for rootkits på telefoner ikke særlig stor, men eksemplerne viser, at det er en trussel, der skal tages alvorlig.
En demonstration af teknikken kan ses i videoen herunder.

Når den næste udgave af Windows Phone udkommer i version 7, så vil det blive i forbindelse med lanceringen af nye telefoner. Der er dog en stigende interesse for at vide, om det også er muligt at opgradere eksisterende telefoner.

Microsoft har hidtil været tilbageholdende med at svare på spørgmålet, men i en kommentar fra Microsofts Alex Reeve, så vil det være op til mobiltelefonproducenterne at bestemme dette.

Dermed ser det ikke ud til, at Microsoft vil sætte sig imod opgraderinger af eksisterende telefoner, der allerede har den fornødende hardware, som f.eks. HTC’s Touch HD2.

Der er endnu omkring otte måneder til Windows Phone 7 forventes at blive frigivet.

Microsoft har fået rettens ord for, at Verisign skal fjerne 277 .com-domæner, der bruges til command-and-control servere til Waledac-botnettet.

Microsoft håber dermed at få botnettet lukket ned, men det kan vise sig at være den mindste del af arbejdet, idet Waledac-botnettet bruger p2p-teknikker til at styre de mange zombier i nettet.

Microsoft vil i samarbejde med andre sikkerhedseksperter arbejde på at få lukket botnettet helt ned, ved brug af andre angrebsmetoder. De forsøgte i april måned at få bugt med Waledac ved at bruge det i Windows indbyggede “Malicious Software Removal tool”, dog uden større held.

Arbejdet med at få nedkæmpet botnettet, der menes at stå bag 1,5 milliarder daglige spam-mails, er kulminationen af flere måneders efterforskning.

TheInfoPro, der laver undersøgelser inden for it, har afsluttet “Information Security Study”, en undersøgelse der ved hjælp af interviews undersøger hvilke leverandører, som er leveringsdygtige med spændende produkter eller tjenester.

I den nyeste undersøgelse ender McAfee på toppen blandt de største firmaer efterfulgt af Symantec på andenpladsen og med Cisco og Palo Alto Networks på de efterfølgende pladser.

I de mellemstore virksomheder topper Cisco og Palo Alto Networks dog, og hverken Symantec eller McAfee er at finde i top 5.

Det fremgår også af rapporten, at omkring 1/3 af de adspurgte firmaer har databeskyttelse som en af topprioriteterne i år. Her er det især Symantec, der står som vinderen, dog er McAfee også ved at få tilhængere på det område.