Til Mobile World Conference er der traditionen tro blevet fremvist en lang række imponerende mobiltelefoner, der repræsenterer det ypperste af hvad mobiltelefonproducenterne kan lave. Der er dog også sket nyheder i den anden ende af skalaen.

Vodafone har fremvist hvad de selv kalder verdens billigste mobiltelefon, Vodafone 150, der med en pris på blot 15 dollars, eller lige under 82 kroner, henvender sig til kunder, der ikke har mange penge, som i f.eks. u-lande.

Telefonen har en monokrom 1″ skærm, der ud over at håndtere telefonopkald kan bruges til SMS og to små simple spil. Batterilevetiden er på 5 timers tale og 400 timer standby. På bagsiden er telefonen udstyret med en lysdiode, som kan bruges som lygte.

For 5 dollars mere, eller ca. 110 kroner i alt, kan man købe Vodafone 250, der modsat sin lillebror har en større skærm i farve og indbygget FM-radio.

Begge telefoner bliver lanceret inden for få ugers tid i bl.a. Indien og Afrika. Yderligere informationer om telefonen kan ses i videoen herunder.

I sagen om momssvindel for flere millioner kroner omhandlende det tidligere Multimedia World og Getmore A/S, udtalte politiet forleden, at de pga. manglende ressourcer har vendt det blinde øje til i nogle tilfælde.

Ifølge CRN finder man hos SF det meget uheldigt, at politiet nedprioriterer økonomisk kriminalitet, og vil nu have justitsminister Brian Mikkelsen til at redegøre politiets og SKATs undersøgelse af sagen.

Jesper Pedersen, skatteordfører for SF til CRN skrev:

Det er rystende, at politiet og SKAT på den her måde må lade svindlere og forbrydere gå, selv om man er klar over, at der er foregået ulovlige ting i virksomheden.

Ud over den specifikke sag er det kommet frem, at der alene i en afdeling hos Københavns Politi ligger 45 sager om økonomisk kriminalitet, der ikke bliver kigget særlig grundigt på, fordi man ikke har tid til det. SF ønsker på den bagrund af få tal på hvor mange af den slags sager, som i alt ikke bliver efterforsket.

I sidste uge stod det schweiziske firma Myriad frem og proklamerede, at de havde lavet en udgave af java-motoren i Android (Dalvik), der var 2-3 gange så hurtig som den Google selv har lavet.

Den nye motor kalder de “Turbo Dalvik” og er nu blevet demonstreret for journalister til Mobile World Conference (MWC). Hos Engadget har de fået en kort demonstration, der viser Dalvik Turbo overgå den almindelige Dalvik med en faktor 2,2. Du kan se videoen ved at trykke på “Læs mere”.

Ifølge Myriad er Dalvik Turbo 100 % kompatibel med Dalvik og kræver ikke flere ressourcer for at opnå hastighedforbedringen.

Myriad forventer at mobiltelefoner med Dalvik Turbo vil dukke op inden årets udgang. Det vil ikke ske som en separat opdatering man kan købe og installere, men via mobiltelefonproducenter, som implementerer det i nye mobiltelefoner.

Google Buzz har i sin meget korte levetid oplevet megen kritik, især hvad angår håndtering af private informationer, men det viser sig også, at sikkerheden har visse mangler.

En hacker ved navn TrainReq har opdaget en såkaldt cross-site-scripting-fejl, der gør det muligt for uvedkommende at indsætte kode på siden.

Fejlen blev offentliggjort på hjemmesiden ha.ckers.org for et par dage siden, og Google reagerede hurtigt ved at lukke for hullet i de efterfølgende timer.

Google oplyser, at de ikke har registreret nogen misbrug af fejlen, som kunne være brugt til f.eks. at få folk til at følge uønskede brugere eller phishing-forsøg.

Frankrig er nu gået et skridt videre med lovforslaget som vi nævnte sidste uge, der vil give myndighederne udvidede beføjelser til at gøre Frankrig mere “sikker”.

Lovforslaget, kaldet “LOPPSI 2”, er blevet godkendt af nationalforsamlingen med 312 stemmer mod 214. Dermed er forslaget ikke blevet lov endnu, men har taget et skridt nærmere til at blive det.

LOPPSI 2 er en samling af flere forskellige stramninger af den franske lovgivning, der blandt andet omfatter tilladelse til mere overvågning og udvidelse af politiets DNA-database.

Der er også foreslået flere tiltag til øget online-overvågning, med udgangspunkt i, at man ønsker at beskytte børn mod pædofile. Disse omfatter øget mulighed for politiet til at overvåge internetforbindelser, internetudbydere skal kunne tvinges til at filtrere indhold og muligheden for at placere overvågningssoftware (trojanere) på mistænkelige computere.

Kritikerne peger på, at der sammen med lovforslaget ikke er foreslået en instans, som skal føre kontrol med loven, hvorfor de frygter den vil brugt til mange andre ting end at bekæmpe børneporno.

Den fjerde udgave af Pwn2Own-konkurrencen løber af stablen i næste måned, og nu har arrangørerne, sikkerhedsfirmaet Tippingpoint, offentliggjort hvordan man kan vinde de 100.000 dollars, som præmiepuljen udgør.

I år vil der være fokus på smartphones, hvor de 60.000 dollars kan vindes, fordelt på fire separate konkurrencer. Der er 15.000 dollars til den eller de personer, som først kan bryde sikkerheden på hver af følgende telefoner.

[list][li]Apple iPhone 3GS[/li]
[li]RIM Blackberry Bold 9700[/li]
[li]En Nokia-enhed med nyeste udgave af Symbian S60 (sandsynligvis en E62)[/li]
[li]En Motorola-telefon med Android (sandsynligvis en Droid)[/li][/list]

De resterende 40.000 dollars kan vindes ved at bryde sikkerheden i en af følgende browsere, fordelt på 10.000 dollars pr. browser.

[list][li]Microsoft Internet Explorer 8 på Windows 7[/li]
[li]Mozilla Firefox 3 på Windows 7[/li]
[li]Google Chrome 4 på Windows 7[/li]
[li]Apple Safari 4 på MacOS X Snow Leopard[/li][/list]
Knækkes browseren ikke den første dag, fortsætter konkurrencen yderligere to dage, hvor Windows 7 udskiftes med Windows Vista på andendagen og med XP på tredjedagen.

Sammenlagt er præmiepuljen steget markant til dette års konkurrence, hvor den sidste år var på 60.000 dollars. Blandt browserne var det kun Chrome, der ikke blev knækket sidste år, mens alle smartphones holdt stand. Lykkes det at bryde sikkerheden, må vinderen også beholde computeren eller smartphonen, som blev brugt i konkurrencen.

Analysevirksomheden Nielsen har foretaget en stor undersøgelse, hvor de har spurgt 27.000 personer i 52 forskellige lande om, hvad de mener om betaling af indhold, de finder online.

Ikke overraskende vil langt størstedelen, med en andel på 85 %, helst undlade at betale for f.eks. nyheder på nettet. Undersøgelsen viser dog, at nogle områder er mere interessante at tage penge for end andre.

Onlineindhold i form at film, tv-serier, musik og spil, som er produkter, vi er vant til også at købe offline, er blandt det, folk ser som mest sandsynligt, de vil bruge penge på.

Skal der betales for onlineindhold, er den generelle holdning, at kvaliteten skal være høj. Således mener 71 % af de adspurgte, at niveauet for indhold på nettet p.t. er for lavt, til at de vil ofre penge på det. 78 % mener desuden, at har man abonnement på enten en avis, tidsskrift, tv-kanal eller lignende, så bør deres onlineindhold indgå i abonnementet.

Det er også vigtigt, at indholdet er unikt; for 79 % af deltagerne i undersøgelsen vil ikke betale for indhold, de kan finde gratis et andet sted.

Hele rapporten for undersøgelsen kan læses her (pdf).

På University of Oxford i Storbritannien ønskede en række forskere at optage både video og tage billeder af hjerteceller fra samme vinkel på samme tid, en opgave der var svær at løse med to kameraer.

Det har nu ført til udviklingen af et helt nyt system, der ved hjælp af et almindeligt kamera og en DLP-chip fra en projektor, kan optage højhastighedsvideo og billeder af et objekt på samme tid.

Resultatet opnås ved at lade DLP-chippen belyse et område på 4×4 pixels, en pixel af gangen, i det 25.-del af et sekund, chippen optager et billede. Ved hjælp af et computerprogram kan billedet bagefter deles op i 16 underbilleder, således at de 25 billeder i sekundet bliver til 400 billeder i sekundet.

Ulempen er en opløsning, som falder tilsvarende, men den kan ifølge forskerne stadig følge med højhastighedssystemer, der koster op til 60.000 pund.

Ved at bruge fotosensor og DLP-chip med høj nok opløsning er det lykkedes forskerne at lave et system, der kan optage med 6.000 billeder i sekundet.

Ud over at have fundet en løsning til deres problem, så forventer forskerne, at idéen kan bruges i almindelige kameraer. En chipdesigner ved universitetet har allerede været i gang med at designe en chip, som indeholder både fotosensor og mikrospejle. En demonstration af systemet kan ses herunder.

De fleste gange, når Google lancerer et nyt produkt, får det god omtale i medierne, og sådan startede det også ved lanceringen af Google Buzz, men det varede kun kort.

Allerede efter få timer begyndte de første meldinger fra bekymrede brugere at dukke op, og siden er det blevet til en syndflod af kritik af systemet, som mange mener, ikke beskytter deres privatliv nok.

Google lod alle Gmail-brugere blive Buzz-brugere for på den måde at få en god start på deres eget forsøg på en social netværkstjeneste, men måtte hurtig indse, de krævede nogle justeringer.

De første ændringer kom efter blot to dage, og siden er der foretaget yderligere ændringer, der alt sammen skal gøre det nemmere for brugerne at bestemme over deres informationer.

Skaden er dog sket, og Google har nu været ude og undskylde for håndteringen af sagen. Det er dog ikke sikkert, undskyldningen er nok, for i USA har organisationen Electronic Privacy Information Centre (Epic) nu bedt myndighederne kigge nærmere på sagen. Argumentet er, at man med Gmail skrev sig op til en e-mail-tjeneste, ikke en social netværkstjeneste.

Hver dag kører tusinder og atter tusinder af lastbiler rundt i verden for at fragte gods og forbrænder samtidig enorme mængder af brændstof.

I USA har NASA, i samarbejde med det amerikansk luftvåben (USAF), Lawrence Livermore National Lab (LLNL) og Navistar, de seneste uger arbejdet i en vindtunnel på at forbedre brændstoføkonomien for lastbiler.

Den primære angrebsvinkel er at reducere luftmodstanden ved at tilføje strukturer til lasbiler, som mindsker turbulens og gør dem mere aerodynamiske. Ændringerne testes på rigtige lastbiler i verdens største vindtunnel.

De foreløbige resultater er meget positive og har vist en gennemsnitlig energibesparelse på 12 %. Det svarer til, at alle lastbiler i USA kunne spare 10 milliarder dollars på brændstof, da der skal bruges 12,87 milliarder liter diesel mindre. For miljøet vil det betyde en reducering af CO2 til atmosfæren på 36 millioner tons.